Styrelsers opgaver og pligter. Og en del om snyd i styrelserne. Og så selvfølgelig glyphosat.

De statslige styrelsers opgaver

 

Claus Hansen:

Jeg har arbejdet i lidt over 31 år i Miljøstyrelsen, hvor jeg altid har beskæftiget mig med pesticider. Jeg er biolog fra Københavns Universitet. Jeg har arbejdet med miljøvurdering af pesticider i alle årene, både hvordan stofferne opfører sig i miljøet og hvorledes de påvirker dyr og planter på land og i vandmiljøet.

Lad mig starte med at give min konklusion:

Embedsværket skal være loyalt over for befolkningen. Embedsværket skal oplyse befolkningen om de virkelige forhold, idet de overholder de pligter, som embedsværket har, herunder især det, der hedder sandhedspligt og saglighedspligt. Det betyder, at embedsværket ikke må lyve eller vildlede for at fremme bestemte politiske ideologier.

Opfylder embedsværket ikke dette bliver den demokratiske proces korrumperet og folkeforførelse bliver resultatet.

Prisen bliver høj og eks. en pesticidpolitik, som vi har set den de sidste 10-15 år, bliver gennemførlig med alle dens pesticidhandlingsplaner, behandlingshyppighedsmål, restriktioner over for privates brug og indførsel af langt skadeligere metoder som ukrudtsbrænding i stedet for mere miljøvenlige midler eks. Roundup.

 

Mit engagement startede for mange år siden omkring år 2000 – dengang GEUS startede hetzen mod Roundup. Dette er en historie i sig selv, og den vil blive fortalt i Maskinbladet.

Roundup skulle vise sig at blive et fremtrædende tema i min karriere. I første halvdel af 2000-tallet var glyphosat på vej til at blive forbudt pga en påstået udvaskning. I den forbindelse blev definitionen af grundvand et centralt emne og der var en større intern konflikt i Miljøstyrelsen, idet der ikke var en forståelse af definitionen af grundvand. Dette samt en vildført fortolkning af data ledte til, at glyphosat var tæt på at blive først forbudt og senere anvendelsesbegrænset. Det var nok et af de groveste forsøg på at lave politik uden faglige begrundelser. Mine anstrengelser ledte dog til, at Miljøstyrelsen opgav og endte med at godkende glyphosat fuldt ud. Jeg vil ikke sige at jeg førte denne kamp helt alene – jeg fik faktisk moralsk og faglig støtte af forskere på (dengang) KVL.

Men Roundups rolle efterfølgende har stadig været betydelig som symbol og angrebspunkt fra NGO’erne.

Som jeg ser det, består problemet som sagt i, at embedsværket i dag lyver og vildleder offentlighed og Folketing. Dermed bliver den demokratiske proces korrumperet. Når ingen fortæller offentlighed og Folketing sandheden så godt, som nu den kan fortælles, så bliver det ikke nogen sag for politiske ideologier – uden saglige begrundelser – at vinde gehør i offentligheden og dermed på denne måde at skabe sit ”demokratiske” mandat. Dette er naturligvis en ond cirkel.

Lad mig give lidt baggrundsviden om embedsmændenes pligter.

Det første jeg gerne vil nævne er Finansministeriets publikation:

Etik, ansvar og værdier i den offentlige sektor (2000),

hvori Jens Peter Christensen taler om to slags embedsmænd: Jeronimus (den gammeldags type) og Politicus (den moderne type). Jeg ved ikke om han er klar over, hvor godt han ramte hovedet på sømmet.

”Når systemet ikke fungerer godt, tager Politicus overhånd, og embedsmændene forledes til at tro, at alt kan og skal vurderes på politiske præmisser, og at regler og fagkundskab er til for at blive udmålt i elastiklængder og bøjet efter omstændighederne. Faren ved Politicus er en for stor politisk følgagtighed og en for ringe faglig modstandskraft. Det kan som flere sager har vist være svært for embedsmænd, der er optaget af at imødekomme ministerens formodede ønsker, at lade sagen falde, blot fordi “kedelige ting” som love og regler står i vejen. Og det kan, som ikke mindst Tamilsagen viste, være svært for embedsmændene at slå i bordet over for en politisk stærk minister.”

“Som de senere års skandalesager vidner om, kan dårlig faglig rådgivning være katastrofal, både for politikerne og embedsmændene for slet ikke at tale om borgerne. Sagerne har således understreget behovet for, at de gammeldags, jeronimusagtige dyder holdes i hævd. Det er besværligt med, men uden går det galt.”

Det næste jeg vil nævne, er et nært forbundet begreb og et afgørende begreb ift det embedsværkets adfærd:

Lying by omission (min oversættelse: lyve ved undladelse) som jeg ikke kan finde på dansk – her en definition fra nettet:

Lying by omission is when an important fact is omitted, deliberately leaving another person with a misconception. This includes failures to correct pre-existing misconceptions.

Denne form for løgn er det vigtigt at få en anerkendelse af idet den er meget benyttet af myndighederne.

 

Embedsmandsdyderne er mange bl.a. sandhedspligt, saglighed, belysningspligt.

 

Om sandhedspligten siger Betænkning nr. 1443, juni 2004,

Embedsmænds rådgivning og bistand

”5.1.4.2. Sandhedspligt

Offentlige myndigheder er underlagt et almindeligt princip om sandhedspligt.

Princippet betyder som en almindelig regel bl.a., at der ikke

kan ydes en bistand, der indebærer, at embedsværket videregiver oplysninger,

som er urigtige. Det samme gælder med hensyn til oplysninger,

som ikke kan anses for urigtige, men som i den givne sammenhæng må

anses for vildledende, f.eks. på grund af fortielser af andre, væsentlige

oplysninger.

Tilsvarende er det en almindelig regel, at embedsværket heller ikke kan

medvirke til, at ministeren selv videregiver oplysninger, som er urigtige

eller vildledende.

Det anførte gælder både i forhold til Folketinget og andre offentlige

myndigheder samt i forhold til private og offentligheden……….”

 

Samme betænkning siger om faglighed:

5.1.4.3. Faglighed

Det er en central opgave for embedsværket at medvirke til, at politiske

beslutninger hviler på det fornødne og relevante faglige grundlag, jf. afsnit

5.1.2. ovenfor.

Embedsværkets rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre skal

derfor ske inden for rammerne af almindelig faglighed.

Det indebærer, at den bistand, som embedsværket yder i forbindelse med

f.eks. udarbejdelse af besvarelser og udredninger mv., skal være fagligt

forsvarlig. Embedsværket kan f.eks. ikke udarbejde kommentarer til forslag

fra folketingsmedlemmer eller interessegrupper mv., som ligger uden

for de rammer, der sættes af faglige normer på det pågældende område –

f.eks. ved at lade kommentarerne bygge på forudsætninger, der er uden

tilstrækkeligt fagligt belæg.”

Det burde på denne baggrund ikke være svært at holde fanen nogenlunde højt for embedsmændene, idet politikerne ikke kan bestemme indhold i embedsmændenes råd:

”I ovennævnte betænkning fra DJØFs fagligt-etiske arbejdsgruppe antages det, at der er en sådan grænse for den politiske ledelses bestemmelsesret, idet arbejdsgruppen fastslår, at den politiske ledelse ikke kan give ordrer om indholdet i embedsmændenes faglige oplæg eller ordrer om, at embedsmændene skal udtale sig mod deres faglige overbevisning.”

Når man så, som det ofte er tilfældet, politisk ønsker at gøre noget uden faglig begrundelse, så sker det hyppigt i en eller anden form forklædt retorik så som: Vi kan ikke 100% udelukke, pesticider er giftstoffer og alt andet lige så…. Og så videre. Den slags bruges, når det man vil gøre politisk mangler faglighed.

Så dette er altså embedsværkets fremmeste opgave. Jeg ved også godt, at embedsværket skal være behjælpelige med at gennemføre Ministerens politik, MEN ovennævnte krav til embedsmændene er efter min mening uomgængelige. Man er nødt til at føre politik inden for rammerne af det sandfærdige og faglige og ikke som det er nu, hvor man er sandfærdig og saglig inden for rammerne af det politiske. En politiker kan muligvis vælge at blæse på sandheden, men det tror jeg ikke en embedsmand kan og får han besked på at gøre det, så må det være det, der hedder en klart ulovlig ordre.

Konsekvenserne af al denne løgn og fordrejning er omfattende. Hele eller en stor del af de sidste 10-15 års pesticidpolitik har været båret af grundvandsinteressen. Det kunne vel vise sig (når man skræller al løgn og vildledning væk og kigger på sagen på ny), at der aldrig har været et problem med pesticider i forhold til grundvandet og dermed, at der aldrig var behov for en pesticidhandlingsplan med behandlingshyppighed, mål for reduktion osv. Der var ikke noget belæg for mystiske tiltag over for private haver og klar til brug midler, boringsnære områder eller hvad der i øvrigt har været gang i.

Problemet har også været, at der har været folkeforførende NGO’er som DANVA, DN og GEUS, som jeg i denne sammenhæng regner for en NGO, der med deres vildledende retorik har gjort deres til at forføre befolkning, Folketing og politikere som f.eks. Ida Auken.

Hvad er der så for konkrete eksempler på løgn og vildledning. Meget har været omtalt i Maskinbladet, så man kan læse mere der – mere vil komme.

Eksempler:

Grundvandsdefinitionen

Som nævnt blev definitinonen på grundvand vigtig i 2003, da indgreb var på vej baseret på påstået udvaskning (en konflikt med GEUS om relationen mellem grundvand og drænvand og hvad drænvandsmålinger kunne bruges til). Ved læsning af direktivteksten på dansk blev det klart, at der var sket en fejl i oversættelsen (hvorledes fejlen sket i to omgange er dokumenteret ved aktindsigt hos Naturstyrelsen). Området lå dengang i Miljøstyrelsen VAND og påpegning af fejlen over for VAND gav føgende svar:

Kære Claus

Grundlæggende tror jeg vi må sige, at hvad der er baggrunden for den danske oversættelse fortaber sig i det dunkle, men at den er fejlbehæftet er der ikke tvivl om. Jeg vil i tvivlstilfælde holde mig til den engelske tekst.

Allerede i 2003 anerkendte de ansvarlige altså, at der var sket en fejl. MEN der skete ingenting dengang som nu – indtil en aktindsigt viste, at Naturstyrelsen indirekte indrømmede, at der var en fejl og at den faktisk havde betydning (vist i Jersild minus spin).

Den lange kamp endte med, at Miljøstyrelsen anerkendte, at der var fejl i oversættelsen og at man ikke kunne bruge drænvand som ækvivalent med grundvand (som GEUS havde påstået) og i øvrigt med at glyphosat blev godkendt helt uden restriktioner.

 

Et andet område med løgn, fusk og vildledning er den måde, hvorpå der er beregnet gennemsnitskoncentrationer af pesticider i moniteringsrapporterne.

Kort fortalt består problemet i, at datasæt som monitering af pesticider indeholder en stor andel af de såkaldte non-detects dvs. analyser, hvor indholdet ligger under detektionsgrænsen. Det kan være 80% eller flere. Det korrekte er at analysere data med metoder, der kan håndtere dette uden at miste for megen information. Det værste man gøre er at smide disse non-detects væk – og det er præcis, hvad man gør i moniteringen. Det kræver ikke den store matematiske indsigt at se, at dette vil give et stærkt forhøjet gennemsnit. Det er statistisk fusk og det er vildledende – og når man er blevet gjort opmærksom på det, så er det også løgn.

I 2011 sagde jeg fra over for det interne system og krævede, at denne dissens blev lagt op i systemet, så de rette kunne bære ansvaret for vildledningen og løgnen.

Der skete ingenting.

I flere år op til denne dissens havde jeg prøvet at fortælle om den korrekte databehandling, når det var data som moniteringsresultaterne.

GEUS har sent i 2014 udsendt en pressemeddelelse, hvor det forsøges (bort)forklaret, hvorfor man ikke medtager non-detects:

”I følge EU´s Grundvandsdirektiv fra 2006 skal medlemslandene følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den upåvirkede del altså ikke medtages. GEUS har derfor de seneste år i GRUMO rapporterne beregnet median- og gennemsnitskoncentrationer pr. år for seks pesticider eller nedbrydningsprodukter, hvor der alene er medtaget analyser med fund over detektionsværdien.”

Her er alle de ting, der er i vejen med denne:

Det er ikke Grundvandsdirektivet men Vandrammedirektivet, der er hjemmel. Dette har Naturstyrelsen bekræftet.

Hvis det er et direktiv fra 2006, der udstikker disse retningslinjer, hvorfor er der så ingen, der er bekendt hermed og hvorfor kommer de krævede beregninger først i 2011.

At ingen er bekendt med dem viser Miljøministeriets kommentarer til moniteringsrapport-forfatterne fra 2011 og 2013, hvor der skrives:

I 2011 skriver Miljøministeriet til rapportens forfattere:

”I opgørelsen til Rigsrevisionens effektdel er middelværdierne alene beregnet på analyser med fund. Dette giver principielt et misvisende billede af den generelle tilstand, såfremt det er denne, man ønsker at beskrive. Ønsker man omvendt alene at beskrive en udvikling i koncentrationerne, er det vigtigt at anføre, at der er tale  om ”relative værdier” i forhold til grundvandets tilstand.”

”Hvis der præsenteres en figur baseret på årlige middelværdier af koncentrationerne i de prøver, hvor der er gjort fund, opnås der koncentrationer, der kun dækker de ”mest belastede” boringer og dette kan hurtigt fejlfortolkes som grundvandets ”sande tilstand”.

”Såfremt analyser uden fund ikke indgår i opgørelsen er det vigtigt, at det fremgår meget klart af præsentationen af data, at opgørelsen alene er baseret på positive prøver og derfor ikke er et udtryk for grundvandets tilstand, men alene et relativt udtryk for den tidsmæssige udvikling.”

Såfremt der var den af GEUS påståede forklaring på ikke at medtage non-detects, så var Miljøministeriet ikke klar over det. Hvorfor forklarede GEUS ikke dette i 2011 som reaktion på kommentarerne, f. eks. i moniteringsrapporten?

At det ikke er direktivet, der bestemmer disse beregninger fremgår også, idet det efter Miljøstyrelsen er Rigsrevisionen, der har efterspurgt disse.

I 2013 skriver Miljøministeriet til moniteringsrapportens forfattere:

”Miljøministeriet har bemærket, at databehandlingen er foretaget på baggrund af fund og ikke alle resultater i flere kapitler, bl.a. Kap. 4 Hovedbestanddele og Kap 7 Pesticider.  Dette viser ikke et retvisende billede af grundvandskvalitet i grundvandsmagasinerne. Man skal være meget varsom med udtalelser på baggrund af en sådan databehandling.

Side 99 nederst, bemærkning til figur 40 – 42: Den tidsmæssige udvikling baseres på analyser med fund i stedet for det samlede antal analyser. Dette bevirker, at der præsenteres ret høje koncentrationer, som ikke er repræsentative for grundvandet. Dette bør bemærkes i brødtekst og tabeltekster, så misforståelser undgås.”

Altså nøjagtig samme kommentarer som 2 år før. Ministeriet har øjensynlig ikke fået forklaringen på, at non-detects ikke medtages. Hvorfor fremkom der ikke en forklaring på dette tidspunkt eks. i moniteringsrapporten

Naturstyrelsen har i øvrigt oplyst, at formuleringerne i GEUS’s pressemeddelelse:

følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den upåvirkede del altså ikke medtages

ikke findes i hverken Grundvandsdirektivet eller Vandrammedirektivet.

Først sent i 2014 kommer en ”forklaring” efter at ministeren ikke var i stand til at svar på kritikken i et åbent samråd, hvorfor man ikke medtog non-detects.

Jeg kan ikke konkludere andet end at denne pressemeddelelse er opfundet til lejligheden og at det er løgn og vildledning.

Jeg vil slutte med et eksempel på den løgn, der består i, at man ikke fra myndighedernes side går ud og retter op på eksisterende misopfattelser.

Glyphosat er gennem omfattende undersøgelser vist ikke at være et problem for grundvandet. Det er vist gennem grundvandsmoniteringen, gennem afprøvning i Varslingssystemet for pesticider, gennem undersøgelser i Pesticidforskningsprogrammet. Alligevel eksisterer den misopfattelse hos store dele af befolkningen, politikerne og NGO’erne, at glyphosat udgør et problem mht til udvaskning. Det er en løgn, når myndighederne ikke klart fortæller til alle disse, at glyphosat ikke er et problem for grundvandet.

Hvad Miljøstyrelsen mener om projektet om påvirkning af planter uden for marken

Et projekt nævnes pt i debatten om glyphosat bla af præsidenten for DN. Hun skamrider projektet og drager helt uholdbare konklusioner om, hvor stor glyphosats påvirkning af det omkringliggende areal er.

Her er hvad Miljøstyrelsen har vurderet internt/eksternt. Jeg kan ikke få et link direkte til en Miljøstyrelse hjemmeside – derfor er teksten bare kopieret.

For de der ikke kan det særlige sprog “administrativt”, får I her en ultrakort oversættelse:

Projektet kan stort set ikke bruges. Jeg fremhæver teksten, der begrunder dette: man skal have kvantitative mål for hvor stor påvirkningen er. Ellers kan man ikke lave risikovurdering. Det er imidlertid ikke uset, at man tror at statistisk signifikans er det eneste saliggørende. Det er imidlertid omvendt – det er den biologiske betydning, der er afgørende og den kan slet ikke fastlægges ud fra dette forsøg iom at der ikke er anført effektstørrelser.

Jeg mistænker, at der er andre statistiske bøffer i projektet (manglende styrkeberegninger og pseudo-replikation) men dette vil jeg dykke ned i senere.

Her får I teksten som citat (opsætningen ryger dog)  – dog med min fremhævning, rød, af en central ting:

“Pesticider og Biocider J.nr. MST-001-03390 Ref. HEFBR/VM Den 6. oktober 2019 Notat om forskningsrapporten: ”Pesticide effects on non-target terrestrial plants at individual, population and eco-system level” Rapportens hovedkonklusioner målt op imod artiklen i Ingeniøren om rapporten Den 2. oktober 2019 fremgik en artikel i Ingeniøren med overskriften ”Dansk forskning: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne”. I artiklen er bl.a. gengivet nogle hovedkonklusioner fra et forskningsprojekt, som har været støttet af Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelforskningsprogram. Det skal bemærkes, at selvom artiklen sandsynligvis er initieret af offentliggørelsen af forskningsrapporten, rækker indholdet i artiklen ud over rapportens resultater og konklusioner. I det følgende opgøres de væsentligste udsagn i artiklen og de sættes i relation til forskningsrapportens hovedkonklusioner. Udsagn i artiklen: 1. Generelt: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne. 2. Laboratorieforsøg med flere pesticider: ”Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen” (Forskeren Beate Strandberg er citeret i artiklen). 3. Insekter: ”Sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang” (citat Strandberg). 4. Markforsøg med glyphosat: ”Men selv om forskerne gjorde alt, hvad god landmandspraksis foreskriver for at spare nærmiljøet for sideeffekter af pesticiden, fik to af fire arter, som groede langs marken, væsentligt færre blomster. På tre ud af fire kom blomsterne senere, end de skulle.” ”Glyphosat medførte signifikante negative sideeffekter de første 10 meter ud fra markkanten, og særligt den første meter.” ”Selv skånsom brug af glyphosat betyder, at vilde planter op til 10 meter fra marken får signifikant færre blomster. Det går blandt andet ud over bierne.” Sideeffekter kan ”reduceres meget ved at bruge god landbrugspraksis, men som vi viser i forsøget, så får vi en påvirkning alligevel” (citat Strandberg). 5. Økologiske bedrifter: ”Man ser i gennemsnit 30 procent flere arter på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle” (citat Strandberg). ./. 2 Ad 1. Generelt: Umuligt at sprøjte med glyphosat uden at skade planter nær markerne Det er ikke overraskende, at der er en effekt på planter nær markerne, når der sprøjtes med glyphosat eller andre ukrudtsmidler. Formålet med projektet var at bidrage med yderligere viden omkring de påvirkninger af ikke-mål planter, som lave doser af ukrudtsmidler, der er en følge af vindafdrift, kan medføre. Miljøstyrelsen godkender pesticidmidler iht. pesticidforordningen. Det sker på grundlag af en vurdering af, at der ved den ansøgte anvendelse ikke forekommer uacceptable risici for bl.a. ikkemålplanter. At der ikke forekommer uacceptable risici er ikke ensbetydende med, at der ikke kan forekomme målbare effekter på planterne nær markerne ved anvendelsen af godkendte pesticider som fx glyphosat. I forbindelse med godkendelse af pesticidmidler fastsættes evt. individuelle bufferzoner til §3-områder for at beskytte planter og insekter ud fra risikovurderinger for de konkrete anvendelser. Ad. 2 Laboratorieforsøg med flere pesticider Udsagnet i Ingeniøren om at ”Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen” må referere til forskernes resultater af forsøgene udført i laboratoriet. I laboratorieforsøgene har forskerne testet effekten af flere ukrudtsmidler med aktivstofferne ioxynil+bromoxynil, glyphosat, metsulfuron-methyl, clopyralid og bromoxynil. Resultaterne i forskningsrapporten viser, at der er signifikante effekter på nogle planteartes blomstring af nogle af de ukrudtsmidler, forskerne har testet. De fleste signifikante effekter se ved 5 % af en dosis på 1.440 g/ha, men for enkelte pesticid/planteart kombinationer ses også effekter ved 1 %. Rapporten beskriver, at lave koncentrationer af herbicider (1-5 % af anbefalet dosis) har signifikante effekter på biomasse, blomstring, frøproduktion og spiringsevne i såvel kort- som langtidsforsøg hos ikke mål-planter i laboratorieforsøgene. Endelig var planterne generelt mere følsomme over for påvirkning med ukrudtsmidler i de tidlige vækststadier, dog med variation mellem testene (arter og ukrudtsmiddel) og mellem testene udført i henholdsvis Danmark og Canada. Ad. 3 Insekter Forfatterne er i artiklen i Ingeniøren citeret for, at ”sker der en afkobling mellem plantens blomstring og de insekter som skal bestøve planten, bliver planten ikke bestøvet i tilstrækkeligt omfang”. Forfatterne angiver i forskningsrapporten, at en forsinket blomstring (målt som forskydning i tidspunkt for maksimal blomstring) kan betyde, at de bestøvende insekter ikke er til stede til i tilstrækkelig omfang til at bestøve blomsterne, hvorved blomsternes reproduktion nedsættes. Endvidere angives at en forsinket blomstring, målt som forsinkelse i tidspunkt for den maksimale blomstring på 9-27 dage under påvirkning af de undersøgte herbicider på 5% af markdosis, skulle have signifikant betydning for bestøvningen af de undersøgte plantearter. Ingen af disse udsagn om mulige effekter på insekter og bestøvning er dog undersøgt i projektet. Ad. 4 Markforsøg med glyphosat I feltforsøget med vindafdrift fra marksprøjte med afdriftsreducerende dysser blev det estimeret, hvor meget glyphosat, der blev afsat på planterne i optil 25 m fra kanten af marken, og hvilken effekt denne påvirkning med glyphosat havde på antallet af blomster og tidspunktet for blomstring hos fire plantearter. Der blev foretaget målinger 8 steder fordelt inden for de første 4 meter fra marken og 6,25, 13,25 og 20 m fra marken (Figur 11 i rapporten). De yderste 8 meter af det 25 meter brede område blev dækket kortvarigt med plastik og anvendt som kontrolområde. Der blev i forsøget foretaget estimater af den afsatte mængde glyphosat ud fra beregninger af mængden afsat pr ha. af en tracer. Maksimalt blev der afsat 2,8 % af de 1.440 g/ha (40,3 g glyphosat pr. ha), mens de fleste målesteder ved siden af marken kun modtog 0,1 % eller mindre af den udsprøjtede dosis (Figur 14 i rapporten). ./. ./. 3 Markforsøget viste, at afdriften af glyphosat (maksimalt 2,8 % af den udsprøjtede dosis på 1440 g/ha) havde en signifikant negativ effekt på det samlede antal blomster for to af plantearterne, mens der ingen effekt var på antallet af blomster i den tredje planteart og en positiv men ikke-signifikant effekt på den fjerde planteart1. Der var ingen signifikant effekt af afdriften af glyphosat på blomstringstidspunktet hos de fire plantearter, men der var en tendens til forsinket blomstring hos tre af de fire plantearter. På figur 13 i rapporten ser man, at der kun er en ringe afdrift af glyphosat 12,3 m fra kanten af marken. Det fremgår ikke direkte af rapporten, om det kun er de mængder af glyphosat, der afsættes pr. ha inden for de 10 m fra kanten af marken, der giver en signifikant effekt på antallet af blomster for 2 af de 4 plantearter. Det er således ikke muligt direkte af rapporten at se, om en sprøjtefri bufferzone på 10 meter vil gøre, at der ikke er en signifikant effekt på planterne ved siden af marken. Ad. 5 Økologiske bedrifter Artiklen i Ingeniøren refererer desuden rapportens hovedforfatter for, at man i gennemsnit ser 30 procent flere arter på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle.”. Den omtalte undersøgelse, der er medfinansieret af Miljøstyrelsen, har dog ingen data vedr. dette emne. Vurdering af i hvilket omfang rapportens laboratorieforsøg afspejler markvilkår Det er svært at vurdere, i hvilket omfang rapportens laboratorieforsøg generelt afspejler markvilkår. Der vil altid være markvilkår, der ikke kan simuleres i laboratorieforsøg. I rapporten kommer dette fx. til udtryk ved, at der i laboratorieforsøgene ses signifikant forsinkelse i blomstringstidspunkt, hvorimod der kun er en ikke-signifikant tendens i markforsøgene. Rapportens konsekvenser for Miljøstyrelsens godkendelsesproces i forhold til afstandskrav. Herunder hvordan den kan betyde bredere bufferzoner, fx på 10 m og konsekvenser for alle ukrudtsmidler Miljøstyrelsen inddrager resultaterne fra forskningsrapportens feltforsøg med glyphosat i forbindelse med de igangværende revurderinger af glyphosatmidler. I rapporten fremgår, at 0,1-2,8 % af dosis2 nåede planterne nær marken i feltforsøget. Ved applikationsraten på 1,4 kg glyphosat pr. hektar konkluderer forskerne, at der er signifikant effekt i flere af forsøgene. Det fremgår ikke af rapporten, ved hvilken dosis de omtalte effekter er set eller hvad graden af effekt er. I artiklen i Ingeniøren fremfører forskeren bag rapporten, at vilde planter op til 10 meter fra marken får signifikant færre blomster. Miljøstyrelsen foretager i øjeblikket en revurdering af glyphosatmidler, der er godkendt i Danmark. Der er ikke truffet endelige afgørelser, men Miljøstyrelsen kan oplyse, at de standardforsøg, der er indsendt af ansøgerne også fører til, at der vil blive fastsat bufferzoner til §3-områder. Midlerne forventes at få sprøjtefri bufferzoner på mellem 5 og 20 meter afhængig af anvendelsen. Midler med en anvendelse, der svarer til anvendelsen beskrevet i forskningsrapporten, forventes at få fastsat en bufferzone på 10 meter til §3-områder. Bufferzoner fastsættes på basis af det konkrete pesticids effekter, reguleringen af glyphosatmidler kan derfor ikke overføres til alle ukrudtsmidler. Resultaterne fra rapporten kan dog bidrage til EFSAs igangværende arbejde med at opdatere måden, hvorpå der udføres risikovurdering for ikke-mål 1 Feltforsøget er beskrevet i forskningsrapportens kapitel 5. 2 Der er tale om et estimat, som er fremkommet ud fra fluorescensmåling og tidligere forsøg med metsulfuron. Der angives intet om, hvor stor usikkerhed, der er ift. disse dosis-estimater. 4 planter i forbindelsen med vurderingen af pesticider. Fremtidige ændringer i måden at udføre risikovurdering på vil gælde for alle ukrudtsmidler. Rapportens resultater kan bidrage til EFSA’s igangværende arbejde med at opdatere måden, hvorpå der laves risikovurdering for ikke-mål planter i forbindelsen med vurderingen af pesticider Rapporten er sendt til EFSA med henblik på, at resultaterne fra rapporten vil kunne bidrage til EFSA’s igangværende arbejde med at opdatere vejledningen til risikovurdering for ikke-mål planter i forbindelsen med vurderingen af pesticider. Pesticideffekterne på ikke mål-planter undersøges i dag normalt på baggrund af standard laboratorieforsøg i form af potteforsøg af en varighed på to til tre uger, hvor påvirkningen undersøges for en række afgrødearter, der vokser enkeltvis eller sammen med få individer sammen. Der undersøges i standardforsøgene for spireevne, vækst og biomasse. Rapporten indikerer, at lave doser af herbicider kan have negative effekter på ikke-mål planter og peger på, at de nuværende standardtests ikke altid er gode nok til at fange effekter på fx blomstring. Nogle af de effekter, som projektet undersøgte, er ikke en del af de nuværende datakrav. I godkendelse af pesticider i dag indgår fx ikke specifikke undersøgelser af, om der er effekter på blomstring, det undersøges, om der er en effekt på spireevne, vækst og biomasse. Der er dog behov for mere viden om betydningen af pesticidinduceret konkurrence og forsinket blomstring generelt på de økosystemer, som planterne er en del af, før end-pointet (blomstring) kan supplere de nuværende datakrav. For undersøgelser af langtidseffekter på individniveau og for konkurrenceforsøget har forskerne i projektet udviklet testprotokoller, da sådanne ikke findes i de officielle guidelines. Reproducerbarheden af de udviklede protokoller mellem laboratorier blev undersøgt ved, at forskerne gennemførte alle væksthusforsøg både i Canada og Danmark. Men resultaterne var ikke konsistente, og metoderne kan derfor ikke umiddelbart anvendes.

Rigsret – dispensationer – rimsulfuron

Miljøstyrelsen har givet dispensation til Rimsulfuron. De relevante dokumenter kan ses her.

Dispensation til anvendelse af Titus WSB (reg. nr. 3-204) til SEGES

Rimsulfuron – fund i VAP GRUMO og BK 2019

Notat om VAP resultater for rimsulfurons metabolitter

Rimsulfuron miljønotat

Jeg kan ikke se andet end at stoffet kan godkendes regelret – måske med indsendelse af ekstra oplysninger.

 

Økologisk jordbrug gør folk bange

“Økologisk jordbrug gør folk bange

Eksperter tilknyttet mad & miljøbloggen Straight Talk har netop gennemført en analyse, der viser, at en større økologisk produktion er associeret med angst især hos børn. Undersøgelsen er baseret på opslag i Googles databaser og på de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Se grafen her:

Eksperterne konkluderer, at den bedste hypotese til forklaring af denne overraskende sammenhæng er, at de økologiske produkter indeholder flere naturlige pesticider, fordi de ikke er beskyttet med ordinære pesticider og at disse naturlige pesticider kan påvirke den menneskelig hjerne og dens processer på en sådan måde, at det resulterer i angst. Økologiske produkter indeholder i det hele taget en række yderst giftige, naturlige stoffer, som de nationale overvågningsprogrammer for miljø- og sundhed i mange år har overset. Det kan heller ikke udelukkes, at de naturlige pesticider i planterne indgår i en cocktaileffekt, hvilket kommer til udtryk i, at der er tale om en eksponentiel stigning i antallet af angsttilfælde, jf. grafen. Claus Hansen fra Straight Talk udtaler: Der bør forskes meget mere i dette og at man må være mere påholdende med at indtage økologiske produkter og at dette især gælder børn. Yderligere oplysninger: Claus Hansen, tlf.: 41411951″

En pressemeddelelse

Denne tekst blev udgivet som pressemeddelse fredag morgen.

Seriøst?

Ja, analysen er som sådan seriøs nok – og det er den samme metode, som masser af NGO’er anvender, når de vil skræmme folk, typisk når man vel gøre folk bange for pesticider generelt eller eks glyphosat/Roundup i særdeleshed.  Man korrrellerer to variabler, der har samme tidsmæssige udvikling – MEN det betyder IKKE, at der er tale om en årsagsmæssig sammenhæng.

“The tables are turned”

Men NGO’erne præsenterer det sløret og får folk til at tro netop dette. Vi har med denne pressemeddelelse ønsket at vende det om, og på baggrund af presseomtalen af stigningen i tilfælde af angst, har vi vist antallet af angstilfælde som responsvariabel og antallet af økologiske brug. Der er endvidere lagt den bedste kurve ind i datamaterialet for at visualisere sammenhængen. Der er således tale om en datapræsentation, der fuldstændig svarer til det, NGO’er foretager.

Men som sagt er der – både i dette eksempel og i NGO’ernes eksempler – IKKE tale om, at der er påvist en årsagssammenhæng! Der er udelukkende tale om, at den ene udvikling forløber som den anden – og det kan der være mange årsager til lige fra det faktum, at tiden går til at der er andre underliggende variabler, der påvirker begge de præsenterede variabler.

Og så er det jo oplagt lige at putte cocktaileffekt ind i ligningen. Det er jo næsten standard hos NGO’erne at forsøge at trumfe enhver saglig og faktuel apporach til et problem ved at påberåbe sig Forsigtighedsprincippet. Dette er i langt de fleste tilfælde blot et trick, der ikke har bund i fænomener, der er observeret i eks. grundvand, drikkevand eller fødevarer, hvor det oftest bruges. Cocktaileffekter eller bedre kombinationseffekter er grundigt behandlet flere steder bl. a. i denne publikation fra Miljøstyrelsen

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2006/jun/kombinationseffekter-af-pesticider/

Og trods mange forsøg er det aldrig lykkedes at få en debat om dette princip eks med DN – det er nok fordi, at de godt ved, at betingelserne for at anvende dette princip aldrig er opfyldt i de sager, hvor de ønsker sig bare at påvirke tingene ved at sige det “magiske” ord: Forsigtighedsprincippet.

Jeg takker Karl Iver Dahl-Madsen for assistance med grafen.

 

 

Pesticidforbud i kommunerne – Paradox i miljøadministrationen.

Paradox i miljøadministrtionen.

 

Miløstyrelsen godkender pesticider.

Når Miljøstyrelsen godkender nye pesticider, lægges der afgørende vægt på resultaterne fra modelberegninger. Man må antage, at Miljøstyrelsen på et eller andet plan vurderer, at disse modeller nogenlunde/så godt som det er muligt beskriver, hvad der vil ske under en konkret anvendelse i DK.

Der anvendes PELMO/MACRO modellerne i DK og vejrscenarier over en længere årrække (“Climate data: time series over 30 and 24 years, respectively, for the two Danish localities must be used and 20 years (+ 6 years’ calibration) for the Hamburg scenario”  fra Miljøstyrelsens godkendelseskriterier )

Afgørelseskriteriet er som følger jf ovennævnte link:

The appraisal is done on the basis of the average annual leaching below the root zone (a depth of about one metre). The number of occasions when leaching exceeds the limit values is compared against the total number of runs. If the limit is exceeded on more than a specified proportion of the occasions (1 of 20 years), the model runs cannot be used to support authorization for the proposed use

Dvs. at et stof kan godkendes, hvis:

Et år giver en udvaskning (som årlig middelværdi) over 0,1 mikrogram/L og resten af årene giver udvaskning mindre end 0,1 mikrogram/L. Resultaterne fra resten af årene (de 95%) kan ligge mellem 0,095 0 0,08 mikrogram/L – altså lige under grænseværdien.

Der foreligger konkrete afgørelser (kan finde eks. hvis nødvendigt), der giver et sådant omtrentligt billede.

Når et stof har denne profil udvaskningsmæssigt, vil det i praksis betyde, at man er sikker på at kunne påvise stoffet i grundvandet dvs. kunne gøre ”fund”.

Det betyder på almindelig dansk, at ”fund” er altså ifølge Miljøstyrelsen fuldstændigt acceptabelt – selv om Miljøstyrelsen udtrykker sig omvendt dvs. det udgør ikke en uacceptabel udvaskning:

“In this way the assessment is done for a realistic worst-case situation, based on the annual average concentration in the water that percolates to the ground water. If this concentration does not exceed the limit values in more than 1 of 20 years, the product is considered not to constitute an unacceptable risk of polluting groundwater for the proposed use.” side 21 I ovennævnte link.

SVANA har miljøbeskyttelsesloven.

Men når man spørger (tidligere SVANA nu Miljøstyrelsen), om fund er en forurening, så svarer de (meget kryptisk og kancelliagtigt), at:

”Du spørger også, om forurening kan udgøres af fund af pesticider under en grænseværdi for drikkevand, jf. drikkevandsdirektivet.  Det er styrelsens vurdering, at blot fund af pesticider under grænseværdien efter omstændighederne kan tænkes at udgøre en ”fare for forurening af et bestående eller fremtidigt vandindvindingsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 24,  idet der henvises til s. 66 i ”Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Jørgen Bjerring og  Gorm Møller

Man lægger mærke til flere ting i dette svar: 1) de svarer ikke på spørgsmålet om fund kan være en forurening 2) De siger at EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE KAN fund under grænseværdien tænkes at UDGØRE EN FARE FOR FORURENING men de siger intet om omstændighederne, om hvad KAN indebærer og hvad fare er.

Men det er jo fuldstændig paradoksalt, at én styrelse godkender en situation, som en anden styrelse – godt nok totalt kryptisk – kalder en fare for forurening.

Alternativ godkendelsesordning.

Det betyder i praksis en underkendelse af Miljøstyrelsen og indførsel af en alternativ godkendelsesordning!

Bentazon udgør jo et glimrende eksempel på et stof, der (i Miljøstyrelsens redegørelse om bentazon http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf) jo frikendes som værende et uacceptabelt stof mens det findes ret udbredt i VAP, GRUMO og i mindre grad i drikkevand.

I det hele taget skal man læse al korrespondance med SVANA med lup, for de svarer udenom, svarer på ting, der ikke er spurgt om, vurderer uden at forklare/begrunde og de slører maksimalt etc.

Politik i styrelserne

Det er åbenbart, at der er en generel politisk velvilje i Miljøstyrelsen (tidl.SVANA) over for kommunernes ønsker om forbud mod pesticider og man er villig til at formulere sig på en måde, så man ikke står i vejen for kommunernes ønsker.

Der synes kun to muligheder: enten går man massivt ind og presser det politiske liv og kræver logik og konsistens i miljøadministrationen eller også må man anlægge retssager. Jeg tror det bliver det sidste.

Snyd i styrelserne

At kommunerne så bygger deres statistiske opgørelser på materiale, der for langt langt den overvejende del består af gamle midler, der ikke længere bruges og som aldrig har været landbrugsmidler, viser jo bare hvor langt man er villig til at manipulere for at forsøge at underbygge sine indgreb. Det savner enhver proportionalitet. Det er blot endnu en del af misbruget/omgåelse af reglerne.

PS det skal blive morsomt at se, om man kan forlige disse modstridende opfattelser, nu da alt er samlet i een styrelse, Miljøstyrelsen.

Pesticidstrategi – politikere og organisationer på vej ned ad glidebanen

Pesticidstrategi – politikere og organisationer på vej ned ad glidebanen

I øjeblikket forhandles et oplæg til en ny pesticidstrategi – dvs en ny politik på området.

Politikerne og organisationerne.

Der kommer derfor allehånde politiske tilkendegivelser både fra Miljøstyrelsen og fra forhandlingspartnere. Det er ikke lykkedes mig at få fat i dette oplæg endnu men det er øjensynlig et element i strategien, at det ikke længere skal være tilladt anvende glyphosat før høst jf Altinget:

“Landmanden skal ikke længere have lov til at sprøjte en række udvalgte afgrøder med roundup kort før høst.”

Altingets omtale af den nye strategi

Men man skal lægge mærke til, hvad det er, der foregår.

Glyphosat – angrebet igen

Det er først og fremmest et element i de fortsatte angreb på glyphosat. Disse angreb har stået på nu i mere end 20 år. Senest i forhold til hvorvidt glyphosat var kræftfremkaldende. IARC må siges nu at stå helt alene med sin vurdering – de videnskabelige vurderinger i både US- og EU-regi er kommet frem til, at der ikke er tale om reelle risici for kræft – i øvrigt den samme konklusion, som er kommet fra alle andre myndigheder og organisationer i tidens løb – også UN-FAO.

Med dette seneste resultat er det umuligt at se nogen rationel og faglig begrundelse for at forbyde anvendelsen før  høst.

Glidebane mod vilkårlighed og populisme

Dernæst er det en del af salamimetoden. For både politikere og organisationer skal være helt klar over, at NGO-angrebene ikke vil høre op. Når først man evt. har opnået et forbud mod anvendelse før høst – så vil man gå i gang med at angribe det næste anvendelsesområde. Og hvis man først fra politisk hold har accepteret, at det er en gyldig grund til forbud, at “mange ringer ind og er bekymrede – som DF anfører”, så hersker vilkårligheden og populismen.

Og vejen ned ad rutsjebanen kommer til at gå hurtigere og hurtigere. Det er NGO’ernes indførsel af økologi ad bagvejen.

Glem ikke, at der er indført flere vilkårlige og ufaglige indgreb – eks. på privates anvendelse og markedsføring af midler.

Før høst anvendelse – faglighed og videnskabelighed.

For alle – og især organisationerne – skal være klar over, at når der er skabt præcedens for at følelserne omkring brug før høst er valid grund til at forbyde anvendelser, så vil der hurtigt kunne ske udvidelser. Der er mange stoffer, der anvendes (kort) før høst – hvad med aksbeskyttelse med svampemidler? Hvad med drivhussektoren? Hvad med bæravl?

Jeg forstår ikke, at man ikke fra politisk og organisatorisk hold kræver, at godkendelse skal styres af faglige og videnskabelige principper – det mener jeg også fremgår af direktiverne. Man åbner op for masser af nye usaglige indskrænkninger, hvis man ikke reagerer nu.

Forsigtighedsprincippet

Jeg ved, at mange nu vil sige “Forsigtighedsprincippet”! Men dette kan kun anvendes efter særlige regler – herunder at der skal være videnskabelig usikkerhed. Og det er der ikke her – ikke anden end den, som man altid kan hævde er der “kan du garantere 100 % at …..” og det kan man aldrig.

Organisationernes ansvar og rettidig omhu.

Så der er fuld fart ned ad “the slippery slope”. Det er nu, at organisationerne skal kende deres besøgstid.

Grundvand.

Og så kan jeg ikke lade være med at nævne, at DANVA NATURLIGVIS kommer med den sædvanlige usande påstand om risiko for grundvandet på trods af at selv GEUS og Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at glyphosat ikke udgør en risiko for grundvandet.

Konklusion.

Indgreb før høst mod anvendelse af glyphosat savner al faglighed og videnskabelighed. Det er udelukkende en fortsat hetz mod glyphosat (og pesticider generelt) og forsøg på at gennemføre en politisk dagsorden anført af Miljøstyrelsen – underbygget med de sædvanlige vildledninger og løgne om grundvand og Forsigtighedsprincippet.

 

Forsøger GEUS at kuppe vurderingen af pesticider – igen?

VAP “in the beginning”.

Da VAP (VArslingssystemet for Pesticider) startede blev resultaterne første år afrapporteret ganske nøgternt. Men meget hurtigt (vel andet år) forsøgte GEUS at præsentere resultaterne fra drænvandsmålinger som værende udtryk for, hvad der skete med grundvandet. Det var (naturligvis) glyphosat, det drejede sig om – et stof, som GEUS altid (indtil de for nylig har måttet indrømme, at det ikke var et grundvandsproblem) har forfulgt.

Dette opponerede jeg ret hurtigt imod og det blev startskuddet til en lang og indædt kamp mod den linie GEUS forsøgte at påtvinge Miljøstyrelsen via sin institutionelle magt. Det var hurtigt blevet klart for mig, at det, man målte i drænvand, aldrig kunne være identisk med det, man ville kunne måle i grundvandet.

Kampen blev lang og indædt og krævede sit af min psyke. Men Miljøstyrelsen som sådan blev hen ad vejen overbevist om, at mine anker over GEUS var særdeles fagligt og sagligt berettigede og velbegrundede. Mine synspunkter blev endvidere støttet af forskere på KU (den gang KVL), hvilket var meget vigtigt i processen.

Det endte med, at Miljøstyrelsen officielt undsagde GEUS og det blev eksplicit udtrykt i Miljøstyrelsens rammer for vurdering af pesticider,  hvor der står:

“Data from the Pesticide Leaching Assessment Programme15 (PLAP) can be used in the assessments. When evaluating risk of leaching to groundwater only data from the groundwater installations in PLAP are used and not samples from drains or suction cups.”

GEUS har vist aldrig rigtig indrømmet, at det var Miljøstyrelsen, der indtog den fagligt korrekte position – men GEUS har jo aldrig kunnet indrømme noget, hvor de tabte ansigt.

Historien gentager sig?

I 2012 blev nogle nye installationer – horisontale filtre i 2 m dybde – taget i brug. Det var et stærkt ønske hos GEUS, men så vidt jeg husker, er der ikke blevet præsenteret nogen god begrundelse for disse meget højtliggende installationer. På et møde i GEUS blev der fra andre eksperters side oven i købet advaret stærkt mod disse installationer, som ligger i biopore-domænet,

Det viser sig nu, at GEUS i den seneste (og måske foregående) VAP rapport anvender resultater fra disse nye 2 m-filtre som resultater, der stammer fra grundvandsinstallationer.

Igen – det er min klare overbevisning (uden her at gå i detaljer) på basis af de forhold, jeg kender til, at disse nye installationer ikke kan betragtes som grundvandsinstallationer. Tværtimod er det langt bedre begrundet at betragte dem som værende på linie med dræn.

Skandalen i Miljøstyrelsen.

Det blev derfor vigtigt at udrede, hvorledes myndighederne anvender resultater fra disse nye installationer, der som sagt blev taget i brug i 2012. En aktindsigt hos Miljøstyrelsen gav anledning til følgende udtalelse fra Miljøstyrelsen:

“Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet retningslinjer, for hvorledes resultater fra de nyetablerede horisontale filtre skal vurderes. Der er tale om en ny problemstilling, hvor Miljøstyrelsen til brug for en vurdering ønsker et velunderbygget datagrundlag med hensyn til bl.a. klima og vejr (en vis tidsperiode), antal lokaliteter, boringsdybder og antal testede stoffer. Hertil kommer, at boring og etablering af filtrene kan have forstyrret den omgivende jord og hydrologi, hvorfor der kan være tale om en periode, inden systemet er ”genetableret” og repræsentativt for den pågældende lokalitet.”

Det vil sige, at Miljøstyrelsen ikke ved beslutningen om at installere disse nye filtre udarbejdede retningslinier for vurdering af resultater fra disse. Heller ikke nu efter næsten 5 år har Miljøstyrelsen fundet ud af, hvordan man benytter resultater fra disse filtre.

Idet hele taget tyder Miljøstyrelsens svar jo på, at man har installeret og ibrugtaget disse filtre fuldstændig med hovedet under armen.

Hvis man så pænt havde afventet indsamling af data og på den baggrund havde udarbejdet et vurderingsparadigme – så kunne det have være OK. Men Miljøstyrelsen er blevet overhalet indenom af GEUS, der jo har besluttet, at resultater fra disse filtre skal afrapporteres. Dermed har de taget Miljøstyrelsen som gidsel og Miljøstyrelsen vil få meget svært ved at lave en velbegrundet og faglig korrekt beslutning. Nøjagtig som da VAP startede, hvor det tog lang tid og mange anstrengelser for at frembringe et fagligt korrekt paradigme, som det nu fremgår af Miljøstyrelsens rammer for vurdering.

Hvis i øvrigt Miljøstyrelsen er så uafklaret, hvordan er det så muligt, at denne VAP rapport er kommet på gaden? Har Miljøstyrelsen ikke anket over brugen af disse filtre? Øjensynligt ikke – Miljøstyrelsen er i hvert fald hoppet med på problematiseringen af 1,2,4-triazol – en metabolit fra azoxystrobin – bla ud fra målinger i disse nye filtre.

VAP tekst om 1,2,4-triazol side 70

Miljøstyrelsen om 1,2,4-triaazol

Ovenstående link til det aktuelle stof 1,2,4-triazol (svampemiddel nedbrydningsprodukt), som DN har skræmt befolkningen med, viser, at også dette stof siges at være nedvasket til grundvandet på basis af bl.a. målinger i de nye filtre i 2 m dybde.

Også CyPM, et nedbrydningsprodukt fra azoxystrobin, er omtalt som værende fundet i grundvandet på basis af målinger i de nye filtre:

Læs om CyPM her på side 9

Dette er en forvaltningsmæssig skandale, at Miljøstyrelsen ikke fra start havde et paradigme for forvaltning klart og selvfølgelig endnu mer,e at det ikke er klart efter 5 år – og muligvis også en økonomisk skandale, hvis det viser sig, at disse filtre ikke bidrager til noget yderligere (men det skal man nok forklare sig ud af). Et element i skandalen er, at det officielt anerkendt, at GEUS skal skaffe data og Miljøstyrelsen skal vurdere data i forhold til risiko for udvaskning – det, kan man bestemt ikke sige, er sket her.

Yderligere aktindsigt kan muligvis afsløre dette.

Miljøstyrelsens reaktion fremover

Det bliver spændende at følge Miljøstyrelsens reaktion: vil de foretage en selvstændig og faglig vurdering eller er de nu så “forpligtede” af GEUS’s  vurdering, at det, der ikke lykkedes i starten af VAP, nu vil lykkes for GEUS – at få et ufagligt og tendentiøst vurderingsparadigme ind i forvaltningen?

 

 

 

 

 

Glyphosat – Ikke en risiko ifølge US EPA vurdering af kræft

Glyphosat – på vej til endelig frikendelse?

For nogle dage siden snublede jeg over et indlæg, der handlede om glyphosat – et emne, der har optaget sindene mere end noget andet indenfor pesticidområdet.

Linket var til et indlæg på “American Council on Science and Health” (læs indlæg her).

I indlægget var der et link til US EPA’s vurdering af kræft. Denne vurdering er – som jeg kan læse det – den endelige vurdering af glyphosat og kræft. Det er, efter det skrevne, et i rækken af 3 dokumenter, som skal være færdige i starten af 2017 – den endelige samlede vurdering af glyphosat.

Vurderingen (læs vurderingen her) frikender glyphosat for at udgøre nogen relevant risiko for mennesker i forhold til kræft. Dette er et “sagt på almindelig dansk” udsagn for ikke at ryge ind i unyttige, akademiske og teoretiske diskussioner, der handler om irrelevanet doser, mindre egnede arter af forsøgsdyr, risiko contra fare o.m.a.

Det handler netop om risiko – ikke indbygget egenskab. Der er i linket her en fin fremstilling af blandt andet relationen mellem risiko og fare/indbygget egenskab.

Vurderingen inkluderer alle indtil nu fremkomne vurderinger inklusiv IARC’s vurdering. US EPA vurderingen indsættes her fra side 140 6.7 og frem. (NB som der står er det en “proposed” konklusion og og jeg ved ikke præcist, hvad det dækker over, men det er jeg ved at finde ud af-jeg er imidlertid overbevist om, at dette er den videnskabeligt korrekte vurdering, også fordi det var den samme konklusion, som blev fremlagt for lidt over et år siden som en endelig konklusion, men som blev trukket på mystisk vis fra EPA’s hjemmeside uden egentlig begrundelse. For ikke at nævne, at der er den konklusion, som alle andre myndigheder i tidens løb er kommet frem til minus IARC).

US EPA vurdering.

6.7 Proposed Conclusions Regarding the Carcinogenic Potential of Glyphosate Glyphosate is a non-selective, phosphonomethyl amino acid herbicide registered to control weeds in various agricultural and non-agricultural settings. Labeled uses of glyphosate include over 100 terrestrial food crops as well as other non-agricultural sites, such as greenhouses, aquatic areas, and residential areas. Following the introduction of glyphosate-resistant crops in 1996, glyphosate use increased dramatically; however, glyphosate use has stabilized in recent years due to the increasing number of glyphosate-resistant weed species. Since its registration in 1974, numerous human and environmental health analyses have been completed for glyphosate, which consider all anticipated exposure pathways. Glyphosate is currently undergoing Registration Review. As part of this process, the hazard and exposure of glyphosate are reevaluated to determine its potential risk to human and environmental health using current practices and policies. The human carcinogenic potential of glyphosate has been evaluated by the agency several times. As part of the current evaluation for Registration Review, the agency has performed a comprehensive analysis of available data from submitted guideline studies and the open literature. This includes epidemiological, animal carcinogenicity, and genotoxicity studies. An extensive database exists for evaluating the carcinogenic potential of glyphosate, including 23 epidemiological studies, 15 animal carcinogenicity studies, and nearly 90 genotoxicity studies for the active ingredient glyphosate. These studies were evaluated for quality and results were analyzed across studies within each line of evidence. The modified Bradford Hill criteria were then used to evaluate multiple lines of evidence using such concepts as strength, consistency, dose response, temporal concordance and biological plausibility. The available data at this time do no support a carcinogenic process for glyphosate. Overall, animal carcinogenicity and genotoxicity studies were remarkably consistent and did not demonstrate a clear association between glyphosate exposure and outcomes of interest related to carcinogenic potential. In epidemiological studies, there was no evidence of an association between glyphosate exposure and numerous cancer outcomes; however, due to conflicting results and various limitations identified in studies investigating NHL, a conclusion regarding the association between glyphosate exposure and risk of NHL cannot be determined based on the available data. Increases in tumor incidence were not considered treatment-related in any of the animal carcinogenicity studies. In 7 of these studies, no tumors were identified for detailed evaluation. In the remaining studies, tumor incidences were not increased at doses <500 mg/kg/day, except for the testicular tumors observed in a single study. Increased tumor incidences at or exceeding the limit dose (≥1000 mg/kg/day) are not considered relevant to human health. Furthermore, data from epidemiological and animal carcinogenicity studies do not reliably demonstrate expected dose-response relationships. For cancer descriptors, the available data and weight-of-evidence clearly do not support the descriptors “carcinogenic to humans”, “likely to be carcinogenic to humans”, or “inadequate information to assess carcinogenic potential”. For the “suggestive evidence of carcinogenic potential” descriptor, considerations could be looked at in isolation; however, following a thorough integrative weight-of-evidence evaluation of the available data, the database would not support this cancer descriptor. The strongest support is for “not likely to be carcinogenic to humans” at doses relevant to human health risk assessment.

Dansk oversættelse.

Jeg har markeret teksten i den sidste del (med en smuk og symbolsk miljøgrøn farve) og efterfølgende oversat den, da det vel er den centrale del:

Med hensyn til cancer beskrivelser understøtter de foreliggende data og “bevisvægten” ikke beskrivelserne “kræftfremkaldende hos mennesker”, “sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker” eller “utilstrækkelig information til at vurdere kræftfremkaldende potentiale”. Med hensyn til “antydet evidens for kræftfremkaldende potentiale” beskrivelsen kunne overvejelser gøres isoleret set; imidlertid vil databasen ikke understøtte denne beskrivelse efter en grundig integreret “weight of the evidence” vurdering af de foreliggende data. Den stærkeste understøttelse er for “sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennesker”.

5 kræftbeskrivelser.

Der foreligger 5 kræftbeskrivelser: “In the 2005 Guidelines for Carcinogen Risk Assessment, five classification descriptors are provided:

• Carcinogenic to Humans

• Likely to be Carcinogenic to Humans

• Suggestive Evidence of Carcinogenic Potential

• Inadequate Information to Assess Carcinogenic Potential

• Not Likely to be Carcinogenic to Humans

Glyposat frikendes?.

Glyphosat placeres således i den laveste af disse beskrivelser – en de facto frikendelse. Men mindre der går politik i den – det håber jeg ikke for saglighedens skyld.

Og nok så væsentligt underkendes IARC’s vurdering men undskyldes måske lidt fordi IARC ikke skelner mellem risiko og fare. Og som sagt er fare ikke relevant – det er risiko. Til dem, der er uenige heri, kan man jo nævne, at indtagelse af ethanol (alkohol) af IARC klassificeres som “sikkert kræftfremkaldende hos mennesker” – det er vist ikke dette, der afholder folk fra at indtage vin, øl eller spiritus. Selvfølgelig fordi man ikke bekymrer sig om fare men om risiko. Dette illustrerer jo også hykleriet i opstandelsen hos DN og deslige, da IARC’s klassificering af glyphosat kom frem. Og det tåbelige i Arbejdstilsynets reaktion og de deraf afledte konsekvenser.

De samme gamle, usande og vildledende historier fra GEUS – nu i DN regi

Kommuner ændrer så småt reglerne og opgiver gas til fordel for Roundup.

Dette indlæg er foranlediget af en nylig udsendelse i TV2-Nord. Historien handlede om, at en kommune ville anvende Roundup i stedet for gas til bekæmpelse af ukrudt på kommunens arealer, herunder befæstede arealer og dermed spare masser af penge. Yderligere omtaltes en nyudviklet metodologi, der markant reducerede forbruget ved at anvende sensorer, der gør, at der kun sprøjtes, hvor der er ukrudt.

Det mere miljøvenlige i at anvende Roundup i stedet for gas er tidligere beskrevet i Maskinbladet

DN kritiserer ved Walther Brüsch, tidligere GEUS.

I udsendelsen var DN på banen og kritiserede (som sædvanligt og uanset hvad) brugen af Roundup, idet det blev hævdet at:

  • Befæstede arealer udgjorde arealer, hvor der ikke eller kun i ringe grad var biologisk aktivitet, fordi muldjorden var gravet væk (og det var her, der var biologisk aktivitet), hvorfor der ikke skete normal nedbrydning
  • Roundup/glyphosat ville løbe af arealet ud til kanten af det befæstede areal, hvor der ville “piske” lige ned i grundvandet.

Gamle GEUS synspunkter og Miljøstyrelsens følgagtighed.

Disse synspunkter (og nogle andre – se nedenfor) er tidligere blevet fremført af GEUS over for Miljøstyrelsen uden konkret dokumentation for rigtigheden – kun baseret på skrivebordsovervejelser. Miljøstyrelsen blev præsenteret for  disse synspunkter og på trods af, at der ikke forelå nogen som helst videnskabelig dokumentation for dem, så ændrede Miljøstyrelsen praksis.

Miljøstyrelsens ændrede praksis.

Miljøstyrelsen ændrede praksis og krævede, at firmaer, der ville anvende deres produkter på befæstede arealer, skulle levere dokumentation for, at der ikke skete udvaskning på befæstede arealer. Det skulle ud over de ovenstående punkter også dokumenteres, at der ikke skete en transport ned gennem befæstningen, der oftest bestod af grusmaterialer, idet GEUS hævdede, at der var risiko herfor.

Den eneste måde, man kunne belyse dette på, var ved hjælp af såkaldte kolonne-forsøg, der bare var 30 cm glasrør, der var pakket med relevant materiale. Oven på blev pesticidet påført og der blev dryppet vand svarende til 200 mm vand på over 2 døgn. Uden at komme ind på, hvorledes disse forsøg blev anvendt, så var det umiddelbart klart, at alle grusmaterialer ville betyde, at alt eller det meste pesticid ville løbe igennem.

At man ikke fra Miljøstyrelsens side havde nogen ide om,  hvad der derefter skulle følge efter dette, hvis der var for meget udvaskning i søjlerne, vidner om dårlig gennemtænkt metodik og dårlig forvaltning ( og GEUS kunne ikke hjælpe med gode ideer).

Firmaernes reaktion.

Det naturlige reaktion på denne tåbelige administrative tilstand var selvfølgelig, at ingen firmaer ansøgte om brug på befæstede arealer. Det medførte, at der i flere år ikke kom midler på markedet til denne anvendelse.

Fornyede godkendelser af midler til befæstede arealer.

Da det blev tid til at forny godkendelserne for visse midler, der anvendtes på befæstede arealer, og der samtidig var ansøgt om midler, hvor det var åbenlyst, at de ikke udgjorde en risiko for udvaskning hverken på almindelig jord eller på befæstede arealer, måtte Miljøstyrelsen seriøst overveje, hvad der skulle gøres.

Dataindsamling – fra GEUS!

Undertegnede begyndte derfor at samle information om emnet og det viste sig, at der faktisk forelå data, der kunne belyse denne anvendelse. Det viste sig, at det var data, der var lavet af GEUS selv! Disse data blev skrevet sammen i et notat-om-ændring-af-praksis-for-befaestede-arealer

Bekæmpelsesmiddelrådet og befæstede arealer

Dette notat blev forelagt Bekæmpelsesmiddelrådet med henblik på ændre den praksis, der var indført pga GEUS. På mødet blev følgende forhold slået fast:

  • Befæstede arealer er konstrueret så der ikke perkolerer vand igennem (dette var en af GEUS’s påstande, fordi der ikke var noget, der kunne binde stofferne). Hvis der perkolerede vand ville befæstningen miste sin bæreevne. Meningen er, at der sker afledning af vand til kloak eller tilliggende arealer.
  • Det blev vist, at der var bedre nedbrydning i almindelig bakkegrus end der var i almindelig sandet landbrugsjord. Der var altså modsat GEUS’s synspunkt udmærket nedbrydning i materialer, der bruges til befæstning.
  • Selv når der i et storblok-forsøg var gravet 20 cm jord væk og glyphosat tilførtes som kolloidbundet stof dvs. maksimal mulighed for nedvaskning, så kunne man ikke påvise andet end helt negligible mængder glyphosat i bunden af forsøgssøjlerne (ca. 3m).
  • Heller ikke i andre forsøg, hvor der var bortgravet 90 cm jord, kunne man ikke se transport af glyphosat ned gennem jorden.

Efter at GEUS blev belært om, at transport ikke foregik igennem befæstede arealer, skiftede man forklaring og  GEUS mente nu, at glyphosaten blev vasket ned langs kanten af befæstningen og videre ned gennem sprækker til grundvandet. Det var også det, der blev fremført i TV-udsendelsen – dog stadig uden dokumentation. Men dokumentationen i ovennævnte notat viser jo netop, at der ikke transporteres glyphosat ned gennem jorden – selv når man starter uden de øverste 20 eller 90 cm jord. Der er ikke forbindelse i jordens sprækkesystem for stoffer, der er bundet til partikler. I øvrigt er det mest sandsynligt at vandet og glyphosaten opsuges i jorden.

Bekæmpelsesmiddelrådet behandlede emnet ved to møder – referaterne vedlægges her

referat 1

referat 2

Læg i øvrigt mærke til, at GEUS ikke havde en eneste faglig kommentar til notatet men udelukkende blot fremførte, at man ikke mente, at der var “tilstrækkeligt fagligt grundlag” til at ændre praksis – en praksis, der var indført UDEN fagligt grundlag!. Et klart vidnesbyrd om, at GEUS ikke var faglig men politisk.

Miljøstyrelsen ændrede praksis

Efter møder i Bekæmpelsesmiddelrådet ændrede Miljøstyrelsen fornuftigvis sin praksis og godkendte midler til befæstede arealer. Den ændrede praksis kan ses her ny praksis

Man kan jo for sjov notere sig, hvor floromvundet myndigheder formulerer sig om noget, der dybest set var een stor vildledning og fejltagelse!

Konklusion:

Konklusionen er, at gamle vildledende og fejlagtige GEUS-ideer (det vides ikke om GEUS fortsat har denne opfattelse – måske de forlod GEUS med Walther Brüsch) trives i DN regi (hvor samme Walther Brüsch nu er ansat) – men det bliver de ikke rigtige af.

Der er ikke risiko for at forurene grundvand med glyphosat (eller andre stoffer) fra befæstede arealer.

I øvrigt er hele det konceptuelle framework for at risikovurdere anvendelsen på befæstede arealer så vidt vides slet ikke udviklet. Det er jo ikke nok at vurdere, hvad der sker under 1 kvadratmeter – det skal jo puttes ind i et landskabs-perspektiv og et grundvandsforekomst-perspektiv.