Fund – en måde mere at fordreje debatten på.

Fund af pesticid i grundvandet

Det lyder alvorligt – men hvad dækker ordet “fund” egentligt over?

For at få det på det rene er det nødvendigt med lidt teknik. Generelt vil man, når man analyserer for pesticider, rapportere hvilken koncentration, der er fundet af et bestemt pesticid. Når det er pesticider, måler man normalt i mikrogram pr. liter dvs. milliontedele af et gram pr. liter. Grænseværdien for et pesticide i grundvandet er 0,1 mikrogram pr. liter.
Analyseresultater falder i et af 3 områder, hvor grænserne er lidt forskellige afhængig af pesticid og metode. I det øverste område kan koncentrationen bestemmes præcist f. eks. ned til 1/100 af grænseværdien – dette kaldes detektionsgrænsen. Herunder findes et interval, hvor man kan sige at pesticidet er tilstede men ikke i præcist hvilken koncentration. Længere nede endnu reagerer instrumenterne ikke, og man konkluderer, at der ikke er noget pesticid til stede.

Men hvordan er det i virkeligheden. Det er sådan, at hvis man anvender et pesticid, så nedvaskes det også til til grundvandet. Så simpelt er det. Og det er ligesådan med alle andre kemikalier, som vi mennesker anvender på jordoverfladen til enten det ene eller det andet.- bilpleje, vask af havemøbler eller stakitter osv. De nedvaskes alle til grundvandet. Det interessante spørgsmål er: i hvilken koncentration.

Det er det eneste operationelle og det er også det, som reglerne/godkendelserne er indrettet efter. Opgaven er således at foretage en beregning/et skøn over, hvad koncentrationen i grundvandet er. Det er også det, som Miljøstyrelsen skriver i sin Bentazon-redgørelse side 21-22 (http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf).

Forekomsten af pesticider i grundvandet er som ovenfor beskrevet 100% og derfor giver det ingen mening at tale om fund og fundprocenter.

Fundprocenten er endvidere som nævnt et artefact, der er afhængig af analysemetoden. Efterhånden som analysemetoden forbedres (og det sker hele tiden) så stiger fundprocenten automatisk – dette gør også fundprocent uanvendelig, udover at det gør begrebet videnskabligt suspekt.

Og så er hele pøvetagningsstrategien i øvrigt stærkt kritisabel, idet man har en fuldstændig uklar og helt mangelfuld statistisk tilgang til denne. Her skal blot nævnes, at prøvetagningen sker i stedse højere liggende grundvand – et forhold, der klart vil øge forekomstprocenten. Men prøvetagningen vil blive behandlet på et andet tidspunkt – det er nemlig også en ting, der vildleder og forplumrer.

Og så kan man jo passende slutte dette indlæg af med at fortælle, at det jo ikke bare er de pesticider, der anvendes i Danmark, der findes i det danske grundvand – det er alle de pesticider, der anvendes i hele verden stort set.

2 tanker om "Fund – en måde mere at fordreje debatten på."

  1. Pointen var at vise, at detektionsgrænsen (som jo definerer fund) er invalid rent videnskabeligt samt at den ikke eksisterer i juridisk forstand. Det kan jo blive helt filosofisk men almindeligvis er nedbrydningskinetikken godt beskrevet som 1. ordens. Det betyder jo, at det sidste molekyle aldrig forsvinder (nærmest). Men når detektionsgrænsen sænkes 10, 100 eller 1000 gange så vil man finde pesticider i hver eneste prøve mm den virkelig er så gammel, at der ikke har været anvendt pesticder, da det pågældende vand blev dannet – men det er der ikke mange eksempler på.

  2. Forekomsten af pesticider i grundvandet er ikke “100%”, fordi de fleste godkendte pesticider nedbrydes undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *