Kære Claus,

Tak for alt det fremsendte og din ildhu.
Jeg har netop her til morgen talt med Dan og givet dig opbakning og spillet et andet konkret eksempel på den syge forvaltningskultur på banen.
Vi ser frem til, at vi sammen kan få normaliseret MiM med styrelser m.v. En kæmpeopgave, men yderst påtrængende.

Venlig hilsen

Flemming Nør-Pedersen
Direktør
Direktion
Landbrug & Fødevarer

T +45 3339 4215 | M +45 2724 5715 | E fnp@lf.dk

Landbrug & Fødevarer FmbA
Axelborg, Axeltorv 3 · DK-1609 København V
www.lf.dk

Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 11. november 2014 12:20
Til: bjerring@tune.dk; Søren Korsholm; Flemming Nør-Pedersen
Emne: VS: Svar på din henvendelse om aktindsigt: GRUMO

Kære alle
Som fortsættelse og uddybning af mødet i går fremsender jeg hermed en korrespondance fra marts i år.
Prøv at læse den grundigt – jeg synes den er meget oplysende.
Kommentator i klippet fra dokumentet er Lise Wesenberg Jensen, der var jurist på området og som jeg tror blev ”trukket lidt rundt i manegen” pga Martin Skrivers forvrøvlede pseudovidenskabelige argumentation og mangel på logik.
Jeg behøver vel ikke sige, at jeg ikke fik noget respons! Hvilket vel er bemærkelsesværdigt, når man tænker på, hvor direkte jeg angriber dem. Men det skyldes vel, at de ikke regner med, at jeg kan komme videre med kritikken – dengang.
Mvh Claus

Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 6. marts 2014 16:14
Til: ‘Marcher, Steen’; lisew@nst.dk
Emne: SV: Svar på din henvendelse om aktindsigt: GRUMO

Hej,

På baggrund af det svar jeg har fået af Miljøstyrelsen på min aktindsigtsbegæring, finder jeg det relevant at sætte en cc på til Naturstyrelsen, Lise Wesenberg Jensen. Dette sparer mig også for en selvstændig henvendelse til Naturstyrelsen.

Af mange grunde giver den aktuelle monitering af grundvandet for pesticider et fordrejet og fejlagtigt billede. Derved bibringes både offentlighed og politikere et forværret billede af grundvandets tilstand. En af de væsentlige årsager er, at grundvand, der ikke er grundvand i lovmæssig forstand, indgår i moniteringen.
Dette forsøgte jeg at rette op på, mens jeg var i Miljøstyrelsen. Jeg kan af svaret se, at der fortsat er grund til at forsøge at rette op.
I efteråret 2012 ”kulminerede” mine forsøg på at rette op på forståelsen og forvaltningen med et møde i Naturstyrelsen. Mødets tema var definitionen på grundvand i legal kontekst dvs. definitionen af grundvand i hhv. grundvandsdirektiv og Vandrammedirektiv (hvor teksten i øvrigt er den samme i definitionen: Groundwater means all water, which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil ) og herunder den fejlagtige oversættelse til dansk lovgivning (“Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden). Der er tre fejl i den danske oversættelse – en indikation på dårligt jurist-linquistisk arbejde og dårligt sagsbehandlingsarbejde i den faglige myndighed, der havde arbejdet oprindeligt (mm man havde ond hensigt!)

Centralt i forhold til den nuværende diskussion er, hvad er ”the saturation zone”. På ovennævnte måde fremførte Naturstyrelsens faglige repræsentant (Martin Skriver) en ukorrekt forståelse af ”the saturation zone”, idet han – som også nu i svarets vedlagte dokumenter – forsøgte at forsvare flertalsformen i den danske oversættelse. Dette er imidlertid direkte i strid med den ganske entydige betydning som ”the saturation zone” har i geologisk forstand. Denne geologiske forståelse fik vi desværre ikke mulighed for at diskutere til bunds, idet Lea Frimann Hansen på mødet cuttede diskussionen med henvisning til ”hvem, der var geolog” – som om dette betød noget i den konkrete sammenhæng. Det som betød noget var, hvorvidt parterne kunne dokumentere og underbygge argumenterne. Da det ikke fik lov at ske, var det meningen, at det skulle ske efterfølgende dvs. Martin Skriver skulle finde belæg for sin påstand og jeg/Miljøstyrelsen skulle finde belæg for min/dennes påstand (i øvrigt ganske barokt – idet det er geologi 1.0).

Jeg indsætter blot et link, hvor I kan slå ”groundwater, perched”, ”zone saturated” og ”zone unsaturated” op:

http://books.google.dk/books?id=9TM9dwzJlScC&pg=PA17&lpg=PA17&dq=geology+book+saturation+zone&source=bl&ots=3XQKMLuJxb&sig=2DGohr_ndqRhmeEc5y3Su5KmzTo&hl=da#v=onepage&q=geology%20book%20saturation%20zone&f=false


Jeg kan nu af svaret se, at der ikke overhovedet er sket en afklaring (midt-sidst i september et juridisk notat og start oktober mail om ny udgave, men kun med tekstafsnit – ikke noget endeligt dokument medsendt). Den medsendte korrespondance virker fuldstændig uafsluttet. Derfor virker det også underligt, at det i mailen fremføres:

Miljøstyrelsen har anvendt resultatet af diskussionen i ”Bentazon-rapporten”, som kan hentes på http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf.

Der er jo ikke noget resultat! Og så vil det være godt med en sidehenvisning til, hvor i Bentazon-rapporten ”resultatet” er blevet anvendt?

Det er især besynderligt, at der ikke skete en ordentlig faglig afklaring efter mødet, når det betænkes, at jeg fremsendte 10-15 referencer til Steen Marcher, der klart dokumenterede, at ”the saturation zone” har en fuldstændig klar og entydig geologisk betydning, nemlig det grundvand, hvor der ikke findes nogen ”zone of aeration” nedenunder, dvs. al jord er vandmættet nedad. Det er synonymt med det primære grundvand. Dette er klart forskelligt fra grundvand, som kan findes i ”zone of aeration”, som også kaldes sekundært grundvand, hængende grundvand o.l. Dette grundvand er ikke medtaget i direktivets anvendelsesområde og jf. nedenfor ville dette også give store afgrænsningsproblemer.

Der er således intet som helst belæg/ingen dokumentation for den danske oversættelses flertalsform. Det var i øvrigt det, som Martin Skriver skulle forsøge at fremskaffe som led i en almindelig videnskabelig argumentation. Jeg ser intet i det fremsendte, der dokumenterer Naturstyrelsens opfattelse.
Hvis ikke Miljøstyrelsen – mod forventning – har gemt de fremsendte referencer, kan de fremsendes igen.

Der er derimod nogle særdeles tågede og uforståelige formuleringer:

I Danmark har man i vandplanerne, som implementerer vandrammedirektivet, udpeget knap 400 grundvandsforekomster. Forekomsterne er udpeget i tre forskellige ”dybdeniveauer”. Ved afgrænsning af grundvandsforekomsterne har det været et væsentligt kriterium, hvorvidt der er kontakt mellem grundvandet og overfladevand (vandløb).

Dette har resulteret i, at man i Danmark har en gruppe dybtliggende grundvandsforekomster, som ikke har hydraulisk kontakt til vandløb, en mellemgruppe af forekomster, samt en gruppe af højtliggende grundvandsforekomster, som har direkte kontakt til vandløb. Man har flere steder i Danmark grundvandsforekomster beliggende ovenpå hinanden, f.eks. hvor højtliggende sandede grundvandsmagasiner er underlejret af dybtliggende lag af kalk, som udnyttes til regional vandindvinding. [l1]

Brugen af ental ”the saturation zone” i den engelske og andre versioner af direktivet vurderes på denne baggrund ikke at have afgørende betydning for fortolkningen af definitionen, og vurderes dermed ikke reelt at adskille sig fra den danske version, der omtaler ”mættede zoner”.[l2] Også på baggrund af den engelske og andre versioner er mindre, vandmættede jordlag, som ofte findes under f.eks. dyrkede arealer i Danmark, omfattet af definitionen af grundvand, i og med at de falder inden for definitionen:
”… all water, which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil”.

Det vurderes dermed ikke, at der er belæg for at afgrænse definitionen af grundvandet til alene at omfatte vand i de ”primære grundvandsmagasiner”.

De to første afsnit om, hvordan den danske udpegning af grundvandsforekomster f.eks. mht ”højde” er sket, er komplet irrelevant i forhold til definitionen af grundvand (der kan jo i øvrigt sagtens være defineret tre etager grundvandsforekomster inden for det primære grundvand, ”the saturation zone”). Det næste afsnit om ental og flertal og ”vurdering” er ganske enkelt volapyk uden logisk sammenhæng – og det samme gælder derfor sidste afsnit om manglende belæg for at afgrænse definitionen. Hvad er det f.eks. præcist ”..vurderes på denne baggrund…” – betyder: flere lag grundvandsforekomster har ikke noget med definitionen at gøre. Det samme for ”…vurderes dermed ikke reelt…”, der jo ikke overhovedet har noget med definitionen at gøre – det er som om man blander grundvandsforekomster sammen med primært og sekundært grundvand. Og den sidste sætning om magasiner – hvad har det med sagen at gøre? Definitionen omtaler slet ikke magasiner. Også sidste sætning er fuldstændig tåget – det er muligt, at de opfylder det meste af definitionen men de opfylder jo netop ikke, at de skal befinde sig i ”the saturation zone”. Og hvorfor i øvrigt kun engelske og andre – alle andre oversættelser med undtagelse af den danske har entalsformen – fordi det er det geologisk korrekte.
Der er jo netop ikke behov for at fortolke definitionen, som jo er helt entydig i geologisk forstand – det ville jo i øvrigt også være en ekstremt tåbeligt at indlede et direktiv med definitioner, som var åben for fortolkning. Det ville ikke være en definition. Det ser af kommentarerne også ud som om, at kommentator (naturligvis) har svært ved at se sammenhængen. Dette skal ikke lægges kommentator til last – årsagen er, at det er fagligt og logisk vrøvl. Det hele er faktisk så vrøvlet, at det er svært at kommentere!

Blot for at illustrere er her bragt en illustration fra moniteringsrapporterne. Den viser klart, hvad det er for boringer, der skal ses bort fra, når man skal følge direktiverne (sekundære magasiner).



image003.jpg

Knyttet til den fejlagtige opfattelse af definitionen er naturligvis problemet med at afgrænse ”opadtil”, det grundvand, som ikke skal moniteres eller bruges til at eks. vurdere nedvaskning. Sætningen:
Samtidig må det dog være klart, at der kan være visse forekomster af vand, der er af en så beskeden størrelse og/eller kun er til stede i en så kort periode, at forekomsten ikke kan betragtes som grundvand i vandrammedirektivets forstand.
viser jo klart, at der vil være uhyre problemer med at definere, hvad der så ikke eventuelt skal bruges til monitering eller vurdere nedvaskning til. Vand på en pløjesål vil jo også være en mættet zone, men igen vil vel regne det med til direktivets definition sensu Naturstyrelsen. I øvrigt har beskeden størrelse ikke nogen relevans for direktivets definition og tilstedeværelsen af grundvandet i direktivets forstand er oftest permanent selv om grundvandsspejlet kan synke under en udpeget forekomst og dermed tømme den – selv om man vel vil være forsigtig med ikke at udpege forekomster, der alt for ofte løber tørre. Den anført sætning er klart møntet på sekundært grundvand (hængende grundvand) og derfor ikke relevant men kun tvunget frem pga den forkerte opfattelse, som Naturstyrelsen fører frem.

Jeg skal bede Naturstyrelsen oplyse, hvor mange prøvetagninger, det udtages i primært grundvand , og hvor mange prøvetagninger, der udtages uden for primært grundvand, på årsbasis?

Det skrives et sted:
Den danske oversættelse er pga. flertalsformen ”mættede zoner”, mod entalsformen ”saturated zone” i den engelske version, mere vidtgående i sin beskyttelse.
blot som et faktum ”en passant”. Dette finder jeg ganske uhyrligt – der er jo tale om, at man udvider ”scopet” for direktiverne, hvilket næppe kan være legalt. Der er tale om en klar fejloversættelse og frem for at korrigere den, så den danske version kommer i overensstemmelse med originalteksten, så fortsætter man med en stærkt udvidet tekst, der ud over det rent videnskabelige i sagen også giver ulige vilkår, idet det grundvand, som man uretmæssigt inddrager, alt andet lige vil være mere sårbart over for eks. både næringssalte og pesticider. Derved påtvinger man langt strengere vilkår for danske landmænd og måske også kommuner etc. Og man fordrejer billedet af grundvandets tilstand, hvilket nok er det, som sker i øjeblikket i GRUMO, hvor man tenderer til at måle i stedse højere liggende grundvand ( dvs. grundvand, der ikke er grundvand ift definitionen i direktiverne).

Men det er måske en god ting alligevel, at der ikke er sket en endelig afklaring mellem Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. Så kan det nås at komme til den rigtige beslutning og revidere den fordrejede opfattelse, der hidtil er blevet bibragt offentlighed og politikere.

I den forbindelse vil jeg bede Naturstyrelsen fremsende den dokumentation, som styrelsen anser støtter dens opfattelse, således at den ikke kun beror på tågede og usammenhængende argumentation, der begår allehånde logiske fejl. Det vil sige en klar, entydig og videnskabelig dokumentation for, at begrebet ”the saturation zone” kan fortolkes til at inkludere i princippet alle mættede zoner i jorden, for det er jo det, som den danske oversættelse siger. Og samtidig forklare hvorfor alle de referencer (som Miljøstyrelsen vel kan fremsende til jer), jeg har fremsendt, er forkerte?

Jeg vil på baggrund af denne mail også bede Miljøstyrelsen tilkendegive, om dens opfattelse fortsat (som den var til mødet i 2012) er, at direktiverne definerer grundvand som kun primært grundvand dvs. vand i ”the saturation zone”?

Jeg ser frem til at modtage skriftlige udsagn/svar, der belyser styrelsernes positioner. Det er kun rimeligt, at jeg kan præsentere disse for læserne. Jeg går i den forbindelse ud fra, at styrelser har en forpligtelse til at give substantielle svar på stillede spørgsmål.

Som sagt, det var så uklart, at det er svært at kommentere, så derfor står jeg gerne til rådighed for uddybning.

Mvh Claus Hansen








Fra: Marcher, Steen [mailto:marcher@mst.dk]
Sendt: 28. februar 2014 18:50
Til: claustonnihansen@gmail.com
Cc: VM@MST.DK; Frimann Hansen, Lea
Emne: Svar på din henvendelse om aktindsigt: GRUMO

Hej Claus

Som svar på din anmodning om aktindsigt den 18. februar 2014 fremsendes hermed korrespondance mellem Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om definition af grundvand.

Miljøstyrelsen har anvendt resultatet af diskussionen i ”Bentazon-rapporten”, som kan hentes på http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf.


Med venlig hilsen

Steen Marcher
AC-Tekniker
Pesticider og Genteknologi
Dir. tlf.: (+45) 72 54 45 63
marcher@mst.dk


image007.jpg
Strandgade 29
DK-1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk


Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 18. februar 2014 15:38
Til: Clausen, Claus-Peter
Emne: SV: GRUMO

Hej Claus-Peter
Undskyld navneforvirringen. Men perioden 2012-2013 må være relevant. Også mødereferater om emnet vil være ønskelige. Jeg er især interesseret i, hvordan Miljøstyrelsen har forholdt sig til Naturstyrelsens udlægning af grundvandsdefinitionen i direktiverne contra i Danmark.
Mvh Claus

Fra: Clausen, Claus-Peter [mailto:clcla@mst.dk]
Sendt: 18. februar 2014 11:14
Til: Claus Hansen
Cc: Marcher, Steen
Emne: SV: GRUMO

Hej Claus

Som svar på din henvendelse den 7. februar 2014 om aktindsigt i de dokumenter fra BLST, der vedrører en diskussion om definition af grundvand mellem MST og BLST, skal Miljøstyrelsen hermed bede dig præcisere hvilken tidsperiode, du ønsker indsigt i. Baggrunden er, at BLST, der blev oprettet den 1. oktober 2007, blev en del af Naturstyrelsen den 1. januar 2011.

Din henvendelse med yderligere spørgsmål til GRUMO i ovennævnte mail vil blive behandlet senere.


Med venlig hilsen

Claus-Peter Clausen
AC-fuldmægtig
Pesticider og Genteknologi
Dir tlf.: (+45) 72 54 45 98
clcla@mst.dk


image010.jpg
Strandgade 29
DK – 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk


Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 7. februar 2014 12:06
Til: Marcher, Steen
Emne: GRUMO

Miljøstyrelsen
Att. Steen Marcher

Jeg vender hermed tilbage i forlængelse af min tidligere mail med yderligere spørgsmål vedr. GRUMO.

Jeg beder Miljøstyrelsen svare/kommentere, idet det er Miljøstyrelsen , der anvender GRUMO resultaterne i sin politik og forvaltning i forbindelse med indgreb- enten det er anvendelsesbegrænsninger eller forbud. Jeg behøver blot henvise til bentazon-sagen. Derfor er det ikke relevant at henvise til andre myndigheder og institutioner.

Jeg ønsker at få Miljøstyrelsens svar og kommentarer til en række forskellige aspekter af GRUMO som overvågningssystem for pesticider: relation til lovgivning (direktiver), statistisk design i relation til lovgivning, statistisk design i relation til almindelige statistiske principper (univers-sample, sampling strategi etc.) og begrebet fundprocent, både som koncept og vægtning i forhold til lovgivningens anvisninger. Det skal understreges, at når Miljøstyrelsen anvender input udefra, har Miljøstyrelsen en undersøgelsespligt. Det betyder, at Miljøstyrelsen har en pligt til at undersøge alle relevante aspekter af en sag, at vurdere disse og fremlægge dem mhp at belyse sagen. Det betyder f.eks. at Miljøstyrelsen selvstændigt skal vurdere begrebet fundprocent og forholde sig til om det er et fagligt brugbart mål og om det er relevant i forbindelse med det, der skal vurderes. Dette vender jeg tilbage til nedenfor.

Jeg har i sidste mail berørt datagrundlag og statistiske analysemetoder for tendenser.

Jeg vil indlede med spørgsmålet om, hvad der betragtes som grundvand i lovgivningen. Det fremgår af Vandrammedirektivet, at grundvandet defineres som:
Groundwater” means all water which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil.
Jeg burger den engelske version, da den danske definition som bekendt er fejlbehæftet. Frem for at forlænge min mail med forklaringer, vil jeg vedlægge et dokument, som jeg sendte til sagsbehandlerne i september 2011. Dette redegør i detaljer for mine synspunkter.
Der var diskussion med BLST om definitionen, og der blev herfra leveret et fuldstændigt inkompetent bidrag. Jeg skal i den forbindelse bede om at få tilsendt alle de dokumenter fra BST, der vedrører denne sag.
Jeg går i den forbindelse ud fra, at Miljøstyrelsen er enig i, at den danske version indeholder de 3 oplistede fejl?

GRUMO udtager prøver fra grundvand, der forekommer udenfor det primære grundvand (= zone of saturation)(se principskitse i dokumentet hentet fra GRUMO-rapporten), og der skabes derfor et vrangbillede af pesticiders udvaskning til grundvandet. Jeg vil derfor bede om Miljøstyrelsens vurdering af dette. Hvis Miljøstyrelsen bygger på BLST input, vil jeg bede om Miljøstyrelsens selvstændige vurdering af dette input, jf. ovenfor om undersøgelsespligt.
Helt konkret vil jeg bede oplyst, hvor stor en procentdel af GRUMO-boringerne der prøvetager fra primært grundvand?

Vandrammedirektivet definerer i alt fald delvist i ovennævnte definition, hvad der er universet for grundvandsmoniteringen. Andetsteds i direktivet indsnævres dette, idet det fremgår, at ”enheden” for direktivets interesse er grundvandsforekomsten. Det er i grundvandsforekomsten, at pesticidkoncentrationen skal følges. Der er ikke noget i GRUMO, der antyder, hvorledes dette aspekt indgår i boringernes placering.

Herved kommer man til det næste aspekt. Hvorledes skal der samples i grundvandsforekomsten og hvad er det, der sker i virkeligheden. Ud fra almindelige statistiske overvejelser er det åbenbart, at gennemsnitskoncentrationen ( mediankoncentrationen havde været mere korrekt) skal estimeres. Dette kan, når man betragter en grundvandsforekomst (der jo er et givet volumen grundvand, hvor vandet bevæger sig gennem dette) gøres enten ved måling mange steder i voluminet eller ved gentagne målinger i den samme boring, idet grundvandet jo bevæger sig forbi (første måde er nok den bedste, da man bliver udsat for at få en ikke repræsentativ fane forbi målingen ligesom man skal vide en del om grundvandet hastighed).
Så Miljøstyrelsen bedes redegøre for, hvorledes det vurderes, at den aktuelle måde at monitere på opfylder direktivets krav. GRUMO, som det er anlagt, synes at betragte alt grundvand i DK som en stor masse.

Ud over dette aspekt af sampling strategi vil jeg bede Miljøstyrelsen redegøre for, hvordan det præcis planlægges, hvilke boringer, der skal indgå henover tid og hvad kriterierne er for, at nogle boringer bevares og nogle udgår. Da boringerne således flyttes hele tiden og endvidere udtager prøver fra – som det synes – fra stedse højere indtag, skal jeg bede Miljøstyrelsen oplyse, hvorledes dette håndteres og kommunikeres, når gennemsnitskoncentrationer og tendenser skal vurderes?

Fundprocent er det dominerende i rapportering af moniteringen. Miljøstyrelsen ved naturligvis, at fundprocent er et artefakt, der opstår, fordi analyserne har en begrænsning. Det virkeligt interessante er forkomsten af pesticider i grundvandet. Den er 100%. Efterhånden som analyserne forbedres vil fundprocenten naturnødvendigt stige – indtil den i princippet når 100%. Det eneste, der er interessant, er hvorledes koncentrationerne ligger i forhold til grænseværdien (jf. ovenfor). Al snak om fundprocenter er derfor helt ved siden og stærkt vildledende.
Man kan i den forbindelse nævne, at Miljøstyrelsen jo på baggrund af modelberegninger ifm godkendelse godkender pesticider, der formodes at nedvaske i alle situationer med koncentrationsniveauer, der ligger eks. fra lige under grænseværdien til eks. 1/5 af grænseværdien (og endda med 1/20 over grænseværdien). Også dette viser det absurde i interessen for fundprocenter.
Dette bør Miljøstyrelsen melde klart ud, så snart nogen begynder at snakke om fundprocenter. Jeg spørger derfor, om Miljøstyrelsen på nogen måde kan forsvare brugen af fundprocenter og hvordan? Igen jeg ved, at BLST af en eller anden uforklaret grund har valgt dette – men det ændrer ikke ved, at Miljøstyrelsen skal forholde sig til dette spørgsmål, idet det jo indgår i hele debatten om pesticider og grundvand. Senere vil jeg naturligvis bore lidt i dette hos BLST.

Jeg går ud fra, at i fald der forekommer udsagn, som Miljøstyrelsen ikke er enig i – enten i mail eller dokument – så vil der blive gjort opmærksom herpå. Ellers må jeg gå ud fra, at Miljøstyrelsen er enig.

Jeg har hermed givet en række begrundelser for at GRUMO er invalidt som moniteringsinstrument. Disse begrundelser er statistiske og videnskabelige såvel som forvaltningsmæssige.

Dette var lidt mere om GRUMO.

Jeg vil vende tilbage med spørgsmål til VAP.

Mvh
Claus Hansen
















Fra: Marcher, Steen [mailto:marcher@mst.dk]
Sendt: 31. januar 2014 18:40
Til: Claus Hansen
Cc: VM@MST.DK; Frimann Hansen, Lea
Emne: SV: Forespørgsel og aktindsigt

Hej Claus

image012.pngSom svar på din henvendelse om aktindsigt den 22. januar 2014 har Miljøstyrelsen vedlagt følgende:

· Foto af oversprøjtet installation omkring GRUMO-boring DGU nr. 71.483 ved Homå, Grenå.

· Links til de senest publicerede VAP- og GRUMO-rapporter, hhv. http://pesticidvarsling.dk/publ_result/2012.html og Grundvandsovervågning 2013

· Miljøstyrelsens kommentarer til de to rapporter, hhv. fem mails om VAP til GEUS og tre mails til NST om GRUMO.


Miljøstyrelsen har ikke modtaget resultater for analyser af bentazon i VAP, der rækker ud over de offentliggjorte resultater i den seneste VAP-rapport, der kan hentes via linket ovenfor.

Din henvendelse om svar på spørgsmål om grundvand og transport af stoffer i miljøet den 22. januar 2014 vil blive behandlet sammen med dine supplerende spørgsmål fremsat i din mail den 23. januar 2014.


Med venlig hilsen

Steen Marcher
AC-Tekniker
Pesticider og Genteknologi
Dir. tlf.: (+45) 72 54 45 63
marcher@mst.dk


image013.jpg
Strandgade 29
DK-1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk


Fra: Claus Hansen [mailto:claustonnihansen@gmail.com]
Sendt: 22. januar 2014 11:15
Til: Marcher, Steen
Emne: Forespørgsel og aktindsigt

Miljøstyrelsen, Att. Steen Marcher

Jeg vil gerne bede om dels noget materiale og dels nogle oplysninger.

Miljøstyrelsen er i besiddelse af billedmateriale, der viser en oversprøjtet grumo-boring. Jeg går ud fra, at dette billedmateriale er omfattet af offentlighedsloven og vil derfor gerne bede om en kopi (gerne elektronisk) af dette billedmateriale.

Jeg vil gerne bede Miljøstyrelsen oplyse, om der er sket ændringer i den faktuelle opfattelse af glyphosats transport i miljøet.
Endvidere vil jeg bede Miljøstyrelsen oplyse, om der er sket faktuelle ændringer i den konceptuelle forståelse af grundvand og transportvejene hertil for adsorberende stoffer.

Endelig vil jeg bede Miljøstyrelsen oplyse:
· Hvorvidt der foreligger (foreløbige eventuelt) oplysninger om bentazons udvaskning efter brug på kløver, altså de undersøgelser, der fulgte efter Aukens ønske om forbud mod bentazon.
· Hvorvidt VAP- og GRUMO-resultater er publicerede (gerne links til disse) og aktindsigt i kommentarer til disse fra Miljøstyrelsens side.

Med venlig hilsen
Claus Hansen







Billede fjernet af afsender.
Denne e-mail er fri for virus og malware fordi avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.




image014.jpg
Denne e-mail er fri for virus og malware fordi avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.




image015.png
Denne e-mail er fri for virus og malware fordi avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.





Denne e-mail er fri for virus og malware idet avast! Antivirus beskyttelse er aktiveret.


Og dette betyder, at der er både primære og sekundære med, eller hvad? I så fald understøttes fortolkningen vel af CIS 2, hvor man også omtaler flere over hinanden???
Jeg har formuleret en anelse om her for tydelighedens skyld – tjek om det har ramt det, I mener.