DN og Walther Brüsch

DN er ude med en fornyet propaganda mod anvendelse af pesticider og glyphosat i særdeleshed. Propagandaen italesættes af en ny stemme, Walther Brüsch, men budskabet er det samme som tidligere – lige usandt, ikke-underbygget og vildledende.

Walther Brüsch taler nu DN’s sag. Han var tidligere ansat i GEUS men talte også dengang som en DN’er. Som han selv udtaler: “Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af en forening som DN. Det er et sted, jeg har altid har haft et godt øje for, og som jeg deler holdninger med”. Han behøver nu ikke længere temperere sine udtalelser med et modicrum af saglighed og sandfærdighed.

Miljøstyrelsen, DN.og fagligheden.

Man kan jo spørge sig selv, hvor står Miljøstyrelsen i forbindelse med sådanne udtalelser. Det er påfaldende, at Miljøstyrelsen aldrig går officielt ud og kommenterer/dementerer disse propagandistiske udtalelser. fra DN (og andre NGO’er). Adspurgt vil Miljøstyrelsen sikkert hævde, at de – et eller andet obskurt sted – har tilkendegivet et eller andet. Problemet er, at Miljøstyrelsen er et tvetunget individ. På den ene side er der et stærkt ønske om at agere politisk – helt ned til mange individuelle sagsbehandlere. På den anden side er der også hensynet til det faglige. Deraf overskriften “torn between two lovers”.

Ønsket om at agere politisk var nemt under det røde regime – det ligger mange sagsbehandleres hjerte nær. Man kunne uden særlige faglige begrundelser lave allehånde vurderinger, tiltag, handlingsplaner, forskningsprojekter, udredninger og deslige – altsammen noget der understøttede “den røde linie” – på bekostning af fagligheden. Det er klart, at når der skulle ageres i dette krydsfelt mellem politiske ønsker og fagligheden (the two lovers) – så var det fagligheden, der tabte stort.

Miljøstyrelsen – det faglige.

Hvad kunne Miljøstyrelsen gøre i lyset af den propaganda, der kommer fra DN. Ja, man kunne jo have imødegået de konkrete udsagn, som DN fremsætter. DN siger eks: “Giften slår alle planter ihjel. Der må findes andre metoder end at ødelægge hele økosystemer, når man skal dyrke afgrøder”. Det er jo for det første ikke sandt, at glyphosat slår alle planter ihjel (selv om man kunne ønske sig det, så kunne man også skaffe sig af med agerpadderokke). Og fordet andet er det specielt usandt, at man ødelægger hele økosystemer (med glyphosat går jeg ud fra for hvis det bare er dyrkningen af afgrøder, så er økologisk dyrkning jo også udelukket). Miljøstyrelsen har jo fået foretaget vurderinger af dette bl.a. af DMU (nu Århus Universitet). Denne vurdering giver på baggrund af et omfattende datamateriale glyphosat en reel frikendelse for negative effekter i miljøet.

DMU 2000 – Ecotoxicology of Glyphosate

Så Miljøstyrelsen havde alle muligheder for at gå ud i offentligheden for at give det rigtige billede af glyphosats manglende effekter i miljøet og dermed dementere DN’ historie. Miljøstyrelsen kunne også fortælle helt objektivt, at man naturligvis ikke kan anvende pesticider – eller noget som helst kemikalie, for det er ikke unikt for pesticider – uden at man kan finde spor efter det alle vegne! Ikke bare i grundvand men også i fødevarer, i luften, i jorden og vandmiljøet. Det følger af vores moderne tilværelse. De kunne også have fortalt, at den eneste måde at håndtere denne vor moderne tilværelse på er, at man sætter grænseværdier og laver risikovurderinger for de pågældende stoffer.

Miljøstyrelsen lyver.

Og det er på den baggrund, at jeg må fastslå, at Miljøstyrelsen lyver. Miljøstyrelsen begår den løgn, der kaldes “lying by omission” : “Lying by omission, otherwise known as exclusionary detailing, is lying by either omitting certain facts or by failing to correct a misconception”

http://rationalwiki.org/wiki/Lying_by_omission

Når Miljøstyrelsen ikke går ud i offentligheden og imødegår vildledningen, så lyver de. Og det er bebrejdelsesværdigt. Men det falder godt i tråd med, at det var Miljøstyrelsens “lover”, politikken, der vandt styrelsens  kærlighed.

Esben Lunde Larsens rolle

Man kan sluttelig spørge sig selv om Esben Lunde Larsen er klar over dels at Miljøstyrelsen kærlighed ligger hos politikken og ikke fagligheden og at det fortsat er den “røde” politik, der regerer i Miljøstyrelsen – og for den sags skyld også i de andre styrelser.

Måske kan nogen med dette oplyse ham!