Grundvand – ekspertanbefalinger og faglig forståelse

Forståelsen af grundvand og grundvandsbeskyttelse

Det er paradoksalt og meget tilfredsstillende, at der nu har været en international vurdering af Danmarks godkendelsessystem i forhold til grundvandet OG at denne vurdering kommer til det samme resultat, som jeg har forsøgt at komme igennem med i mange år i Miljøstyrelsen.

For at illustrere dette vil jeg gøre noget kildemateriale tilgængeligt her på hjemmesiden.

Det drejer sig om en mailkorrespondance og notat fra 2011, hvor jeg kort fortalt får til opgave at skrive et diskussionsoplæg af min chef Lea Frimann Hansen. Det tragiske var, at hun syltede det og det kom aldrig til diskussion blandt kontorets sagsbehandlere.

Strukturen er, at I får mailkorrespondance (i kursiv) og notat og derefter endnu en mail (i kursiv), der som I kan se, havde til formål at uddybe emnet, da ledelsen øjensynlig ikke forstod notatet.

Først mailen af 22. september 2011, hvor notatet var vedlagt (link nedenfor):

Kære Alle
Efter intense overvejelser både herinde og på hundeturene har jeg fået skrevet noget ned – nogenlunde struktureret og i hvert fald så struktureret, at det kan læses (selv om der er afsnit, der nærmest er noter eller huske-ting). Og så struktureret, at der er en del konklusioner. Så jeg sender det til jer for at vi kan starte processen på fælles plan. Jeg bilder mig ind, at det hele er faktuelt og at det derfor nu kun er faglig substans og hvad deraf følger, vi skal drøfte – ikke hvad politisk gennemførligt osv.
Kadancen i det videre forløb må Vibeke være ansvarlig for – jeg synes naturligvis, at det haster meget, for hver eneste dag og debat gør det vanskeligere at være saglige. Og jeg ved ikke om der foregår noget med eks. styringen af GRUMO eller VAP, hvor dette input skulle med.
Mvh Claus
PS Vibeke: hvis Henrik skal være med må du videresende.

Diskussionsoplæg grundvand pesticider

Dernæst mailen, som blev udbedt som uddybning:

 

Fra: Hansen, Claus Tonni
Sendt: 27. september 2011 13:06
Til: Gimsing, Anne Louise; Aagaard, Alf; Søgaard, Rasmus; Møller, Vibeke; Marcher, Steen
Cc: Frimann Hansen, Lea
Kære alle,

Efter en snak med Lea vil jeg prøve at tydeliggøre, hvad mine anbefalinger er mht. hvad vi “skal gøre når, der rapporteres om fund, fund med overskridelser af grænseværdien, stigning som funktion af tid i fundhyppighed af enten det ene eller det andet.

Da jeg er usikker på, præcis hvad “spørgsmålet” er, vil jeg forsøge at klargøre en række af de statements, der er i det omsendte dokument. Så kan det være, at svaret ligger der, når spørgsmålet er helt klart. Jeg har trukket kernepunkter frem med fed.
Det kan godt være, at vi på en eller anden måde skal forholde os til fund under grænseværdien (og det må vi aftale nærmere) men der kun en type fund, der på baggrund af vores regler er interessante: fund over grænseværdien. Denne distinktion er det min opfattelse, at Miljøstyrelsen klart skal melde ud. Det hænger sammen med, at det er naturnødvendigt, at der vil ske nedvaskning af pesticider og metabolitter i et eller andet omfang – det følger af den måde pesticiderne vurderes på. Dette skal alle være klar over, og det følger deraf, at der er ikke noget, der hedder, at der må ikke gøres fund eller der hedder, “jeg forventer at grundvandet er rent” eller lignende.
Vores regler sigter mod at sikre grundvandet mod uacceptabel nedvaskning – og kun indirekte er vi dermed med til at sikre at drikkevandet ikke overstiger grænseværdien. Der er ikke i reglerne nogen beslutningsprocedurer, der retter sig mod drikkevand. Det følger entydigt, at hvis vores regulering sikrer, at der ikke sker en uacceptabel nedvaskning, så vil drikkevand altid overholde grænseværdien.
Såfremt der er fund over grænseværdien i drikkevand skal vi bruge dette til at checke om der er indicier for at der sker en uacceptabel nedvaskning til grundvandet. I den forbindelse skal alle mulige forhold inddrages: VAP resultater, mulighed for nedvaskning i tilknytning til boringen etc. En sådan holistisk analyse – som egentlig var det, som NIRAS burde have bidraget med – skal afgøre om det er sandsynligt, at det er den landbrugsmæssige anvendelse, der er årsag til fundet i drikkevandet. Vi skal vel så i samarbejde med Naturstyrelsen vurdere nærmere, jf. nedenfor.
Med den fokus og med de krav der rettes mod Miljøstyrelsen og godkendelses ordningen som følge af moniteringen i GRUMO, så skal vi gøre klart for omverdenen, at reglerne i direktiverne har en definition af grundvand, der er anderledes end den, der findes i de danske regler og at der er sket en fejl i de danske regler. Som skrevet er grundvand defineret som “primært grundvand” i direktiverne. De danske regler opererer med alle mulige højere ordens grundvand og som eks. GRUMO-tegningen i dokumentet viser, som moniteres der også i grundvand, som ikke er omfattet af direktivets definition. Dette er ikke en triviel forskel, for det fortegner billedet af grundvandets tilstand og denne bias bliver som nævnt værre i og med at prøvetagningsstrategien går mod at tage yngre grundvand, der alt andet lige også med større sandsynlighed derfor bliver ikke primært grundvand. Jeg tænker (håber) at det er med velberådet hu, at definitionen er sådan i direktivet, for man vil løbe ind i alle mulige problemer med at sætte den “øvre grænse” for hvad der så er grundvand.
Så en af de ting man skal klarlægge ved afrapportering af fund over grænseværdien i GRUMO er, om overskridelsen er sket i det primære grundvand eller i ikke primært grundvand. Det samme skal ske, hvis der gøres fund i drikkevand. Såfremt der er tale om ikke primært grundvand, kan jeg ikke se det anderledes end, at der ikke er lovmæssig baggrund for at foretage indgreb. Hvordan man håndterer dette problem i drikkevandssammenhæng, kan vi godt samarbejde med Naturstyrelsen om, men det er Naturstyrelsens ressort (måske skal man fortynde sig ud af problemet eller andet).
Som antydet vil der næppe ske en omkalfatring af GRUMO – desværre. Hvis man så spørger, hvad kan man få ud af det eksisterende system eventuelt med nogle mindre omkostningstunge ændringer.
Det er stadig udgangspunktet, at det faktisk er grundvandsforekomsten, der er vores relevante enhed. Det vil derfor være ønskeligt, at moniteringen blev afrapporteret på denne basis. Det må også kunne gøres inden for de eksisterende rammer. Da man ikke vil bekoste flere prøvetagningspunkter i grundvandsforekomsterne for dervet at kunne karakterisere dem er der kun en måde at få et billede af grundvandsforekomsten og det er prøvetagning i tid. Og igen vil det næppe være muligt at øge prøvetagningsfrekvensen væserntligt – så fremover får vi nok kun en prøve en gang om året. Som vist i dokumentet vil en grundvandsforekomst være højst variabel i tid og rum, så en prøve om året giver et meget groft billede af tilstanden (men billedet kunne forbedres, såfremt man efter fund over grænseværdien iværksatte en mere til forholdene afpasset intensiv prøvetagning).
Hvis man kigger på grundvandsforekomsten som enhed, så vil man – hvis man følger denne gennem en årrække, eks. 20 år – for et bestemt stof se, at der er lange perioder og få (1, 2 eller?) fund/fund over grænseværdien i prøverne fra denne forekomst. Det gør det naturligvis svært at karakterisere denne – man skal have lange tidsserier, for at sige at der er prøvetaget repræsentativt i tid (måske kan gennemsnitsfund-over-grænseværdien-procenten for eet stof sige noget om sandsynligheden for at en enkeltprøve taget et tilfældigt år overstiger grænseværdien: den er jo lav, måske x%, hvilket omsat til en enkelt grundvandsforekomst betyder at det kun er en prøve ud af 100/x, der overstiger grænseværdien eller sagt på en anden måde: man skal monitere en enkelt grundvandsforekomst i x år for at ramme den prøve, der overstiger grænseværdien). Men selvfølgelig – for hvert år der går uden fund over grænseværdien jo bedre har grundvandet det. Og hvis man finder noget hyppigt i en grundvandsforekomst ved man jo, at her skal der checkes nærmere for utætte boringer, punktkilder etc.
Så i lyset af disse vanskeligheder må man – hvis man skal basere sig på det eksisterende system – operere med “grundvandet under Danmark”. Man skal yderligere basere sig på koncentrationsmål. Man skal derfor hvert år beregne koncentrationen for de enkelte stoffer i alle prøver, der er udtaget i et år. Da dette datasæt vides at være “skævt til venstre” med mange analyser under detektionsgrænsen (og derfor left truncated) forekommer det rigtigst at beregne medianværdien, dvs. den koncetration, hvor halvdelen af prøverne har en mindre koncentration. Det vil sige, at at medianværdien beregnes på baggrund af alle de analyser, der foreligger incl. analyser, hvor koncentrationen er mindre end detektionsgrænsen. Man kan selvfølgelig beregne andre fraktiler, såfremt det ønskes. Men det er Miljøstyrelsen, der skal vælge. Man kan så følge udviklingen i denne medianværdi som funktion af årene, for at vurdere udviklingstendenser for enkeltstoffer. Der skal ikke summeres over stoffer. Som foreslået af VM kan man grafisk benytte Box-plots og trække linien gennem medianen.

Uanset valget vil man formentlig få ganske ens billeder for den tidslige udvikling, men det er psykologisk vigtigt, at man vælger det “rigtigste” mål – 99-percentilen kunne nok vise udvikling i tid men ville bibringe et forkert billede af koncentrationsniveauet i grundvandet.

Det hele leder til en tentativ konklusion, nemlig at der foregår ikke en uacceptabel nedvaskning til grundvandet – og det støttes jo i øvrigt af VAP.
Og så må “de derude” godt forstå, at af de ovennævnte grunde kan GRUMO ikke bruges til at vurdere om godkendelsesordningen virker – det kan VAP bedre anvendes til.
Efter bedste evne
Claus

Der er så kommet en international evaluering, der kan læses på vedlagte link og man kan for sig selv se, at der er tale om stort set den samme (skønt mildere udtrykt) kritik, som jeg har fremført i mit notat.

Det var, også ud fra almindelige anstændighedsprincipper over for den opgave jeg fik af chefen, en skandale, at man ikke fik diskuteret mit notat og måske der er nogen, der beklager, at det ikke skete dengang for så havde man stået sig langt bedre i eksperternes vurdering.

 

http://mst.dk/media/131551/grundvandsevaluering-rapport.pdf

 

 

GEUS fra løgn til inkompetence og mere vildledning

GEUS har med løgn og vildledning forsøgt at bortforklare, hvorfor ikke alle målinger tages med i gennemsnitsberegninger

GEUS har en gang forsøgt at bortforklare, hvorfor ikke alle målinger indgår i beregning af gennemsnit og median (pressemeddelelsen http://www.straight-talk.dk/  ). Nu forsøger man med en ny forklaring i svar på spørgsmål 271 til Miljøudvalget http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/271/svar/1229483/1499770.pdf

Lad os være videnskabelige til en afveksling for styrelserne og GEUS. Meningen med at tage prøver er, at man vil vide noget om grundvandet – det er for det meste hele filosofien i anvendelse af statistik (prøver bruges til at sige noget om (prøvetagnings)universet).  Det er således også noget, der fremgår af eks. bestilling af 27. januar 2011 fra Miljøstyrelsen til GEUS, hvor der skrives:

“Bestilling af oversigt over den tidsmæssige udvikling i fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i dansk grundvand i grundvandsovervågningen fra 1990 til 2009″ (min understregning og fedmarkering)

Det fremgår også af teksten i moniteringsrapporten selv, hvor der skrives:

”Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for forbudte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.”

Så både ud fra videnskabelige/statistiske betragtninger og ud fra bestillingen skulle man følge udviklingen i grundvandet.

Hvorfor er det så blevet til, at man afbilder median/gennemsnit i prøver med fund i stedet for at anvende prøverne som de rettelig skulle?

Det er med overvældende sandsynlighed inkompetence.

Det er et velkendt fænomen inden for monitering, at man er uvidende om hvilke metoder, der skal anvendes statistisk til at beskrive og analysere moniteringsdata. ”Problemet” opstår, fordi moniteringsdata indeholder mange observationer, hvor koncentrationen ligger under rapporteringsgrænsen (detektionsgrænsen, kvantifikationsgrænsen m.m.). Det kan på grund af statistisk inkompetence være svært at se, hvad man stiller op med ”mindre end” – det er ikke normalt inde i basal statistikundervisning. På grund af denne inkompetence har man grebet til én af 2 ”løsninger”.

  • Man har enten smidt alle målinger væk, hvis målingen var < (mindre end), hvilket er det værste valg eller
  • man har erstattet målingerne med ½xrapporteringsgrænsen (eller en anden fraktion) hvilket er det næstværste

På denne måde opnår man et datamateriale, der består af rigtige tal MEN begge metoder er uvidenskabelige og giver fejlagtige resultater. Der er skrevet mange artikler i de videnskablige statistiske journaler og der er skrevet monografier om dette emne, eks.

Dennis Helsel, Statistics for Censored Environmental Data Using Minitab and R, 2012

http://eu.wiley.com/WileyCDA/WileyTitle/productCd-EHEP002278.html

Hvis GEUS og styrelserne var inde i denne litteratur, ville man ikke have begået de fejl, der nu er begået og som man desperat forsøger at lyve og bortforklare sig ud af.

Det er af alle grunde klart, at skulle man følge udviklingen i grundvandet. Men på grund af inkompetence endte man med at gøre noget helt andet og stærkt vildledende. Man endte med at følge udviklingen i de boringer, hvor der var fund, hvilket man (i tilknytning til figurtekst og i brødteksten) godt nok har fortalt i rapporten, men det er der nok ikke mange, der forstår betydningen af. Og vildledningen bliver næsten fuldkommen, når man ser på, hvad der skrives i teksten i eks. i summary (side 7 i sidste grundvandsmoniteringsrapport):

”Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for forbudte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.”(min understregning og fedmarkering)

De beregnede median/middelværdier kan (hvis man vælger at være helt uvidenskabelig og ikke-statistisk) i bedste fald betragtes som et indeks(noget som styrelserne også har antydet over for GEUS – uden effekt) – men der er desværre ingen som helst dokumentation for, at et sådant indeks som princip siger noget som helst om udviklingen i grundvandet (slet ikke når prøvetagningen i øvrigt betragtes jf. senere). Dermed bliver det afbilding af median/middelværdi i nogle tilfældige boringer (rundt om i landet) – noget som ikke har den ringeste interesse.

GEUS og styrelserne forsøger nu i svar på spm. 271 (se nedenfor) at bortforklare sig med at ” …, ville figurerne ifølge GEUS blot vise vandrette streger langs x-aksen, idet der er et stort antal ikke-fund sammenlignet med fund.”

Helt overordnet må man sige til GEUS: tag nu og læs på lektien og brug de anbefalinger, der findes – eks i ovennævnte litteratur. Så vil det blive klart – også for GEUS – at begrundelsen i svaret er uden hold i virkeligheden. Der findes metoder.

Det er for det første urigtigt, at man ville få vandrette streger langs x-aksen. Man kunne på Y-aksen lægge vandrette streger ind på grænseværdien og på rapporteringsgrænsen. Hvis man så afbildede de årlige værdier med boxplots (se powerpoint nedenfor og kun nævnt som illustration – datamaterialet indeholder så mange nondetects (ca. 95% af alle målinger), at man kun muligvis kunne gøre dette) ville man få figurer som i powerpoint i linket (ud over to boxplots, hvoraf den højre er den, der ligner virkeligheden, er der også andre nyttige figurer)

Claus Hansen – Miljøministeriet fusker og manipulerer

 

(side 45 i ovennævnte bog).

Det vil sige figurer, der viser, at box’en forsvinder fuldstændig under rapporteringsgrænsen med kun ca. 5% max af observationerne over. Ydermere vil kun nogle brøkdele af en procent være over grænseværdien for pesticider. Man kan jo så diskutere, om det overhovedet er værd at tale om udvikling, når der er så få værdier, der ligger drysset hen over årene? Men afbildingen vil vise det sande billede – i relation til koncentrationen på y-aksen (hvor man på den nuværende måde misinformerer, idet man skal skrive, at det er koncentrationen i prøverne og ikke estimater på grundvandet).

Og man ville ikke få afbildinger langs x-aksen men langs linierne for grænseværdi og rapporteringsværdi!

Hvis man vil rapportere og analysere udviklingen på ordentlig og videnskabelig/statistisk vis, så anviser ovennævnte bog en mere anvendelig metode, idet man kan opstille en model, hvor man beskriver og analyserer vha logistisk regression. Her anvendes en responsvariabel ”a probability , the probability of the concentration being greater than or equal to (GTE) the reporting limit”. På denne made kan trends belyses på en statistisk sund måde. Måske ville det være endnu mere korrekt at anvende grænseværdien (idet fund ingen interesse har af forskellige grunde), således at man modellerede sandsynligheden for at overstige grænseværdien.

Når så alt dette er sagt, skal man ikke glemme, at hele prøvetagningsstrategien er forfejlet. Moniteringsrapporten siger det selv (uden dog at gøre et stort nummer ud af det) på side 110 i sidste rapport:

”Udviklingen i fundandelene er påvirket af, at der indgår stadigt flere terrænnære indtag, og dermed mere sårbart vand frem til 2009-2012. Dette betyder også, som før nævnt, at tidsserierne i figur 38, 39 og 40 ikke kan give et repræsentativt og dækkende billede af grundvandets tilstand, dels fordi det ikke er de samme indtag, der er prøvetaget, dels fordi antallet af analyser med fund er lavt.”

Det betyder, at den tidslige udvikling er ”confounded” med ændringer i prøvetagningen (som vil tvinge resultaterne opad) og man kan derfor ikke sige noget om tidslig udvikling. Her mangler man fuldstændig at tage konsekvensen og f.eks. kun rapportere for faste målepunkter gennem hele perioden (noget som styrelserne faktisk har sagt til GEUS uden resultat). Dette skal naturnødvendigt rettes fremover – ellers kan man lave nok så fine statistiske analyser – de vil altid være misvisende, hvis prøvetagningen ikke er i orden!

 

Neden for vil jeg indsætte kommentarer (kapitaler) til svaret på spm. 271 de steder, hvor man lyver, vildleder og snakker udenom:

Spørgsmål nr. 271 (alm. del) Vil ministeren uddybe, hvad ministeren mente med at man udelod visse prøver i præsentationen af de årlige rapporter for at vise udviklingstendenser”, jf. besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. november 2014?

 

Svar Jeg lægger til grund, at det er min besvarelse af samrådsspørgsmål C og E den 27. november 2014, der henvises til.

Jeg har bedt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at uddybe, hvornår der er udeladt prøver i præsentationen af udviklingstendenser i de årlige overvågningsrapporter MINISTEREN SKULLE HELLERE BEDE GEUS OM AT MEDTAGE ALLE ANALYSER OG ANVENDE DEN RIGTIGE VIDENSKABELIGE STATISTISKE METODE: ”I GEUS’ årlige afrapportering af grundvandsovervågningen er der siden 2011 vist udviklingstendenser IKKE I GRUNDVANDET for 6 udvalgte pesticidstoffer med henblik på at vise, om der er en effekt af de tiltag, der er gennemført i forbindelse med godkendelser af pesticider. Deethyldeisopropyl atrazin (DEIA) er blandt andet et nedbrydningsprodukt af atrazin, der blev forbudt i 1994, og 2,6-dichlorbenzamid (BAM) er et nedbrydningsprodukt af dichlobenil, som har været forbudt at anvende siden 1996. For bentazon og dichloprop er der pålagt væsentlige restriktioner i 1995- 1997 af hensyn til grundvandet. Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA er vist som eksempel på godkendte stoffer uden risiko for grundvandet.

I figur 38, 39 og 40 i ”Grundvandsovervågning 2013” er der ved beregning af gennemsnits- og mediankoncentrationer for de seks udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter kun medtaget fund – det vil sige værdier over detektionsgrænsen BEHANDLET OVENFOR. Udviklingstendenserne er ikke et billede af den samlede belastning af grundvandet NEJ MEN DET ER DE VÆRSTE OG MAN KAN IKKE FINDE NOGEN, DER VIL TEGNE ET VÆRRE BILLEDE, men udelukkende eksempler på at der, selvom stofferne stadig i visse tilfælde findes over kvalitetskravet, ses en udvikling i koncentrationerne af de viste stoffer over årene MEN DE VISER IKKE TIL FULDE, HVOR LIDT DER FINDES OVER GRÆNSEVÆRDIEN OG DET ER IKKE VIST, AT FIGUREN HAR NOGET MED UDVIKLINGEN I GRUNDVANDET AT GØRE. Alle resultaterne fra de seks udvalgte pesticider fremgår af overvågningsrapportens tabel 27, der viser en opgørelse af antal analyser under detektionsgrænsen, antal analyser fra detektionsgrænsen til 0,1 µg/l og med koncentrationer over (>=) 0,1 µg/l. Alle data er således præsenteret i rapporten. Hvis analyser uden fund (under detektionsgrænsen) var medtaget, ville figurerne ifølge GEUS blot vise vandrette streger langs x-aksen, idet der er et stort antal ikke-fund sammenlignet med fund DET ER OVENFOR VIST AT VÆRE LØGN. Det vil således ikke grafisk være muligt at illustrere udviklingstendenser for koncentrationen i de boringer, hvor stofferne findes (den påvirkede del af grundvandet) MAN SKAL SLET IKKE VISE NOGET FOR DE BORINGER, HVOR STOFFERNE FINDES (DEN PÅVIRKEDE DEL AF GRUNDVANDET. DETTE ER DEN SAMME LØGNAGTIGE FORMULERING, SOM GEUS BRUGTE I PRESSEMEDDELELSEN OG SOM NATURSTYRELSEN HAR INDRØMMET IKKE FINDES  I NOGEN DIREKTIVER – EMNET ER BEHANDLET HER http://www.straight-talk.dk/ . I rapporten er også nævnt en række forbehold i forbindelse med figurerne. GEUS er blevet bedt om at tydeliggøre metodeafsnittet i fremtidige afrapporteringer af grundvandsovervågningen.” AF OVENSTÅENDE ER DET KLART BEVIST, AT DET IKKE ER ET SPØRGSMÅL OM AT FORKLARE, HVORFOR MAN HAR BEGÅET FEJL OG FORSØG PÅ AT RETFÆRDIGGØRE DETTE MED BORTFORKLARINGER – DET ER ET SPØRGSMÅL OM AT GØRE DET, DER ER VIDENSKABELIGT OG STATISTISK KORREKT, DVS. DET RIGTIGE.

Jeg henholder mig til svaret fra Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen og kan i øvrigt henvise til besvarelse af spørgsmål nr. 248 (alm. del).

GEUS: løgn, vildledning og statistisk inkompetence

Det statistiske problem.

I 2011 tog man for første gang 3 aktivstoffer og 3 metabolitter med i moniteringsrapporten for at vise den tidslige udvikling af disse stoffer i grundvandet.

Man afbildede koncentration mod tid. MEN man beregnede gennemsnit/median kun på basis af de prøver, hvor der var fund (koncentrationer over detektionsgrænsen) og ikke medtog de såkaldte nondetects (prøver med indhold under detektionsgrænsen).  Man skrev godt nok dette i teksten i tilknytning til figuren  men i indledningen til moniteringsrapporten skrev man det, som om man fulgte udviklingen i grundvandet. Og de fleste forstår nok heller ikke pointen med, at man har udeladt prøver uden fund.

Dette er imidlertid en klassisk og alvorlig statistisk fejl – det er fusk og det leder til vildledning af de fleste, som læser rapporten.

Da jeg læste dette i rapportudkastet, sagde jeg den 28.11.2011 fra over for det interne system og krævede, at denne dissens blev lagt op i systemet, så de rette kunne bære ansvaret for vildledningen og løgnen (Dissens 2011 ).

Jeg ved ikke om det blev lagt videre og kunne konstatere, at man ikke ændrede noget i rapporten og heller ikke foretog sig noget aktivt i hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen (se dog kommentarerne til moniteringsrapporterne de følgende år nedenfor).

I flere år op til denne dissens havde jeg prøvet at fortælle om den korrekte databehandling, når det handlede om data som moniteringsresultaterne, dvs. at der blev begået den klassiske fejl i moniteringen, nemlig at man smed målinger (op til 95% af hele datamaterialet) under detektionsgrænsen væk: “The worst practice when dealing with censored observations is to exclude or delete them.” (Dennis Helsel, Statistics for Censored Environmental Data Using Minitab and R, p. 1, Wiley, 2012)

Det er min opfattelse, at i hvert fald Miljøstyrelsen (på baggrund af mine input i tidens løb) også mente, at fremgangsmåden i rapporten var forkert – også selv om Miljøstyrelsen udtrykte sig alt for slapt. Men det fremgår også af de følgende kommentarer fra de to styrelser,  at man ikke var klar over, hvad der rent faktisk lå til grund for de afrapporterede figurer.

Miljøministeriet: vi forstår ikke hvad GEUS laver.

I 2011 skriver Miljøministeriet således til rapportens forfattere:

”I opgørelsen til Rigsrevisionens effektdel er middelværdierne alene beregnet på analyser med fund. Dette giver principielt et misvisende billede af den generelle tilstand, såfremt det er denne, man ønsker at beskrive. Ønsker man omvendt alene at beskrive en udvikling i koncentrationerne, er det vigtigt at anføre, at der er tale  om ”relative værdier” i forhold til grundvandets tilstand.”

”Hvis der præsenteres en figur baseret på årlige middelværdier af koncentrationerne i de prøver, hvor der er gjort fund, opnås der koncentrationer, der kun dækker de ”mest belastede” boringer og dette kan hurtigt fejlfortolkes som grundvandets ”sande tilstand”.

”Såfremt analyser uden fund ikke indgår i opgørelsen er det vigtigt, at det fremgår meget klart af præsentationen af data, at opgørelsen alene er baseret på positive prøver og derfor ikke er et udtryk for grundvandets tilstand, men alene et relativt udtryk for den tidsmæssige udvikling.”

Hvorfor har GEUS ikke gjort rede for alt dette i 2011-rapporten som reaktion på kommentarerne til moniteringsrapporten?

 

I 2012 har styrelserne ikke nogen kommentarer til den uændrede fremgangsmåde i moniteringsrapporten. Jeg har via aktindsigt fået oplyst af Miljøstyrelsen:

” Der er ikke foretaget ændringer i konceptet for ovennævnte opgørelser over udviklingen i gennemsnits- og mediankoncentrationer for udvalgte stoffer fra 2011 til 2012, hvorfor Miljøstyrelsen ikke har givet kommentarer til konceptet i forbindelse med kommentering af rapporten i 2012.”

Dette er en klar forvaltningsmæssig fejl i og med, at der ikke var sket nogen rettelser eller forklaring på den statistiske fejlbehandling.

I 2013 skriver Miljøministeriet til moniteringsrapportens forfattere:

”Miljøministeriet har bemærket, at databehandlingen er foretaget på baggrund af fund og ikke alle resultater i flere kapitler, bl.a. Kap. 4 Hovedbestanddele og Kap 7 Pesticider.  Dette viser ikke et retvisende billede af grundvandskvalitet i grundvandsmagasinerne. Man skal være meget varsom med udtalelser på baggrund af en sådan databehandling.

Side 99 nederst, bemærkning til figur 40 – 42: Den tidsmæssige udvikling baseres på analyser med fund i stedet for det samlede antal analyser. Dette bevirker, at der præsenteres ret høje koncentrationer, som ikke er repræsentative for grundvandet. Dette bør bemærkes i brødtekst og tabeltekster, så misforståelser undgås.”

Altså nøjagtig samme kommentarer som 2 år før. Ministeriet har øjensynlig stadig ikke fået forklaringen på, at nondetects ikke medtages i beregning af gennemsnit. Igen, hvorfor fremkom GEUS ikke med en forklaring på dette tidspunkt eks. i moniteringsrapporten eller i et brev til Ministeriet.

Nu senest har Miljøstyrelsen den 28. november 2014 (efter samrådet) skrevet:

….. Der er særligt behov for at redegøre for de ting, der blev behandlet på ovennævnte samråd, herunder hvor, hvordan og hvorfor der beregnes gennemsnit samt hvilket grundvand, der prøvetages og hvorfor netop dette er valgt. Dette leder til en grundigere beskrivelse af kravene i vandrammedirektivet samt konsekvenserne af ændringerne i prøvetagningsstrategien. En diskussion af anvendt statistik og faglige vurderinger/skøn er på sin plads.

Over en periode på 4 år har Miljøstyrelsen for 3. gang spurgt om hvor, hvordan og hvorfor ligesom en nøjere beskrivelse af plan for prøvetagning efterlyses. Det er således klart, at hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen lige siden den pågældende opgørelse er medtaget i moniteringsrapporterne ikke ved, hvad det er, der foregår og at der øjensynlig ikke findes en klar plan og en metodik for beregningerne.

 

GEUS: løgn og bortforklaring

Miljøministeren blev indkaldt til åbent samråd den 27.11.2014. På samrådet forsøgte Hans Christian Schmidt flere gange at få oplyst, hvorfor man smed de målinger væk, hvor indholdet lå under detektionsgrænsen. Dette kunne ministeren ikke svare på, så ikke engang til et samråd kunne styrelserne præstere et svar og ej heller GEUS.

GEUS (der ikke plejer at deltage i offentlig debat – det er de for magtfuldkomne til) udsendte (nødtvungent?) sent i 2014 en pressemeddelelse, hvor det med løgn og vildledning forsøges bortforklaret, hvorfor man ikke medtager nondetects. Pressemeddelelsen indeholdt følgende:

”I følge EU´s Grundvandsdirektiv fra 2006 skal medlemslandene følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den upåvirkede del altså ikke medtages. GEUS har derfor de seneste år i GRUMO rapporterne beregnet median- og gennemsnitskoncentrationer pr. år for seks pesticider eller nedbrydningsprodukter, hvor der alene er medtaget analyser med fund over detektionsværdien.”

Det er fejl, løgn og opspind fra ende til anden.

Det er fejlagtigt anført, at det er Grundvandsdirektivet, der er baggrund. Dette er ikke rigtigt – det er derimod Vandrammedirektivet, der er hjemmel. Dette har Naturstyrelsen bekræftet i den aktindsigt, jeg har fået i korrespondancen omkring udsendelsen af pressemeddelelsen. Det har GEUS ikke fundet belejligt at korrigere.

Det må endvidere undre, at hvis det er et direktiv fra 2006, der udstikker disse retningslinjer, hvorfor er der så ingen, der er bekendt hermed i og med, at de krævede beregninger først kommer i 2011.

I direkte forlængelse heraf anfører GEUS, at direktivet pålægger landene at ”følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer.”

Dette er rent løgn. Naturstyrelsen har oplyst om formuleringerne i GEUS’s pressemeddelelse:

”følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den upåvirkede del altså ikke medtages”

ikke findes i hverken Grundvandsdirektivet eller Vandrammedirektivet!

GEUS skriver videre men henvisning til den opdigtede og løgnagtige tekst:  ” GEUS har derfor de seneste år”. GEUS giver altså (”derfor”) et direktiv som begrundelse for, at man følger visse stoffer tidsligt. Dette er så også en løgn. At det ikke er direktivet, der bestemmer disse beregninger fremgår allerede af ovenstående kommentarer til moniteringsrapporterne men også af et svar fra Miljøstyrelsen, hvor der skrives:

”Beregningerne af gennemsnitskoncentrationer for de seks stoffer fra boringer med fund af pesticider blev indført i 2011 efter Rigsrevisionens undersøgelse af statens sikring af grundvandet for at illustrere, om der sker en udvikling i koncentrationen for udvalgte stoffer (primært forbudte/ regulerede stoffer)”.

Så GEUS’s inkompetente og fejlagtige statistiske behandling af data er således et faktum og alle de løgne og vildledende forklaringer, man har forsøgt at bortforklare dette med, kan dokumenteres som værende netop løgn og vildledning.

Det forekommer så i øvrigt uforståeligt, at Naturstyrelsen ikke overhovedet reagerer offentligt på denne pressemeddelelse – det er trods alt Naturstyrelsens ressort. Dermed deltager Naturstyrelsen i GEUS’s løgn.

Fejlagtig prøvetagning

At prøvetagningen så i øvrigt er så uklar og fejlagtig, hvis man vil undersøge trends, at det helt ødelægger mulighederne for at følge koncentrationen tidsligt er så en helt anden sag. Det har endnu ikke været muligt at få indsigt i, hvordan moniteringsplanen rent konkret er tilrettelagt – men det er vel bare et spørgsmål om tid.

Aktindsigt, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens manglende vilje/evne

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen gør tingene vanskelige.

Hvis man er kritisk over for myndighederne og ønsker oplysninger, så kan man være sikker på, at myndighederne ikke gør, hvad de kan, for at det skal gå hurtigt.

Aktindsigt.

Mit råd er derfor, at hvis man overhovedet kan, så skal man formulere sine spørgsmål som ønske om aktindsigt. Det betyder, at svarene skal falde langt hurtigere, end  hvis det blot er et almindeligt spørgsmål til myndigheden.

Jeg havde et simpelt spørgsmål om, hvor den tekst, som GEUS skrev i deres pressemeddelelse, stammede fra. Det ville tage op til 4 uger at besvare.

Jeg formulerede derfor den 18. december 2014 spørgsmålet således, at jeg gerne ville have aktindsigt i de dokumenter, som GEUS hentede sin formulering fra. Jeg fik det svar, at man ikke kunne svare inden for de 7 dage, som man i medfør af Offentlighedsloven havde til at svare. Dette betød, at jeg først kunne få svar efter nytår:

Naturstyrelsen:

“Din anmodning behandles efter fristerne i offentlighedsloven. Naturstyrelsen kan i den anledning oplyse, at det ikke er muligt for Naturstyrelsen at besvare din anmodning inden for syv arbejdsdage efter modtagelsen, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 2, 2. pkt. Det skyldes, at Naturstyrelsen holder lukket mellem jul og nytår.”

Men hvad siger Offentlighedsloven egentlig:

Behandlingen af anmodninger om aktindsigt mv. 

Aktindsigtsanmodninger afgøres af den myndighed, der har afgørelseskompetence

i den underliggende sag, og ellers af den myndighed, der har dokumentet

i sin besiddelse

Anmodninger om aktindsigt skal afgøres snarest og som udgangspunkt inden

for 7 arbejdsdage

Ansøgeren skal underrettes, hvis anmodningen ikke kan afgøres inden for 7

arbejdsdage

Der er opstillet målsætninger for, hvor hurtigt myndigheden mv. bør bestræbe

sig på at færdigbehandle aktindsigtsanmodninger:

– Simple sager inden for 1-2 arbejdsdage

– Andre sager inden for 3-7 arbejdsdage

– Sager med stort antal dokumenter mv. inden for 14 arbejdsdage

– Særlig omfattende sager mv. inden for 40 arbejdsdage

Endvidere gælder:

Udtrykket ”7 arbejdsdage” medfører, at bl.a. lørdage, søndage og helligdage ikke skal

medregnes ved beregningen af fristen. Hvis f.eks. en kommune vælger at holde lukket

en bestemt hverdag, indgår den pågældende dag derimod i fristberegningen. Det er

uden betydning, hvornår på døgnet anmodningen modtages hos myndigheden. En

aktindsigtsanmodning pr. e-mail modtaget en mandag kl. 23.59 anses således for modtaget

den pågældende mandag.

Det er således helt klart, at mit spørgsmål ikke er behandlet efter reglerne i Offentlighedsloven. Det synes som om, at myndigheden glemmer, at der skal svares snarest og fokuserer på, at der skal svares inden for 7 arbejdsdage. Simple sager – som min – bør (=skal) være besvaret inden for 1-2 arbejdsdage og det faktum, at styrelsen holder lukket på hverdage ifm jul og nytår, har ingen indflydelse på svarfristen.

Derfor burde jeg have haft svaret allerede nu.

Så kan man spekulere på, om styrelsen er ukendt med reglerne eller om de er i ond tro. Uanset hvad, så er gør det tingene meget mere vanskeligt for borgere, der gerne vil have svar i en fart.

Følgende var at læse i Politiken:

Ombudsmanden vil holde skarpt øje med de nye og kortere tidsfrister for, hvor lang tid myndigheder må bruge på at behandle en anmodning om aktindsigt.

»Vi vil holde myndighederne hårdt fast på at give offentligheden og medierne den ret, som følger af loven. Og at give den hurtigt«, skriver Jørgen Steen Sørensen i sin Kronik.

 

 

Løgn, vildledning og fordrejning om grundvand og monitering

Løgn, vildledning og fordrejning om grundvand og monitering

Under denne overskrift gik jeg ud i offentligheden, Maskinbladet.dk, med min kritik af myndighederne, især Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. Dette har siden givet en del dønninger og jeg håber at uddybning og yderligere historier vil give endnu flere – helst så mange, at myndighederne skifter kurs. Det betyder, at myndighederne må korrigere eksisterende fejl og fremover oplyse sagligt og sandfærdigt.

Dermed kan man få genskabt det forhold, der bør være i den demokratiske proces mellem politikere, embedsværk, Folketing og offentlighed.

Jeg er klar over, at jeg fremover må dokumentere og argumentere i større detalje, end det har været muligt i Maskinbladet, idet man ikke får ubegrænset plads i Maskinbladet. Denne begrænsede plads har nok været en faktor, som har gjort tingene lidt sværere at forstå end nødvendigt.

Nu, hvor jeg har fået hjemmeside og Facebook til at spille sammen, så vil jeg her på hjemmesiden oprette sider, hvor jeg kan give dokumentation og begrundelser. Hvis der derfor er ting, som ikke er let forståelige, så lad os kommunikere på hjemmesiden eller på Facebook og jeg vil bestræbe mig på, at der kommer forklaringer på hjemmesiden

Jeg har i den forbindelse en bøn til læseren. Når I skriver om emnet, så vil jeg opfordre til at I laver links til hjemmesiden Straight-talk.dk. Det betyder, at siden har større chance for at rykke op og måske havne på side 1, når nogen Googler relevante søgeord. Dermed kan gennemslagskraften øges.

 

 

Fund – en måde mere at fordreje debatten på.

Fund af pesticid i grundvandet

Det lyder alvorligt – men hvad dækker ordet “fund” egentligt over?

For at få det på det rene er det nødvendigt med lidt teknik. Generelt vil man, når man analyserer for pesticider, rapportere hvilken koncentration, der er fundet af et bestemt pesticid. Når det er pesticider, måler man normalt i mikrogram pr. liter dvs. milliontedele af et gram pr. liter. Grænseværdien for et pesticide i grundvandet er 0,1 mikrogram pr. liter.
Analyseresultater falder i et af 3 områder, hvor grænserne er lidt forskellige afhængig af pesticid og metode. I det øverste område kan koncentrationen bestemmes præcist f. eks. ned til 1/100 af grænseværdien – dette kaldes detektionsgrænsen. Herunder findes et interval, hvor man kan sige at pesticidet er tilstede men ikke i præcist hvilken koncentration. Længere nede endnu reagerer instrumenterne ikke, og man konkluderer, at der ikke er noget pesticid til stede.

Men hvordan er det i virkeligheden. Det er sådan, at hvis man anvender et pesticid, så nedvaskes det også til til grundvandet. Så simpelt er det. Og det er ligesådan med alle andre kemikalier, som vi mennesker anvender på jordoverfladen til enten det ene eller det andet.- bilpleje, vask af havemøbler eller stakitter osv. De nedvaskes alle til grundvandet. Det interessante spørgsmål er: i hvilken koncentration.

Det er det eneste operationelle og det er også det, som reglerne/godkendelserne er indrettet efter. Opgaven er således at foretage en beregning/et skøn over, hvad koncentrationen i grundvandet er. Det er også det, som Miljøstyrelsen skriver i sin Bentazon-redgørelse side 21-22 (http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf).

Forekomsten af pesticider i grundvandet er som ovenfor beskrevet 100% og derfor giver det ingen mening at tale om fund og fundprocenter.

Fundprocenten er endvidere som nævnt et artefact, der er afhængig af analysemetoden. Efterhånden som analysemetoden forbedres (og det sker hele tiden) så stiger fundprocenten automatisk – dette gør også fundprocent uanvendelig, udover at det gør begrebet videnskabligt suspekt.

Og så er hele pøvetagningsstrategien i øvrigt stærkt kritisabel, idet man har en fuldstændig uklar og helt mangelfuld statistisk tilgang til denne. Her skal blot nævnes, at prøvetagningen sker i stedse højere liggende grundvand – et forhold, der klart vil øge forekomstprocenten. Men prøvetagningen vil blive behandlet på et andet tidspunkt – det er nemlig også en ting, der vildleder og forplumrer.

Og så kan man jo passende slutte dette indlæg af med at fortælle, at det jo ikke bare er de pesticider, der anvendes i Danmark, der findes i det danske grundvand – det er alle de pesticider, der anvendes i hele verden stort set.

Miljøstyrelsens Bentazon-rapport: Grundvand – definitioner og beskrivelser

 

Afgørende fejl i Bentazonrapporten.

Grundvandsdefinitionen.

Afsnit 3.1 i Bentazonrapporten (http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf ) indeholder en afgørende fejl, idet der er anvendt teksten fra den danske oversættelse af Vandrammedirektivet. Dette har som konsekvens, at der gennem mange år er givet et helt forvrænget billede af pesticidsituationen i det danske grundvand. Det betyder endvidere, at man træffer afgørelser på et fejlagtigt grundlag (f. eks. den aktuelle sag om bentazon, hvor der indgår invalide moniteringsresultater i ukendt omfang), samt at moniteringen af grundvandet for pesticider er grebet helt forkert an. Dette leder til en vildført offentlig forståelse og debat.

Lad mig give baggrunden:

I forbindelse med glyphosat-afgørelsen i 2000-tallet blev det – fordi GEUS forsøgte at anvende drænvand som ækvivalent/repræsentativt med grundvand – vigtigt, at tage stilling til hvilket grundvand, der skal beskyttes, dvs. hvad er objektet for reglerne. Det står i definitionerne i direktiverne.

Vandrammedirektivets definition.

Da den danske version er fejlagtig, vil jeg – som man også forvaltningsmæssigt ville i tvivlstilfælde – tage udgangspunkt i den engelske tekst (vi kommer ind på den danske tekst senere i forbindelse med den fejlagtige oversættelse), hvor definitionen på grundvand lyder således:

”Groundwater” means all water which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil.

Det vil sige, at reglerne i direktivet og følgelig i direktiver, der relaterer sig til dette, specifikt fortæller hvad det er for grundvand, der er relevant, nemlig vand i “the saturation zone”.

De geologiske facts og definitioner angående dette kan beskrives således:

Jordoverfladen kan for så vidt angår grundvand i princippet inddeles vertikalt i to lag eller zoner

  • En øvre ”zone of aeration” eller ”unsaturated zone” og
  • en nedre ”zone of saturation”.

Principielt er det sådan, at i den øvre zone er der luft (deraf navnet aeration) og vand i mellemrummene mellem jordpartiklerne og det vand, der findes i dette lag, kaldes jordfugtighed (se dog nedenfor).

I den nedre zone er de geologiske lag permanent vandmættede så langt nedad, det er muligt, og denne zone kaldes/defineres som ”the saturation zone”. Overfladen af dette vand kaldes det primære vandspejl.

Vandet i den nedre zone udgøres (naturligvis) af grundvand, men der kan også findes grundvand i den øvre zone. Det opstår, hvis der findes lag i den øvre zone (”of aeration”), der virker vandstandsende, idet der så kan opstå lokalt mættede jordvoluminer. Dette kaldes en ”perched aquifer” eller et ”perched watertable” eller  ”perched groundwater”. De danner det, vi på dansk kalder sekundært, tertiært osv. grundvand med ditto vandspejle.

Disse ”perched aquifers” kan findes i alle niveauer i ”zone of aeration” – lige fra pløjelaget over en pløjesål (som findes almindeligt udbredt i danske marker) i 20 cm dybde, omkring drændybde og nedefter. De varierer også i størrelse samt i tid – fra ganske kortvarige til længerevarende – afhængigt af geologi og vejr.

Kun primært grundvand er omfattet af vandrammedirektivet.

Den centrale pointe er imidlertid, at dette grundvand findes i ”zone of aeration” og ikke i ”zone of saturation”. Derfor er der ud fra almindelig geologisk, faktuel viden og ved almindelig læsning af definitionen i VRD kun basis for at inkludere vand under det primære vandspejl dvs. vand i ”the saturation zone” (som defineret entydigt (i ental) i geologisk terminologi) i definitionen på grundvand. Dette svarer til det, der kaldes regionalt grundvand (som også Miljøstyrelsens tidligere 8. kontor også i notat af 23. september 2003 anfører er den engelske opfattelse).

Grundvand i den øvre ”zone of aeration” er altså ikke inkluderet i VRD’s definition af grundvand, dvs. formål og forpligtelser som følger af reglerne i dette direktiv gælder ikke for dette grundvand.

Dette giver umiddelbar, simpel og logisk mening i overensstemmelse med almindelig geologisk terminologi.

Den danske oversættelsesfejl.

Der er så sket flere oversættelsesfejl i denne definition i den danske version af VRD. Den danske oversættelse lyder:

”Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.

Den væsentligste (af 3) fejl – og den der giver ophav til forvirringen – er, at der i den danske oversættelse står ”mættede zoner”, dvs. flertal i stedet for ental ”the saturation zone”, som der står i den engelske tekst. Det er dette, der gør at selv den mindste lokale grundvandsforekomst, uanset hvor eller hvor lille, bliver omfattet af grundvandsdefinitionen i den danske version, og derfor bliver den også omfattet som beskyttelsesobjekt.

Både på baggrund af betydningen af de geologiske termer, som nævnt ovenfor, og på baggrund af den engelske tekst (som jo også det tidligere 8. kontor i Miljøstyrelsen ville henholde sig i tvivlstilfælde, jf. personlig mail) synes det klart, at der uden belæg – faktisk imod – bliver gået langt videre i den danske tekst ved at inkludere alt grundvand dvs. også ”perched water” i ”zone of aeration”, hvor definitionen i direktivet i virkeligheden siger, at grundvandet skal være i ”zone of saturation”.

Monitering baseret på fejl – debatten vildført

Miljøstyrelsen og andre myndigheder bør helt klart overveje, hvad man har foretaget sig administativt på denne baggrund. Og især skulle man sørge for ikke at fortsætte med denne fejlagtige opfattelse.

Hele billedet af grundvandsmoniteringen skal revideres, idet alle fund skal gøres op igen på en måde, hvor man kun inddrager det grundvand, som findes i den mættede zone.

Hvis myndighederne ikke tør ændre praksis af den ene eller anden grund og på trods af kendsgerningerne vælger at holde fast i, at alle mættede zoner i jorden er grundvand, så er der flere ting at betænke. Dels lovmæssige/forvaltningsmæssige forhold – der kunne jo tænkes at komme retlige efterspil. Ligeledes skal man overveje, hvilke forpligtelser der følger af VRD fsv. angår monitering, kravfastsættelse osv. for grundvand, idet alt dette så også skal gælde for grundvand overalt i jorden også de allermindste og øverlige. Der vil være overordentlige vanskelige definitioner at fastlægge, hvis man fortsætter med den fejlagtige tekst. Som eksempel kan nævnes, at også grundvand på en pløjesål (som jo er en mættet zone i jorden) skal overholde grænseværdier for pesticider, nitrat og mikrobiologiske forureninger, og konsekvenserne vil blive uoverskuelige.

Konklusionen er derfor klar: det er på tide at få rettet op på forståelsen af lovgivningen, moniteringen og debatten i lyset at, at kun primært grundvand er omfattet af Vandrammedirektivet.

Bentazon-rapport fra Miljøstyrelsen: En bestillingsopgave fra miljøminister Ida Auken

Bentazon, grundvand og Ida Auken.

Før Ida Auken kom til magten.

Før Ida Auken kom til magten, var  hun ofte i pressen med løfter om at forbyde bentazon. Da hun (heller ikke) dengang havde nogen viden om dette stof og hele pesticidområdet, kunne det kun ses som en opportunistisk politisk udmelding. Og så var det tydeligt, at hun lod sig rådgive af/lyttede til politiske udmeldinger fra diverse interesseorganisationer: DN, DANVA o.l. og så GEUS, som i denne sammenhæng også nærmest er en interesseorganisation. Fælles for alle disse organisationer er at de anvender sig af en særlig retorik, der i bedste fald er vildledende og værste fald direkte usand.

Efter Ida Auken kom til magten.

Efter at Ida Auken satte sig i miljøministerstolen fik Miljøstyrelsen en bestillingsopgave, der gik ud på at skrue en forbudssag mod bentazon sammen. Det skal siges, at Miljøstyrelsen i det væsentligste stod fast på, at man kunne gøre noget, der var sagligt begrundet. Dette passede ikke miljøministeren og der har sikkert været mange træfninger, hvor man har forsøgt at forklare miljøministeren dette – udkastet var frem og tilbage mange gange, idet hun ikke VILLE acceptere, at der ikke var grundlag for at gribe ind. Det er også derfor, at det har taget mere end et år, før rapporten endelig er blevet udgivet.
Nu er rapporten så endelig kommet

http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/bentazon.htm

Det blev ikke til et forbud (af gode grunde, som jeg vil vende tilbage til), men miljøministeren har dog fået sig et lille skålpund kød: der “identificeret et problemområde med kløver til frø”, som nu skal undersøges nærmere. Dette er sat i anførselstegn, da der ikke er nogen faglig indikation på, at bentazon er et problem i denne afgrøde – og der en række ting, man kunne have gjort for at belyse dette, men som man ikke har gjort. Men ministeren skal jo i det mindste virke som om, at hun er handlekraftig.

Ida Auken optrådte i fjernsynet, hvor mange af disse ting skinnede igennem og jeg skrev en protest mail til mit daværende “system”, hvor jeg gjorde opmærksom på dette. Denne mail er i sagens natur lidt indforstået, men jeg alligevel har jeg indklippet her:

Fra: Hansen, Claus Tonni
Sendt: 3. februar 2012 09:51
Til: Frimann Hansen, Lea
Emne: SV: Ferieplan indtil 1.5.2012
Kære Lea
Tak for dette – jeg vil plotte det ind i kalenderen
Jeg har set ministeren på dr1 og har nedenstående overvejelser. Jeg ville være rigtig glad, hvis du kunne bruge lidt tid på at forklare mig, hvorfor hun udtaler sig således, om det er en bevidst strategi eller hvad.
Jeg synes, at Ida Aukens optræden i tv-avisen med Mette Wahlsted (eller hvad hun nu hedder) var en skidt forestilling. Hun udtaler sig på forkerte præmisser og får serveret en række fejl.
Nu kan det godt være, at hun i virkeligheden er orienteret bedre og som Steen siger, hun har haft bedre optrædender ved andre lejligheder. MEN det er klippet med Mette Wahlsted, som ligger på DR’s hjemmeside og det er det, som folk ser.
Heri går følgende galt:
Fortidens synder – nutidens brug.
Jeg troede ikke, at det var dette, der skulle undersøges. Jeg troede, at vi skulle se om vi kunne forklare visse konkrete fund.
Det billede, der p.t. er af bentazonfund, i GRUMO, drikkevand og VAP system, giver ikke nogen anledning til indgreb UANSET om det skyldes fortidens eller nutidens brug. Så jeg forstår ikke, hvorfor Ida Auken lægger så meget vægt på denne problemstilling.
Hvis Naturstyrelsen synes, at der er grund til at reagere over for visse fund i vandhanen hos nogle mennersker, så kan de gøre, hvad de nu har hjemmel til.
Der er imidlertid ikke nogen grund til at Ida Auken overhovedet taler om eventuelt forbud, da det jo handler om landbrugets regelrette anvendelse, som indtil videre er dokumenteret uproblematisk.

Hun opererer fortsat med “fund” eller “pesticider, der KAN gå i grundvandet”. Når hun bruger den retorik, er det så fordi hun ikke er oplyst om den distinktion, der er mellem de forskellige formuleringer og at de anvendte udtryk ikke er gangbare i eksisterende lovgivning og forvaltning? Hvis hun kender hertil, så er hun i ond tro og hvad kan meningen med udtalelserne så være – at gøde jorden for et ikke lovligt indgreb?

Hun siger, at vandværkerne ligger inde med en masse viden og de grønne organisationer ligger inde med en masse viden og det var lige præcis den viden, der gjorde os meget bekymrede før valget……. Jeg finder det stærkt bekymrende, at hun mener, at der hos disse organisationer ligger viden, der skal inddrages. Jeg har ikke oplevet, at der ligger konkret viden – kun at der er masser af udmeldinger, der i bedste fald savner fundering og i visse tilfælde grænser til løgn og manipulation.
Hvad mener hun med, at det er den viden, som hun har taget ind i sit eget system…..?

Hun udtaler sig f.eks. flere gange som om, at hun kender til slutresultatet eller i hvert fald foruddiskonterer det:
“Jeg tøver ikke med at forbyde bentazon, såsnart den viden vi havde før valget, som gjorde os meget bekymrede, er kommet igennem, blevet valideret i vores systemer og faktisk viser, at den bekymring er berettiget” og “vi kan få et forbud, der faktisk kommer til at virke og som vi kan beholde”.
Er hun ikke blevet orienteret om, at der dette ikke lovmedholdeligt kan komme til at ske?
Med den slags udtalelser kommer hun til at foretage en pinlig bodsgang. Eller kan man tænke sig, at man vil bøje reglerne for at frelse ministeren?

For nylig erfarede jeg flg. fra den psykologiske forskning: hvis man tror, at en given ting (berettiget eller uberettiget) er sand, så bliver man mere og mere overbevist om sandheden jo længere tid, der går (uden yderligere oplysninger) – meget mere overbevist, end hvis man i stedet for får mere og mere dokumentation for sandheden af ens opfattelse.
Jeg ved godt, at det er noget, jeg har sagt før og jeg ved, at du har sagt at det ikke skal vække bekymring, men jeg savner oprigtigt lidt mere uddybet feed back til de forskellige punkter og om der er en aftale om, at det er et politisk spil, der kører.
Og jeg savner også at få at vide, hvornår vi så kan tale om oplægget til grundvandsforståelse. Det var den 22. september sidste år, at jeg udsendte oplægget, altså for 4½ måned siden.

Mvh Claus

Bentazon-rapporten vil blive gennemgået.

Rapporten om bentazon munder ud i, at der ikke er grund til at gribe ind men at der skal ske en undersøgelse at et marginalt anvendelsesområde. At der ikke er grund til at gribe ind, kunne man have konkluderet uden at lave alt dette arbejde – men sådan kan man øjensynlig ikke trænge igennem med, når der trods al faglig viden er et politisk ønske om lave et forbud (jeg minder her om citatet i bunden af siden). Men selv om konklusionen overordnet falder fagligt korrekt ud (med den lille skønhedsfejl), så er der alligevel grund til at gå gennem rapporten, da den indeholder en mængde vildledninger, ukorrekte statements og lignende. For hvis ikke nogen fortæller om disse, vil de fortsat florere i den offentlige debat og være med til at vildlede og danne grundlag for ufaglige, politisk dikterede  beslutninger.

Så følg med – jeg håber snart at vende tilbage med nye indlæg om bentazon-rapporten.

Er der et særligt aspekt, du gerne vil have op, så benyt muligheden for dialog.