Pesticidforbud i kommunerne – Paradox i miljøadministrationen.

Paradox i miljøadministrtionen.

 

Miløstyrelsen godkender pesticider.

Når Miljøstyrelsen godkender nye pesticider, lægges der afgørende vægt på resultaterne fra modelberegninger. Man må antage, at Miljøstyrelsen på et eller andet plan vurderer, at disse modeller nogenlunde/så godt som det er muligt beskriver, hvad der vil ske under en konkret anvendelse i DK.

Der anvendes PELMO/MACRO modellerne i DK og vejrscenarier over en længere årrække (“Climate data: time series over 30 and 24 years, respectively, for the two Danish localities must be used and 20 years (+ 6 years’ calibration) for the Hamburg scenario”  fra Miljøstyrelsens godkendelseskriterier )

Afgørelseskriteriet er som følger jf ovennævnte link:

The appraisal is done on the basis of the average annual leaching below the root zone (a depth of about one metre). The number of occasions when leaching exceeds the limit values is compared against the total number of runs. If the limit is exceeded on more than a specified proportion of the occasions (1 of 20 years), the model runs cannot be used to support authorization for the proposed use

Dvs. at et stof kan godkendes, hvis:

Et år giver en udvaskning (som årlig middelværdi) over 0,1 mikrogram/L og resten af årene giver udvaskning mindre end 0,1 mikrogram/L. Resultaterne fra resten af årene (de 95%) kan ligge mellem 0,095 0 0,08 mikrogram/L – altså lige under grænseværdien.

Der foreligger konkrete afgørelser (kan finde eks. hvis nødvendigt), der giver et sådant omtrentligt billede.

Når et stof har denne profil udvaskningsmæssigt, vil det i praksis betyde, at man er sikker på at kunne påvise stoffet i grundvandet dvs. kunne gøre ”fund”.

Det betyder på almindelig dansk, at ”fund” er altså ifølge Miljøstyrelsen fuldstændigt acceptabelt – selv om Miljøstyrelsen udtrykker sig omvendt dvs. det udgør ikke en uacceptabel udvaskning:

“In this way the assessment is done for a realistic worst-case situation, based on the annual average concentration in the water that percolates to the ground water. If this concentration does not exceed the limit values in more than 1 of 20 years, the product is considered not to constitute an unacceptable risk of polluting groundwater for the proposed use.” side 21 I ovennævnte link.

SVANA har miljøbeskyttelsesloven.

Men når man spørger (tidligere SVANA nu Miljøstyrelsen), om fund er en forurening, så svarer de (meget kryptisk og kancelliagtigt), at:

”Du spørger også, om forurening kan udgøres af fund af pesticider under en grænseværdi for drikkevand, jf. drikkevandsdirektivet.  Det er styrelsens vurdering, at blot fund af pesticider under grænseværdien efter omstændighederne kan tænkes at udgøre en ”fare for forurening af et bestående eller fremtidigt vandindvindingsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens § 24,  idet der henvises til s. 66 i ”Miljøbeskyttelsesloven af 1991 med kommentarer af Jørgen Bjerring og  Gorm Møller

Man lægger mærke til flere ting i dette svar: 1) de svarer ikke på spørgsmålet om fund kan være en forurening 2) De siger at EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE KAN fund under grænseværdien tænkes at UDGØRE EN FARE FOR FORURENING men de siger intet om omstændighederne, om hvad KAN indebærer og hvad fare er.

Men det er jo fuldstændig paradoksalt, at én styrelse godkender en situation, som en anden styrelse – godt nok totalt kryptisk – kalder en fare for forurening.

Alternativ godkendelsesordning.

Det betyder i praksis en underkendelse af Miljøstyrelsen og indførsel af en alternativ godkendelsesordning!

Bentazon udgør jo et glimrende eksempel på et stof, der (i Miljøstyrelsens redegørelse om bentazon http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf) jo frikendes som værende et uacceptabelt stof mens det findes ret udbredt i VAP, GRUMO og i mindre grad i drikkevand.

I det hele taget skal man læse al korrespondance med SVANA med lup, for de svarer udenom, svarer på ting, der ikke er spurgt om, vurderer uden at forklare/begrunde og de slører maksimalt etc.

Politik i styrelserne

Det er åbenbart, at der er en generel politisk velvilje i Miljøstyrelsen (tidl.SVANA) over for kommunernes ønsker om forbud mod pesticider og man er villig til at formulere sig på en måde, så man ikke står i vejen for kommunernes ønsker.

Der synes kun to muligheder: enten går man massivt ind og presser det politiske liv og kræver logik og konsistens i miljøadministrationen eller også må man anlægge retssager. Jeg tror det bliver det sidste.

Snyd i styrelserne

At kommunerne så bygger deres statistiske opgørelser på materiale, der for langt langt den overvejende del består af gamle midler, der ikke længere bruges og som aldrig har været landbrugsmidler, viser jo bare hvor langt man er villig til at manipulere for at forsøge at underbygge sine indgreb. Det savner enhver proportionalitet. Det er blot endnu en del af misbruget/omgåelse af reglerne.

PS det skal blive morsomt at se, om man kan forlige disse modstridende opfattelser, nu da alt er samlet i een styrelse, Miljøstyrelsen.

Pesticidstrategi – politikere og organisationer på vej ned ad glidebanen

Pesticidstrategi – politikere og organisationer på vej ned ad glidebanen

I øjeblikket forhandles et oplæg til en ny pesticidstrategi – dvs en ny politik på området.

Politikerne og organisationerne.

Der kommer derfor allehånde politiske tilkendegivelser både fra Miljøstyrelsen og fra forhandlingspartnere. Det er ikke lykkedes mig at få fat i dette oplæg endnu men det er øjensynlig et element i strategien, at det ikke længere skal være tilladt anvende glyphosat før høst jf Altinget:

“Landmanden skal ikke længere have lov til at sprøjte en række udvalgte afgrøder med roundup kort før høst.”

Altingets omtale af den nye strategi

Men man skal lægge mærke til, hvad det er, der foregår.

Glyphosat – angrebet igen

Det er først og fremmest et element i de fortsatte angreb på glyphosat. Disse angreb har stået på nu i mere end 20 år. Senest i forhold til hvorvidt glyphosat var kræftfremkaldende. IARC må siges nu at stå helt alene med sin vurdering – de videnskabelige vurderinger i både US- og EU-regi er kommet frem til, at der ikke er tale om reelle risici for kræft – i øvrigt den samme konklusion, som er kommet fra alle andre myndigheder og organisationer i tidens løb – også UN-FAO.

Med dette seneste resultat er det umuligt at se nogen rationel og faglig begrundelse for at forbyde anvendelsen før  høst.

Glidebane mod vilkårlighed og populisme

Dernæst er det en del af salamimetoden. For både politikere og organisationer skal være helt klar over, at NGO-angrebene ikke vil høre op. Når først man evt. har opnået et forbud mod anvendelse før høst – så vil man gå i gang med at angribe det næste anvendelsesområde. Og hvis man først fra politisk hold har accepteret, at det er en gyldig grund til forbud, at “mange ringer ind og er bekymrede – som DF anfører”, så hersker vilkårligheden og populismen.

Og vejen ned ad rutsjebanen kommer til at gå hurtigere og hurtigere. Det er NGO’ernes indførsel af økologi ad bagvejen.

Glem ikke, at der er indført flere vilkårlige og ufaglige indgreb – eks. på privates anvendelse og markedsføring af midler.

Før høst anvendelse – faglighed og videnskabelighed.

For alle – og især organisationerne – skal være klar over, at når der er skabt præcedens for at følelserne omkring brug før høst er valid grund til at forbyde anvendelser, så vil der hurtigt kunne ske udvidelser. Der er mange stoffer, der anvendes (kort) før høst – hvad med aksbeskyttelse med svampemidler? Hvad med drivhussektoren? Hvad med bæravl?

Jeg forstår ikke, at man ikke fra politisk og organisatorisk hold kræver, at godkendelse skal styres af faglige og videnskabelige principper – det mener jeg også fremgår af direktiverne. Man åbner op for masser af nye usaglige indskrænkninger, hvis man ikke reagerer nu.

Forsigtighedsprincippet

Jeg ved, at mange nu vil sige “Forsigtighedsprincippet”! Men dette kan kun anvendes efter særlige regler – herunder at der skal være videnskabelig usikkerhed. Og det er der ikke her – ikke anden end den, som man altid kan hævde er der “kan du garantere 100 % at …..” og det kan man aldrig.

Organisationernes ansvar og rettidig omhu.

Så der er fuld fart ned ad “the slippery slope”. Det er nu, at organisationerne skal kende deres besøgstid.

Grundvand.

Og så kan jeg ikke lade være med at nævne, at DANVA NATURLIGVIS kommer med den sædvanlige usande påstand om risiko for grundvandet på trods af at selv GEUS og Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at glyphosat ikke udgør en risiko for grundvandet.

Konklusion.

Indgreb før høst mod anvendelse af glyphosat savner al faglighed og videnskabelighed. Det er udelukkende en fortsat hetz mod glyphosat (og pesticider generelt) og forsøg på at gennemføre en politisk dagsorden anført af Miljøstyrelsen – underbygget med de sædvanlige vildledninger og løgne om grundvand og Forsigtighedsprincippet.

 

Forsøger GEUS at kuppe vurderingen af pesticider – igen?

VAP “in the beginning”.

Da VAP (VArslingssystemet for Pesticider) startede blev resultaterne første år afrapporteret ganske nøgternt. Men meget hurtigt (vel andet år) forsøgte GEUS at præsentere resultaterne fra drænvandsmålinger som værende udtryk for, hvad der skete med grundvandet. Det var (naturligvis) glyphosat, det drejede sig om – et stof, som GEUS altid (indtil de for nylig har måttet indrømme, at det ikke var et grundvandsproblem) har forfulgt.

Dette opponerede jeg ret hurtigt imod og det blev startskuddet til en lang og indædt kamp mod den linie GEUS forsøgte at påtvinge Miljøstyrelsen via sin institutionelle magt. Det var hurtigt blevet klart for mig, at det, man målte i drænvand, aldrig kunne være identisk med det, man ville kunne måle i grundvandet.

Kampen blev lang og indædt og krævede sit af min psyke. Men Miljøstyrelsen som sådan blev hen ad vejen overbevist om, at mine anker over GEUS var særdeles fagligt og sagligt berettigede og velbegrundede. Mine synspunkter blev endvidere støttet af forskere på KU (den gang KVL), hvilket var meget vigtigt i processen.

Det endte med, at Miljøstyrelsen officielt undsagde GEUS og det blev eksplicit udtrykt i Miljøstyrelsens rammer for vurdering af pesticider,  hvor der står:

“Data from the Pesticide Leaching Assessment Programme15 (PLAP) can be used in the assessments. When evaluating risk of leaching to groundwater only data from the groundwater installations in PLAP are used and not samples from drains or suction cups.”

GEUS har vist aldrig rigtig indrømmet, at det var Miljøstyrelsen, der indtog den fagligt korrekte position – men GEUS har jo aldrig kunnet indrømme noget, hvor de tabte ansigt.

Historien gentager sig?

I 2012 blev nogle nye installationer – horisontale filtre i 2 m dybde – taget i brug. Det var et stærkt ønske hos GEUS, men så vidt jeg husker, er der ikke blevet præsenteret nogen god begrundelse for disse meget højtliggende installationer. På et møde i GEUS blev der fra andre eksperters side oven i købet advaret stærkt mod disse installationer, som ligger i biopore-domænet,

Det viser sig nu, at GEUS i den seneste (og måske foregående) VAP rapport anvender resultater fra disse nye 2 m-filtre som resultater, der stammer fra grundvandsinstallationer.

Igen – det er min klare overbevisning (uden her at gå i detaljer) på basis af de forhold, jeg kender til, at disse nye installationer ikke kan betragtes som grundvandsinstallationer. Tværtimod er det langt bedre begrundet at betragte dem som værende på linie med dræn.

Skandalen i Miljøstyrelsen.

Det blev derfor vigtigt at udrede, hvorledes myndighederne anvender resultater fra disse nye installationer, der som sagt blev taget i brug i 2012. En aktindsigt hos Miljøstyrelsen gav anledning til følgende udtalelse fra Miljøstyrelsen:

“Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet retningslinjer, for hvorledes resultater fra de nyetablerede horisontale filtre skal vurderes. Der er tale om en ny problemstilling, hvor Miljøstyrelsen til brug for en vurdering ønsker et velunderbygget datagrundlag med hensyn til bl.a. klima og vejr (en vis tidsperiode), antal lokaliteter, boringsdybder og antal testede stoffer. Hertil kommer, at boring og etablering af filtrene kan have forstyrret den omgivende jord og hydrologi, hvorfor der kan være tale om en periode, inden systemet er ”genetableret” og repræsentativt for den pågældende lokalitet.”

Det vil sige, at Miljøstyrelsen ikke ved beslutningen om at installere disse nye filtre udarbejdede retningslinier for vurdering af resultater fra disse. Heller ikke nu efter næsten 5 år har Miljøstyrelsen fundet ud af, hvordan man benytter resultater fra disse filtre.

Idet hele taget tyder Miljøstyrelsens svar jo på, at man har installeret og ibrugtaget disse filtre fuldstændig med hovedet under armen.

Hvis man så pænt havde afventet indsamling af data og på den baggrund havde udarbejdet et vurderingsparadigme – så kunne det have være OK. Men Miljøstyrelsen er blevet overhalet indenom af GEUS, der jo har besluttet, at resultater fra disse filtre skal afrapporteres. Dermed har de taget Miljøstyrelsen som gidsel og Miljøstyrelsen vil få meget svært ved at lave en velbegrundet og faglig korrekt beslutning. Nøjagtig som da VAP startede, hvor det tog lang tid og mange anstrengelser for at frembringe et fagligt korrekt paradigme, som det nu fremgår af Miljøstyrelsens rammer for vurdering.

Hvis i øvrigt Miljøstyrelsen er så uafklaret, hvordan er det så muligt, at denne VAP rapport er kommet på gaden? Har Miljøstyrelsen ikke anket over brugen af disse filtre? Øjensynligt ikke – Miljøstyrelsen er i hvert fald hoppet med på problematiseringen af 1,2,4-triazol – en metabolit fra azoxystrobin – bla ud fra målinger i disse nye filtre.

VAP tekst om 1,2,4-triazol side 70

Miljøstyrelsen om 1,2,4-triaazol

Ovenstående link til det aktuelle stof 1,2,4-triazol (svampemiddel nedbrydningsprodukt), som DN har skræmt befolkningen med, viser, at også dette stof siges at være nedvasket til grundvandet på basis af bl.a. målinger i de nye filtre i 2 m dybde.

Også CyPM, et nedbrydningsprodukt fra azoxystrobin, er omtalt som værende fundet i grundvandet på basis af målinger i de nye filtre:

Læs om CyPM her på side 9

Dette er en forvaltningsmæssig skandale, at Miljøstyrelsen ikke fra start havde et paradigme for forvaltning klart og selvfølgelig endnu mer,e at det ikke er klart efter 5 år – og muligvis også en økonomisk skandale, hvis det viser sig, at disse filtre ikke bidrager til noget yderligere (men det skal man nok forklare sig ud af). Et element i skandalen er, at det officielt anerkendt, at GEUS skal skaffe data og Miljøstyrelsen skal vurdere data i forhold til risiko for udvaskning – det, kan man bestemt ikke sige, er sket her.

Yderligere aktindsigt kan muligvis afsløre dette.

Miljøstyrelsens reaktion fremover

Det bliver spændende at følge Miljøstyrelsens reaktion: vil de foretage en selvstændig og faglig vurdering eller er de nu så “forpligtede” af GEUS’s  vurdering, at det, der ikke lykkedes i starten af VAP, nu vil lykkes for GEUS – at få et ufagligt og tendentiøst vurderingsparadigme ind i forvaltningen?

 

 

 

 

 

Glyphosat – Ikke en risiko ifølge US EPA vurdering af kræft

Glyphosat – på vej til endelig frikendelse?

For nogle dage siden snublede jeg over et indlæg, der handlede om glyphosat – et emne, der har optaget sindene mere end noget andet indenfor pesticidområdet.

Linket var til et indlæg på “American Council on Science and Health” (læs indlæg her).

I indlægget var der et link til US EPA’s vurdering af kræft. Denne vurdering er – som jeg kan læse det – den endelige vurdering af glyphosat og kræft. Det er, efter det skrevne, et i rækken af 3 dokumenter, som skal være færdige i starten af 2017 – den endelige samlede vurdering af glyphosat.

Vurderingen (læs vurderingen her) frikender glyphosat for at udgøre nogen relevant risiko for mennesker i forhold til kræft. Dette er et “sagt på almindelig dansk” udsagn for ikke at ryge ind i unyttige, akademiske og teoretiske diskussioner, der handler om irrelevanet doser, mindre egnede arter af forsøgsdyr, risiko contra fare o.m.a.

Det handler netop om risiko – ikke indbygget egenskab. Der er i linket her en fin fremstilling af blandt andet relationen mellem risiko og fare/indbygget egenskab.

Vurderingen inkluderer alle indtil nu fremkomne vurderinger inklusiv IARC’s vurdering. US EPA vurderingen indsættes her fra side 140 6.7 og frem. (NB som der står er det en “proposed” konklusion og og jeg ved ikke præcist, hvad det dækker over, men det er jeg ved at finde ud af-jeg er imidlertid overbevist om, at dette er den videnskabeligt korrekte vurdering, også fordi det var den samme konklusion, som blev fremlagt for lidt over et år siden som en endelig konklusion, men som blev trukket på mystisk vis fra EPA’s hjemmeside uden egentlig begrundelse. For ikke at nævne, at der er den konklusion, som alle andre myndigheder i tidens løb er kommet frem til minus IARC).

US EPA vurdering.

6.7 Proposed Conclusions Regarding the Carcinogenic Potential of Glyphosate Glyphosate is a non-selective, phosphonomethyl amino acid herbicide registered to control weeds in various agricultural and non-agricultural settings. Labeled uses of glyphosate include over 100 terrestrial food crops as well as other non-agricultural sites, such as greenhouses, aquatic areas, and residential areas. Following the introduction of glyphosate-resistant crops in 1996, glyphosate use increased dramatically; however, glyphosate use has stabilized in recent years due to the increasing number of glyphosate-resistant weed species. Since its registration in 1974, numerous human and environmental health analyses have been completed for glyphosate, which consider all anticipated exposure pathways. Glyphosate is currently undergoing Registration Review. As part of this process, the hazard and exposure of glyphosate are reevaluated to determine its potential risk to human and environmental health using current practices and policies. The human carcinogenic potential of glyphosate has been evaluated by the agency several times. As part of the current evaluation for Registration Review, the agency has performed a comprehensive analysis of available data from submitted guideline studies and the open literature. This includes epidemiological, animal carcinogenicity, and genotoxicity studies. An extensive database exists for evaluating the carcinogenic potential of glyphosate, including 23 epidemiological studies, 15 animal carcinogenicity studies, and nearly 90 genotoxicity studies for the active ingredient glyphosate. These studies were evaluated for quality and results were analyzed across studies within each line of evidence. The modified Bradford Hill criteria were then used to evaluate multiple lines of evidence using such concepts as strength, consistency, dose response, temporal concordance and biological plausibility. The available data at this time do no support a carcinogenic process for glyphosate. Overall, animal carcinogenicity and genotoxicity studies were remarkably consistent and did not demonstrate a clear association between glyphosate exposure and outcomes of interest related to carcinogenic potential. In epidemiological studies, there was no evidence of an association between glyphosate exposure and numerous cancer outcomes; however, due to conflicting results and various limitations identified in studies investigating NHL, a conclusion regarding the association between glyphosate exposure and risk of NHL cannot be determined based on the available data. Increases in tumor incidence were not considered treatment-related in any of the animal carcinogenicity studies. In 7 of these studies, no tumors were identified for detailed evaluation. In the remaining studies, tumor incidences were not increased at doses <500 mg/kg/day, except for the testicular tumors observed in a single study. Increased tumor incidences at or exceeding the limit dose (≥1000 mg/kg/day) are not considered relevant to human health. Furthermore, data from epidemiological and animal carcinogenicity studies do not reliably demonstrate expected dose-response relationships. For cancer descriptors, the available data and weight-of-evidence clearly do not support the descriptors “carcinogenic to humans”, “likely to be carcinogenic to humans”, or “inadequate information to assess carcinogenic potential”. For the “suggestive evidence of carcinogenic potential” descriptor, considerations could be looked at in isolation; however, following a thorough integrative weight-of-evidence evaluation of the available data, the database would not support this cancer descriptor. The strongest support is for “not likely to be carcinogenic to humans” at doses relevant to human health risk assessment.

Dansk oversættelse.

Jeg har markeret teksten i den sidste del (med en smuk og symbolsk miljøgrøn farve) og efterfølgende oversat den, da det vel er den centrale del:

Med hensyn til cancer beskrivelser understøtter de foreliggende data og “bevisvægten” ikke beskrivelserne “kræftfremkaldende hos mennesker”, “sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker” eller “utilstrækkelig information til at vurdere kræftfremkaldende potentiale”. Med hensyn til “antydet evidens for kræftfremkaldende potentiale” beskrivelsen kunne overvejelser gøres isoleret set; imidlertid vil databasen ikke understøtte denne beskrivelse efter en grundig integreret “weight of the evidence” vurdering af de foreliggende data. Den stærkeste understøttelse er for “sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennesker”.

5 kræftbeskrivelser.

Der foreligger 5 kræftbeskrivelser: “In the 2005 Guidelines for Carcinogen Risk Assessment, five classification descriptors are provided:

• Carcinogenic to Humans

• Likely to be Carcinogenic to Humans

• Suggestive Evidence of Carcinogenic Potential

• Inadequate Information to Assess Carcinogenic Potential

• Not Likely to be Carcinogenic to Humans

Glyposat frikendes?.

Glyphosat placeres således i den laveste af disse beskrivelser – en de facto frikendelse. Men mindre der går politik i den – det håber jeg ikke for saglighedens skyld.

Og nok så væsentligt underkendes IARC’s vurdering men undskyldes måske lidt fordi IARC ikke skelner mellem risiko og fare. Og som sagt er fare ikke relevant – det er risiko. Til dem, der er uenige heri, kan man jo nævne, at indtagelse af ethanol (alkohol) af IARC klassificeres som “sikkert kræftfremkaldende hos mennesker” – det er vist ikke dette, der afholder folk fra at indtage vin, øl eller spiritus. Selvfølgelig fordi man ikke bekymrer sig om fare men om risiko. Dette illustrerer jo også hykleriet i opstandelsen hos DN og deslige, da IARC’s klassificering af glyphosat kom frem. Og det tåbelige i Arbejdstilsynets reaktion og de deraf afledte konsekvenser.

De samme gamle, usande og vildledende historier fra GEUS – nu i DN regi

Kommuner ændrer så småt reglerne og opgiver gas til fordel for Roundup.

Dette indlæg er foranlediget af en nylig udsendelse i TV2-Nord. Historien handlede om, at en kommune ville anvende Roundup i stedet for gas til bekæmpelse af ukrudt på kommunens arealer, herunder befæstede arealer og dermed spare masser af penge. Yderligere omtaltes en nyudviklet metodologi, der markant reducerede forbruget ved at anvende sensorer, der gør, at der kun sprøjtes, hvor der er ukrudt.

Det mere miljøvenlige i at anvende Roundup i stedet for gas er tidligere beskrevet i Maskinbladet

DN kritiserer ved Walther Brüsch, tidligere GEUS.

I udsendelsen var DN på banen og kritiserede (som sædvanligt og uanset hvad) brugen af Roundup, idet det blev hævdet at:

  • Befæstede arealer udgjorde arealer, hvor der ikke eller kun i ringe grad var biologisk aktivitet, fordi muldjorden var gravet væk (og det var her, der var biologisk aktivitet), hvorfor der ikke skete normal nedbrydning
  • Roundup/glyphosat ville løbe af arealet ud til kanten af det befæstede areal, hvor der ville “piske” lige ned i grundvandet.

Gamle GEUS synspunkter og Miljøstyrelsens følgagtighed.

Disse synspunkter (og nogle andre – se nedenfor) er tidligere blevet fremført af GEUS over for Miljøstyrelsen uden konkret dokumentation for rigtigheden – kun baseret på skrivebordsovervejelser. Miljøstyrelsen blev præsenteret for  disse synspunkter og på trods af, at der ikke forelå nogen som helst videnskabelig dokumentation for dem, så ændrede Miljøstyrelsen praksis.

Miljøstyrelsens ændrede praksis.

Miljøstyrelsen ændrede praksis og krævede, at firmaer, der ville anvende deres produkter på befæstede arealer, skulle levere dokumentation for, at der ikke skete udvaskning på befæstede arealer. Det skulle ud over de ovenstående punkter også dokumenteres, at der ikke skete en transport ned gennem befæstningen, der oftest bestod af grusmaterialer, idet GEUS hævdede, at der var risiko herfor.

Den eneste måde, man kunne belyse dette på, var ved hjælp af såkaldte kolonne-forsøg, der bare var 30 cm glasrør, der var pakket med relevant materiale. Oven på blev pesticidet påført og der blev dryppet vand svarende til 200 mm vand på over 2 døgn. Uden at komme ind på, hvorledes disse forsøg blev anvendt, så var det umiddelbart klart, at alle grusmaterialer ville betyde, at alt eller det meste pesticid ville løbe igennem.

At man ikke fra Miljøstyrelsens side havde nogen ide om,  hvad der derefter skulle følge efter dette, hvis der var for meget udvaskning i søjlerne, vidner om dårlig gennemtænkt metodik og dårlig forvaltning ( og GEUS kunne ikke hjælpe med gode ideer).

Firmaernes reaktion.

Det naturlige reaktion på denne tåbelige administrative tilstand var selvfølgelig, at ingen firmaer ansøgte om brug på befæstede arealer. Det medførte, at der i flere år ikke kom midler på markedet til denne anvendelse.

Fornyede godkendelser af midler til befæstede arealer.

Da det blev tid til at forny godkendelserne for visse midler, der anvendtes på befæstede arealer, og der samtidig var ansøgt om midler, hvor det var åbenlyst, at de ikke udgjorde en risiko for udvaskning hverken på almindelig jord eller på befæstede arealer, måtte Miljøstyrelsen seriøst overveje, hvad der skulle gøres.

Dataindsamling – fra GEUS!

Undertegnede begyndte derfor at samle information om emnet og det viste sig, at der faktisk forelå data, der kunne belyse denne anvendelse. Det viste sig, at det var data, der var lavet af GEUS selv! Disse data blev skrevet sammen i et notat-om-ændring-af-praksis-for-befaestede-arealer

Bekæmpelsesmiddelrådet og befæstede arealer

Dette notat blev forelagt Bekæmpelsesmiddelrådet med henblik på ændre den praksis, der var indført pga GEUS. På mødet blev følgende forhold slået fast:

  • Befæstede arealer er konstrueret så der ikke perkolerer vand igennem (dette var en af GEUS’s påstande, fordi der ikke var noget, der kunne binde stofferne). Hvis der perkolerede vand ville befæstningen miste sin bæreevne. Meningen er, at der sker afledning af vand til kloak eller tilliggende arealer.
  • Det blev vist, at der var bedre nedbrydning i almindelig bakkegrus end der var i almindelig sandet landbrugsjord. Der var altså modsat GEUS’s synspunkt udmærket nedbrydning i materialer, der bruges til befæstning.
  • Selv når der i et storblok-forsøg var gravet 20 cm jord væk og glyphosat tilførtes som kolloidbundet stof dvs. maksimal mulighed for nedvaskning, så kunne man ikke påvise andet end helt negligible mængder glyphosat i bunden af forsøgssøjlerne (ca. 3m).
  • Heller ikke i andre forsøg, hvor der var bortgravet 90 cm jord, kunne man ikke se transport af glyphosat ned gennem jorden.

Efter at GEUS blev belært om, at transport ikke foregik igennem befæstede arealer, skiftede man forklaring og  GEUS mente nu, at glyphosaten blev vasket ned langs kanten af befæstningen og videre ned gennem sprækker til grundvandet. Det var også det, der blev fremført i TV-udsendelsen – dog stadig uden dokumentation. Men dokumentationen i ovennævnte notat viser jo netop, at der ikke transporteres glyphosat ned gennem jorden – selv når man starter uden de øverste 20 eller 90 cm jord. Der er ikke forbindelse i jordens sprækkesystem for stoffer, der er bundet til partikler. I øvrigt er det mest sandsynligt at vandet og glyphosaten opsuges i jorden.

Bekæmpelsesmiddelrådet behandlede emnet ved to møder – referaterne vedlægges her

referat 1

referat 2

Læg i øvrigt mærke til, at GEUS ikke havde en eneste faglig kommentar til notatet men udelukkende blot fremførte, at man ikke mente, at der var “tilstrækkeligt fagligt grundlag” til at ændre praksis – en praksis, der var indført UDEN fagligt grundlag!. Et klart vidnesbyrd om, at GEUS ikke var faglig men politisk.

Miljøstyrelsen ændrede praksis

Efter møder i Bekæmpelsesmiddelrådet ændrede Miljøstyrelsen fornuftigvis sin praksis og godkendte midler til befæstede arealer. Den ændrede praksis kan ses her ny praksis

Man kan jo for sjov notere sig, hvor floromvundet myndigheder formulerer sig om noget, der dybest set var een stor vildledning og fejltagelse!

Konklusion:

Konklusionen er, at gamle vildledende og fejlagtige GEUS-ideer (det vides ikke om GEUS fortsat har denne opfattelse – måske de forlod GEUS med Walther Brüsch) trives i DN regi (hvor samme Walther Brüsch nu er ansat) – men det bliver de ikke rigtige af.

Der er ikke risiko for at forurene grundvand med glyphosat (eller andre stoffer) fra befæstede arealer.

I øvrigt er hele det konceptuelle framework for at risikovurdere anvendelsen på befæstede arealer så vidt vides slet ikke udviklet. Det er jo ikke nok at vurdere, hvad der sker under 1 kvadratmeter – det skal jo puttes ind i et landskabs-perspektiv og et grundvandsforekomst-perspektiv.

HOFOR og fup-argumentation

HOFOR bruger fup-argumentation

En HOFOR-talskvinde var i radioavisen forleden dag. Sagen handlede om Egedal kommunes påtænkte forbud mod anvendelse og opbevaring af pesticider i et bestemt område.

Noget af debatten indebærer, at langt de fleste af de fund, der gøres, stammer fra anvendelse af gamle og ikke længere godkendte pesticider. Det er helt overvejende BAM, der findes.

Men Egedal og HOFOR ønsker at ramme dagens landbrug. Det er derfor ikke så rart, at det er gamle, ikke godkendte pesticider, der findes. Så det må der findes en argumentation til, som betyder at man alligevel kan lægge disse obsolete fund til grund.

HOFORs fup-argumentation.

Som jeg hørte det i radioavisen, går argumentationen lettere omskrevet således: Det er muligt, at de fund, der gøres, er gamle og ikke længere godkendte pesticider. Men disse var engang godkendt og derfor er det i orden at lægge disse fund til grund og forbyde opbevaring og brug af de i dag godkendte pesticider.

Fund er i øvrigt et ikke eksisterende begreb rent juridisk og fagligt set et dårligt begreb se

Fund – en måde mere at fordreje debatten på.

“False analogy” hos HOFOR.

For den uinformerede lyder dette måske som en holdbar argumentation. MEN DET ER DET IKKE. Det er faktisk anvendelse af et retorisk uholdbart argument – på engelsk “The fallacy of a false analogy”. Det er defineret således i Rationalwiki (undskyld at det er på engelsk men jeg kunne ikke finde noget på dansk, som lige ramte):

“A false analogy is a logical fallacy that occurs when someone applies facts from one situation to another situation but the situations are substantially different and the same conclusions cannot logically be drawn. Sometimes these differences are outright ignored by the person presenting the fallacy; other times, they may not be aware of the differences.”

Analogien fejler fordi…..

Man skal selvfølgelig vide noget om tingene, før man gennemskuer denne logiske fejl. Uden at gå i detaljer er det vel klart for de fleste, at pesticider i dag har andre egenskaber, end de havde tidligere. Godkendelsen har langt bedre redskaber til rådighed i vurderingen af pesticiderne. Og kriterierne for godkendelse er blevet meget strammere end de var tidligere. Dette er bare nogle af grundene til, at analogien er falsk. Den ene situation siger intet om den anden!

Det andet fra Rationalwiki er bevidstheden. Jeg tror faktisk ikke, at talskvinden for HOFOR ved noget om emnet og derfor så ved hun nok ikke, at hun argumenterer på invalid vis. Men det er egentlig også lige meget, om hun er uvidende eller handler i ond tro – hun fremfører et ikke validt argument og jeg  håber, at de rette personer bliver klar over dette og bruger denne viden i den kommende debat eller retssag.

Statistics – public access correspondance GEUS/Dennis Helsel

Public correspondance access reveals the misleading and the cover up by GEUS.

Introduction.

This post will be in English for the benefit of foreign readers in particular Dennis Helsel.

It is written with several purposes in mind:

It will shortly review the long number of different explanations by GEUS to divert attention from the fact that proper statistical treatment of data was not performed when analysing average or median concentrations over time for a number of pesticides i.e. samples with non detects were not included.

It will show that Dennis Helsel was mislead when joining with GEUS to write at “response” to the scientific article published by Hansen et al. to demonstrate how the same data should have been properly analysed. It is my guess that by teaming up with Dennis Helsel – the very person that was referred to in the critique of not using all data – GEUS had hoped to discredit the article we wrote.

Hansen et al. artikel

It will comment on the flawed understanding of basic statistical concepts that underlies some of the “explanations” given by GEUS.

It will review the statements made by Dennis Helsel showing that no real criticism of the article by Hansen et al. can be put forward.

It wil serve as a readily available source of information for posteriority. This document is obtained through the process of public access of information legislation and it therefore belongs to the public domain.

It follows that this will be of interest only to those interested in the ways an institution lies, misleads and attempts to  cover this up – and it provides the documentation for this. It will be kept short (hopefully J ). Some relevant posts allready appears on this website – they are in Danish but links will nevertheless be provided.

For more information go to http://www.straight-talk.dk/

Correspondance GEUS – Helsel.

The document obtained through public access legislation of the correspondance between GEUS and Dennis Helsel (should be read from the end and upwards by date)

Correspondance GEUS Helsel

First “explanation.

GEUS first published graphics of mean and median concentrations over time in 2011. At that time I started to critizise that these values were based only on analyses above the detection limit and I stated with reference to published articles by Dennis Helsel that all analyses should be included i.e. including the so called non-detects. It was argued that the method used by GEUS was erroneous and was giving upwards biased estimates of means and medians.

This critique was reiterated over several years without GEUS ever responding.

As the critique was made public in 2014 in an article in Maskinbladet it gained

First public critique of GEUS

some political awareness. The minister was called to a hearing 27.11.2014 in the Parliament. However when asked directly why non detects were not includede the minister could provide no answer.

Second explanation.

In a written answer to Parliament (question 271) the following explanation for not including non detects is given (my translation): … the graph would according to GEUS only show horizontal lines along the x-axis, as there are large numbers of non detects compared to detects.

Third explanation.

GEUS at a later point in time tried to argue that the reason for not including non detects was a requirement stated in the EU legislation. It was argued that monitoring should be performed in the affected part of the aquifers. This was actually part of a draft response by GEUS and Helsel but it was removed (for good reasons as such a requirement is absent from the directives).

GEUS: løgn, vildledning og statistisk inkompetence

Fourth explanation.

The last “explanation” is the misleading of Dennis Helsel. It is now postulated that samples with non detects are actualle real zero concentration i.e. really 0. It is postulated that the samples with non detects stem from groundwater that is older than the time when glyphosate and bentazone were marketed in Denmark:

“Larsen: I will infer that knowing these two pesticides have only been used for about 20 years, …Where we don’t find pesticides in the deeper part of aquifer, there is no reason to believe that the pesticide is present even in concentration below the detection limit.The travelling time to the deeper parts of the aquifers is more than 20 years.”

This statement clearly shows that GEUS is either simply uninformed or trying to deceive. Glyphosate and bentazone have been marketed in Denmark since the middle of the 1970’ies i.e.  more than 40 years. This alone invalidates their argument.

GEUS report on monitoring shows a cumulative age distribution of active intakes in 2014 (figure 22) showing that only c. 20% of the groundwater is as old or older than more than 40 years corresponding to the time glyphosate and bentazone has been on the market. Thus there is a high probability that a given groundwater sample will represent water from a time at which glyphosate and bentazone was in use on the Danish market. Figure 21 additionally shows that the relationship ( the deeper the older) is actually rather weak.

Groundwater monitoring 2014

Thus there is no reason to conclude that the groundwater samples with non detects are so old as to stem from at time where glyphosate and bentazone were not on the market. It should be stated that as far as I know there exists no concrete dating of the samples with non detects. It is all speculation (as previous “explanations”) basen on erroneous knowledge of the two compounds.

What actually happened in 2011.

GEUS was asked to provide a means to follow the development in concentration in the groundwater for a number of pesticides and metabolites. They based this on a datacompilation that had been done since 1995. This consisted of all analyses split into number above the 0.1 microgram/L limit, below this limit but above the detection limit (together they constitute findings) and number below the detection limit = non detects. As concentrations were requested this was calculated based on analyses with real numbers – not knowing what to do with non detects (the work by Dennis Helsel was unknown to GEUS until recently). This is the reason that non detects were not included.

Poor statitical thinking.

A comment should be made on the attempt to argue that only the affected part of the aquifer(goundwater) shoul be included i.e. using only findings. This represents a complete backwards and inappropriate statistical thinking. If the affected part of the groundwater was of interest (the universe/population) the a sampling programme should be established for this universe. GEUS uses all samples and the ones above the detection limit (the highest concentrations) are the called the universe. This means that no proper sampling plan has been determined for the sampling of the universe and consequently no inferences can be made.

What is Dennis Helsel saying:

The following has been compiled by Jens Streibig and myself:

11/11 2015:Helsel: ”I am glad to co-author this with you as long as point 1 in my comments remains—the deletion of nondetects is not the way this type of work should be done” It becomes patently clear why GEUS had to come up with another explanation for not including non detects as Hansen et al. had clearly done it the right way.

14/10 2015:Helsel: ”I haven’t yet added a statement about what could be done with data having 10% or fewer detection. I would suggest using logistic regression to test the trend (it tests for a change in the percent that are detected, not the concentration itself…..But the lognormal (distribution) is the one traditional used in water chemistry. It is better than ignoring the nondetects, but certainly confidence intervals should also be provided, and they will be wide.” To be perfectly sure – logistic regression was performed by Hansen el al. However being a short communication this was only mentioned in the text. The demonstration of the proper method was the most important and showing what the proper estimates of mean and median concentrations were (albeit with large confidence intervals) as opposed to the misleading presentation made by GEUS.

Larsen: ”The paper by Hansen et al 2015 is mixing up the surveillance and the operational monitoring, and we will therefore claim that an estimation of values (or summary statistics) for concentration in the part of the aquifers, which has never been affected by the use of pesticides (the water is too old), is not relevant.” This is just mumbo-jumbo – it has nothing to do with surveillance or oprational monitoring to do- actually the Waterframe Directive instructs us to use both types of monitoring for trend analysis. The following text from the directive states:

“2.4.4. Identification of trends in pollutants

Member States shall use data from both surveillance and operational monitoring in the identification of long term anthropogenically induced upward trends in pollutant concentrations and the reversal of such trends. The base year or period from which trend identification is to be calculated shall be identified. The calculation of trends shall be undertaken for a body or, where appropriate, group of bodies of groundwater. Reversal of a trend shall be demonstrated statistically and the level of confidence associated with the identification stated.”

“…we know that they do not (follow lognormal distribution)  since a fraction of the samples should be assigned the value zero as some of the monitoring wells collect water that is older than the date when the two pesticides were released to the Danish Market.”  This has no validity as shown earlier.

7/10 2015:Helsel: ”I agree with  most of what is in Hansen et al paper. Not using data that are nondetect is a very bad idea, so their argument to use censored method is quite correct… They are appropriate for estimating trends, or means and median, or the characteristic of the distribution. The methods do not estimate values for single samples”!!! Which has not been claimed by us.

”The trend line they show is perfectly fine, and is a much better representation of the trend in the data than is the line shown by using only detected values. The assumption they make is that given the detected values observed, and WITH NOT OTHER INFORMATON FROM SCIENCE, the read areas are a good model for the concentrations measured as below the detection limit” No comment needed.

6/10 2015: Helsel: ” Certainly with over 90% of data reported as nondetect, MLE is unsuitable for estimating individual chemical concentration” This has not been claimed either.

Conclusion.

Thus the overall conclusion is that GEUS has attempted to use Dennis Helsel to counter the critique put forward regarding the (lack of ) statistical treatment of monitoring data in the monitoring reports. It turns out that the article by Hansen et al. is completely valid and to the point in that it demonstrates the proper way of analysing data that are censored and shows the vast difference to the invalid method used by GEUS.

And I have not even included the misleading that took place when GEUS failed to inform about all the different “explanations” mentioned above, the confusion GEUS tried to create by trying to bring EU legislation into the picture. It is furthermore apparent that a complete blurred picture is painted of what is going on. Referring to table 19 in the monitoring report above the data compilation is on an analysis basis not boring, has no bearing on ground water bodies, findings are just the analyses with the highest concentrations and has nothing to do with ground water bodies at risk – indeed there is no consistency in the use of terms with shifting between ground water bodies at risk, part of aquifer and it seem as if GEUS equals ground water bodies at risk with boreholes which are affected….

This is all based on the document on the correspondence GEUS/Helsel. The actual response which is even more misleading but this will have to await the time when I have figured out how it can be viewed freely and therefore be able to contrast the statements made with the facts. If this takes too long I may try other avenues.  In the mean time a link to the GEUS-Helsel article is given so that interested people can obtain it:

GEUS Helsel article

 

The last action in this story is a mail to Dennis Helsel from Jens Streibig and myself. Here we wanted to clearly explain the way in which he was mislead by GEUS. This mail is pasted below (with minor additions as a figure could not be copied).

Dear Dennis

I want to briefly return to our publication of glyphosate and bentazone monitoring results in Denmark (Attached). I fully acknowledge that the Danish situation is far too complex for foreigners  when it comes to groundwater contamination with pesticides. It is a politically hot potato thanks to the way GEUS has reported concentrations without including the ND.

We were rather surprised about you being co-author of GEUS reply (Attached) to our paper.  I understand from various documents we have obtained that you mostly agreed with our way to include missing values (see url:  http://www.straight-talk.dk/statistics-public-access-correspondance-geusdennis-helsel/ )

We can understand you being co-author if  GEUS has convinced you that ND were true zero values because according to GEUS glyphosate has only been used for the last 25 years and water samples  older than that could not be exposed to glyphosate.

The very fact, however, is that both glyphosate and bentazone have been in use for the last 43 years.

GEUS provides  monitoring of  the age distribution of ground water (see below).

Age distribution of active water intakes (side 59, figur 22 i linket nedenfor figuren kunne ikke kopieres)

Grundvandsovervågning 2014

Thus approximately 80% of intakes samples of water were less than 40 years old.

Consequently,  there is no reason to discard ND samples postulating that they represent true zero’s based on age. Indeed we question that the samples used in our analysis have been dated specifically and wonder if such documentation has been presented to you?

The criticism that too few actual values are present we accept (we did read your recommendation as summarized in table 6.11 in your book. Statistics for Censored Environmental Data Using Minitab and R. 2nd ed. Wiley.) and therefore we also did logistic regression. However, for illustration it was important to present median  values with the huge uncertainty in order to put the medians presented by GEUS in a statistical context.

Finally, you should be aware that this is probably the 5th explanation by GEUS for not including all samples. Unfortunately, this is in the small language of Danish, so it is not worth to spend too much time on this for non-Danish speaking individuals.

We have followed your publications over the years and find them very valuable, albeit GEUS did not know your research when we published our Paper.  GEUS clumsily try to protect their way of publishing

Best regards Claus Hansen and Jens Streibig

Jens Carl Streibig, PhD, DSc.
Professor Emeritus

Department of Plant and Environmental Sciences
Crop Sciences
University of Copenhagen
Hoejbakkegaard Allé 13
DK-2630 Taastrup
DENMARK

TEL +45 35 33 35 60
DIR +45 35 33 34 57
FAX +45 35 33 34 78
jcs@plen.ku.dk
http://plen.ku.dk/english/

http://rstats4ag.org/

Dosis sola facit venenum

Paracelsus (1494-1541)

Regrettably we have received no reply from Dennis Helsel.

 

Forbud mod Roundup i private haver – studie i løgn og vildledning

Påbud mod at bruge Roundup i Bederområdet.

Der har lige været en historie om, at man i Beder-området i Jylland vil give private haveejere påbud mod at bruge Roundup i haverne.

Det er den foreløbige kulmination på den politiske hetz mod pesticider og glyphosat i særdeleshed. Det er en hetz, der fuldstændig mangler saglige begrundelser og som udelukkende baserer sig på en politisk ideologi underbygget med myter og løgn.

Det ligger således “smukt” i forlængelse af historien om Miljøstyrelsen:

http://www.straight-talk.dk/miljoestyrelsen-torn-between-two-lovers-2/

Steen Gade, SF og private haver.

Det er en hetz, der startede for længe siden. Steen Gade var for en tid ude af politik og han blev (belønnet med) direktør i Miljøstyrelsen! Han var rundt og hilse i alle kontorer. Inden da var hetzen mod private haver blevet startet af blandt andet SF. På mødet i vores kontor spurgte jeg ham direkte, hvorfor SF var så meget mod og ville forbyde anvendelse i private haver, når der nu ikke var nogen saglige grundte til det. Han svarede, at det var udelukkende for at fratage landbruget  det argument (som landbruget desværre havde brugt), at der i haverne jo pr. areal blev brugt mere pesticid, end der gjorde i landbruget. For at fratage landbruget et argument – så kynisk og usagligt ræsonnerer man i politik: det politiske mål helliger midlet uanset hvad.

Hetzen er fortsat af embedsværket.

Hetzen er blevet fortsat af embedsværket. Der bliver hele tiden “argumenteret” for at private ikke skal have lov at anvende pesticider og der bliver hele tiden lavet tiltag, der skal gøre det besværligere: alt skal helst være klar til brug produkter (og så er det ligemeget om det overhovedet er bæredygtigt at transportere så meget vand rundt i DK, at producere så meget overflødig plastikemballage, som havner i miljøet eller skal recirkuleres osv), der bliver lagt afgifter på efter et system (et såkaldt fare-scoringssystem), der medvirker til at produkter problematiske, selv om der ikke er nogen risiko forbundet med at bruge dem!

Det koster Miljøstyrelsen.

Når ikke Miljøstyrelsen går aktivt ind og fortæller hvad, der er ret og hvad der er vrang – ja så betaler Miljøstyrelsen den pris, at den mister sig FAGLIGE troværdighed. Når aldrig Miljøstyrelsen får sat tingene på plads rent fagligt men hele tiden stiltiende accepterer alle de fagligt fejlagtige påstande fra diverse NGO’er eller – endnu værre – kun ytrer sig politisk, så skaber man en tillidskrise i forhold til OM Miljøstyrelsen overhovedet er en faglig instans!

Ingen saglige argumenter – kun mytiske påstande.

Læg mærke til, at der ikke på noget tidspunkt gives saglige begrundelser for at ville begrænse eller forbyde anvendelsen i private haver. Det mest anvendte trick er at skabe en myte om overdosering i private haver. Der er ikke nogen som helst viden om, hvorvidt der rent faktisk sker en overdosering i private haver. Det er ikke noget, der er undersøgt – det er grebet ud af luften og benyttes som et retorisk trick.

Hvis endelig der skulle ske en (formodentlig i enhver forstand marginal) overdosering, så er der ingen menneskelige eller miljømæssige konsekvenser heraf. Læg mærke til, at hvis der var, så ville det være blevet brugt med det samme som argument. Men det er bare påstanden om overdosering man spiller på.

 

Ingen saglige argumenter – kun løgne og vildledning.

I den konkrete sag fra Beder bygger det hele på løgn. Jeg har fået aktindsigt i analyser fra Beder-området. Der er knap 7000 analyser. Der er overhovedet INGEN fund med glyphosat og kun 3 med AMPA (nedbrydningsproduktet fra glyphosat – det har ikke været muligt for mig at konstatere, hvor dette er sket). Sagt på almindelig dansk så finder man ikke Roundup’s aktivstof overhovedet og for alle praktiske formål heller ikke nedbrydningsprodukter.

Løgn og vildledning fra rådmanden i Århus.

Det er derfor fuldstændig løgnagtig og vildledning, når Rådmand Kristian Würtz kæder Roundup sammen med grundvandet. Tallene viser jo klart, at der overhovedet ikke er nogen risiko for grundvandet forbundet med brug af Roundup. Tværtimod viser tallene så klart som noget, at der ikke er en risiko.

Man kan spørge sig selv om, hvordan rådmanden har fået den fejlopfattelse? Her tyder en omfattende mailkorrespondance, som jeg har haft med Århus kommune, på, at det er embedsværket, der ikke formår at forstå tallene og dermed har bibragt politikerne denne fejlopfattelse.

Beder og pesticider.

I det hele taget viser tallene fra Beder, at der kun er et problem med rester af pesicider. Det er helt overvejende BAM – et problem, der med overvejende sandsynlighed skyldes, at vandværkerne selv har anvendt ukrudtsmidlerne Prefix eller Casoron G på områderne omkring boringerne for at holde perlegruset fint!

Jeg giver til sidst en opsummering (klip taget fra en mail til kommunen) af Beders pesticidsituation – som efter alle standarder er helt uproblematisk – både i forhold til landbruget og i forhold til private haver.

“Der er 6870 analyser.

Der er 25 analyser med et indhold over 0,1 mikrogram/L.
De 21 af disse er BAM.
Der er 2 med nedbrydningsprodukt af atrazin.
Der er 2 med bentazon, hvoraf en er på 2,9 mikrogram/L – det drejer sig om 99.455, der kun er målt denne ene gang. Er denne undersøgt for ”kontaminering” på den ene eller anden måde?

Der er 339 analyser med indhold over 0,01 og under 0,1 mikrogram/L.
De 140 af disse er BAM.
De 109 af disse er dichlorprop.
De 72 af disse er mechlorprop.
For disse to sidste ligger indholdet på <1/5 af grænseværdien på 0,1 mikrogram/L.

Stort set alle overskridelser (21/25) af grænseværdien ( > 0,1 mikrogram/L) er BAM (som ikke anvendes længere og som aldrig har været et landbrugsprodukt). Der er 2 overskridelser af en atrazinmetabolit (som ikke anvendes længere men som har været brugt i jordbruget). Og der er 2 overskridelser af bentazon, som stadig anvendes (her bør man dog undersøge, hvorvidt der er forhold, der kunne lede til kontaminering).
Der er 25/6870 = 0,36% med overskridelser. Renset for ikke længere anvendte pesticider er der 2/6870=0,03% med overskridelser.”

Som ethvert rationelt menneske kan se, er der ikke et pesticid problem i Beder. Af en eller anden grund har Århus kommune ikke villet/kunnet bekræfte denne opgørelse.

Miljøstyrelsen – “torn between two lovers”.

DN og Walther Brüsch

DN er ude med en fornyet propaganda mod anvendelse af pesticider og glyphosat i særdeleshed. Propagandaen italesættes af en ny stemme, Walther Brüsch, men budskabet er det samme som tidligere – lige usandt, ikke-underbygget og vildledende.

Walther Brüsch taler nu DN’s sag. Han var tidligere ansat i GEUS men talte også dengang som en DN’er. Som han selv udtaler: “Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af en forening som DN. Det er et sted, jeg har altid har haft et godt øje for, og som jeg deler holdninger med”. Han behøver nu ikke længere temperere sine udtalelser med et modicrum af saglighed og sandfærdighed.

Miljøstyrelsen, DN.og fagligheden.

Man kan jo spørge sig selv, hvor står Miljøstyrelsen i forbindelse med sådanne udtalelser. Det er påfaldende, at Miljøstyrelsen aldrig går officielt ud og kommenterer/dementerer disse propagandistiske udtalelser. fra DN (og andre NGO’er). Adspurgt vil Miljøstyrelsen sikkert hævde, at de – et eller andet obskurt sted – har tilkendegivet et eller andet. Problemet er, at Miljøstyrelsen er et tvetunget individ. På den ene side er der et stærkt ønske om at agere politisk – helt ned til mange individuelle sagsbehandlere. På den anden side er der også hensynet til det faglige. Deraf overskriften “torn between two lovers”.

Ønsket om at agere politisk var nemt under det røde regime – det ligger mange sagsbehandleres hjerte nær. Man kunne uden særlige faglige begrundelser lave allehånde vurderinger, tiltag, handlingsplaner, forskningsprojekter, udredninger og deslige – altsammen noget der understøttede “den røde linie” – på bekostning af fagligheden. Det er klart, at når der skulle ageres i dette krydsfelt mellem politiske ønsker og fagligheden (the two lovers) – så var det fagligheden, der tabte stort.

Miljøstyrelsen – det faglige.

Hvad kunne Miljøstyrelsen gøre i lyset af den propaganda, der kommer fra DN. Ja, man kunne jo have imødegået de konkrete udsagn, som DN fremsætter. DN siger eks: “Giften slår alle planter ihjel. Der må findes andre metoder end at ødelægge hele økosystemer, når man skal dyrke afgrøder”. Det er jo for det første ikke sandt, at glyphosat slår alle planter ihjel (selv om man kunne ønske sig det, så kunne man også skaffe sig af med agerpadderokke). Og fordet andet er det specielt usandt, at man ødelægger hele økosystemer (med glyphosat går jeg ud fra for hvis det bare er dyrkningen af afgrøder, så er økologisk dyrkning jo også udelukket). Miljøstyrelsen har jo fået foretaget vurderinger af dette bl.a. af DMU (nu Århus Universitet). Denne vurdering giver på baggrund af et omfattende datamateriale glyphosat en reel frikendelse for negative effekter i miljøet.

DMU 2000 – Ecotoxicology of Glyphosate

Så Miljøstyrelsen havde alle muligheder for at gå ud i offentligheden for at give det rigtige billede af glyphosats manglende effekter i miljøet og dermed dementere DN’ historie. Miljøstyrelsen kunne også fortælle helt objektivt, at man naturligvis ikke kan anvende pesticider – eller noget som helst kemikalie, for det er ikke unikt for pesticider – uden at man kan finde spor efter det alle vegne! Ikke bare i grundvand men også i fødevarer, i luften, i jorden og vandmiljøet. Det følger af vores moderne tilværelse. De kunne også have fortalt, at den eneste måde at håndtere denne vor moderne tilværelse på er, at man sætter grænseværdier og laver risikovurderinger for de pågældende stoffer.

Miljøstyrelsen lyver.

Og det er på den baggrund, at jeg må fastslå, at Miljøstyrelsen lyver. Miljøstyrelsen begår den løgn, der kaldes “lying by omission” : “Lying by omission, otherwise known as exclusionary detailing, is lying by either omitting certain facts or by failing to correct a misconception”

http://rationalwiki.org/wiki/Lying_by_omission

Når Miljøstyrelsen ikke går ud i offentligheden og imødegår vildledningen, så lyver de. Og det er bebrejdelsesværdigt. Men det falder godt i tråd med, at det var Miljøstyrelsens “lover”, politikken, der vandt styrelsens  kærlighed.

Esben Lunde Larsens rolle

Man kan sluttelig spørge sig selv om Esben Lunde Larsen er klar over dels at Miljøstyrelsen kærlighed ligger hos politikken og ikke fagligheden og at det fortsat er den “røde” politik, der regerer i Miljøstyrelsen – og for den sags skyld også i de andre styrelser.

Måske kan nogen med dette oplyse ham!