Aktindsigt, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens manglende vilje/evne

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen gør tingene vanskelige.

Hvis man er kritisk over for myndighederne og ønsker oplysninger, så kan man være sikker på, at myndighederne ikke gør, hvad de kan, for at det skal gå hurtigt.

Aktindsigt.

Mit råd er derfor, at hvis man overhovedet kan, så skal man formulere sine spørgsmål som ønske om aktindsigt. Det betyder, at svarene skal falde langt hurtigere, end  hvis det blot er et almindeligt spørgsmål til myndigheden.

Jeg havde et simpelt spørgsmål om, hvor den tekst, som GEUS skrev i deres pressemeddelelse, stammede fra. Det ville tage op til 4 uger at besvare.

Jeg formulerede derfor den 18. december 2014 spørgsmålet således, at jeg gerne ville have aktindsigt i de dokumenter, som GEUS hentede sin formulering fra. Jeg fik det svar, at man ikke kunne svare inden for de 7 dage, som man i medfør af Offentlighedsloven havde til at svare. Dette betød, at jeg først kunne få svar efter nytår:

Naturstyrelsen:

“Din anmodning behandles efter fristerne i offentlighedsloven. Naturstyrelsen kan i den anledning oplyse, at det ikke er muligt for Naturstyrelsen at besvare din anmodning inden for syv arbejdsdage efter modtagelsen, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 2, 2. pkt. Det skyldes, at Naturstyrelsen holder lukket mellem jul og nytår.”

Men hvad siger Offentlighedsloven egentlig:

Behandlingen af anmodninger om aktindsigt mv. 

Aktindsigtsanmodninger afgøres af den myndighed, der har afgørelseskompetence

i den underliggende sag, og ellers af den myndighed, der har dokumentet

i sin besiddelse

Anmodninger om aktindsigt skal afgøres snarest og som udgangspunkt inden

for 7 arbejdsdage

Ansøgeren skal underrettes, hvis anmodningen ikke kan afgøres inden for 7

arbejdsdage

Der er opstillet målsætninger for, hvor hurtigt myndigheden mv. bør bestræbe

sig på at færdigbehandle aktindsigtsanmodninger:

– Simple sager inden for 1-2 arbejdsdage

– Andre sager inden for 3-7 arbejdsdage

– Sager med stort antal dokumenter mv. inden for 14 arbejdsdage

– Særlig omfattende sager mv. inden for 40 arbejdsdage

Endvidere gælder:

Udtrykket ”7 arbejdsdage” medfører, at bl.a. lørdage, søndage og helligdage ikke skal

medregnes ved beregningen af fristen. Hvis f.eks. en kommune vælger at holde lukket

en bestemt hverdag, indgår den pågældende dag derimod i fristberegningen. Det er

uden betydning, hvornår på døgnet anmodningen modtages hos myndigheden. En

aktindsigtsanmodning pr. e-mail modtaget en mandag kl. 23.59 anses således for modtaget

den pågældende mandag.

Det er således helt klart, at mit spørgsmål ikke er behandlet efter reglerne i Offentlighedsloven. Det synes som om, at myndigheden glemmer, at der skal svares snarest og fokuserer på, at der skal svares inden for 7 arbejdsdage. Simple sager – som min – bør (=skal) være besvaret inden for 1-2 arbejdsdage og det faktum, at styrelsen holder lukket på hverdage ifm jul og nytår, har ingen indflydelse på svarfristen.

Derfor burde jeg have haft svaret allerede nu.

Så kan man spekulere på, om styrelsen er ukendt med reglerne eller om de er i ond tro. Uanset hvad, så er gør det tingene meget mere vanskeligt for borgere, der gerne vil have svar i en fart.

Følgende var at læse i Politiken:

Ombudsmanden vil holde skarpt øje med de nye og kortere tidsfrister for, hvor lang tid myndigheder må bruge på at behandle en anmodning om aktindsigt.

»Vi vil holde myndighederne hårdt fast på at give offentligheden og medierne den ret, som følger af loven. Og at give den hurtigt«, skriver Jørgen Steen Sørensen i sin Kronik.

 

 

Løgn, vildledning og fordrejning om grundvand og monitering

Løgn, vildledning og fordrejning om grundvand og monitering

Under denne overskrift gik jeg ud i offentligheden, Maskinbladet.dk, med min kritik af myndighederne, især Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. Dette har siden givet en del dønninger og jeg håber at uddybning og yderligere historier vil give endnu flere – helst så mange, at myndighederne skifter kurs. Det betyder, at myndighederne må korrigere eksisterende fejl og fremover oplyse sagligt og sandfærdigt.

Dermed kan man få genskabt det forhold, der bør være i den demokratiske proces mellem politikere, embedsværk, Folketing og offentlighed.

Jeg er klar over, at jeg fremover må dokumentere og argumentere i større detalje, end det har været muligt i Maskinbladet, idet man ikke får ubegrænset plads i Maskinbladet. Denne begrænsede plads har nok været en faktor, som har gjort tingene lidt sværere at forstå end nødvendigt.

Nu, hvor jeg har fået hjemmeside og Facebook til at spille sammen, så vil jeg her på hjemmesiden oprette sider, hvor jeg kan give dokumentation og begrundelser. Hvis der derfor er ting, som ikke er let forståelige, så lad os kommunikere på hjemmesiden eller på Facebook og jeg vil bestræbe mig på, at der kommer forklaringer på hjemmesiden

Jeg har i den forbindelse en bøn til læseren. Når I skriver om emnet, så vil jeg opfordre til at I laver links til hjemmesiden Straight-talk.dk. Det betyder, at siden har større chance for at rykke op og måske havne på side 1, når nogen Googler relevante søgeord. Dermed kan gennemslagskraften øges.

 

 

Fund – en måde mere at fordreje debatten på.

Fund af pesticid i grundvandet

Det lyder alvorligt – men hvad dækker ordet “fund” egentligt over?

For at få det på det rene er det nødvendigt med lidt teknik. Generelt vil man, når man analyserer for pesticider, rapportere hvilken koncentration, der er fundet af et bestemt pesticid. Når det er pesticider, måler man normalt i mikrogram pr. liter dvs. milliontedele af et gram pr. liter. Grænseværdien for et pesticide i grundvandet er 0,1 mikrogram pr. liter.
Analyseresultater falder i et af 3 områder, hvor grænserne er lidt forskellige afhængig af pesticid og metode. I det øverste område kan koncentrationen bestemmes præcist f. eks. ned til 1/100 af grænseværdien – dette kaldes detektionsgrænsen. Herunder findes et interval, hvor man kan sige at pesticidet er tilstede men ikke i præcist hvilken koncentration. Længere nede endnu reagerer instrumenterne ikke, og man konkluderer, at der ikke er noget pesticid til stede.

Men hvordan er det i virkeligheden. Det er sådan, at hvis man anvender et pesticid, så nedvaskes det også til til grundvandet. Så simpelt er det. Og det er ligesådan med alle andre kemikalier, som vi mennesker anvender på jordoverfladen til enten det ene eller det andet.- bilpleje, vask af havemøbler eller stakitter T27.08.2018: stoffet DMS, der er et nedbrydningsprodukt fra tolylfluanid er fundet og det anvendes i maling/træbeskyttelsesmidler til brug på stakitter, plankeværk mm https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10806259/uoensket-stof-fra-traebeskyttelse-er-endt-i-grundvand/ ) osv. De nedvaskes alle til grundvandet. Det interessante spørgsmål er: i hvilken koncentration.

Det er det eneste operationelle og det er også det, som reglerne/godkendelserne er indrettet efter. Opgaven er således at foretage en beregning/et skøn over, hvad koncentrationen i grundvandet er. Det er også det, som Miljøstyrelsen skriver i sin Bentazon-redgørelse side 21-22 (http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf).

Forekomsten af pesticider i grundvandet er som ovenfor beskrevet 100% og derfor giver det ingen mening at tale om fund og fundprocenter.

Fundprocenten er endvidere som nævnt et artefact, der er afhængig af analysemetoden. Efterhånden som analysemetoden forbedres (og det sker hele tiden) så stiger fundprocenten automatisk – dette gør også fundprocent uanvendelig, udover at det gør begrebet videnskabligt suspekt.

Og så er hele pøvetagningsstrategien i øvrigt stærkt kritisabel, idet man har en fuldstændig uklar og helt mangelfuld statistisk tilgang til denne. Her skal blot nævnes, at prøvetagningen sker i stedse højere liggende grundvand – et forhold, der klart vil øge forekomstprocenten. Men prøvetagningen vil blive behandlet på et andet tidspunkt – det er nemlig også en ting, der vildleder og forplumrer.

Og så kan man jo passende slutte dette indlæg af med at fortælle, at det jo ikke bare er de pesticider, der anvendes i Danmark, der findes i det danske grundvand – det er alle de pesticider, der anvendes i hele verden stort set.

Miljøstyrelsens Bentazon-rapport: Grundvand – definitioner og beskrivelser

 

Afgørende fejl i Bentazonrapporten.

Grundvandsdefinitionen.

Afsnit 3.1 i Bentazonrapporten (http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2013/03/978-87-93026-06-3.pdf ) indeholder en afgørende fejl, idet der er anvendt teksten fra den danske oversættelse af Vandrammedirektivet. Dette har som konsekvens, at der gennem mange år er givet et helt forvrænget billede af pesticidsituationen i det danske grundvand. Det betyder endvidere, at man træffer afgørelser på et fejlagtigt grundlag (f. eks. den aktuelle sag om bentazon, hvor der indgår invalide moniteringsresultater i ukendt omfang), samt at moniteringen af grundvandet for pesticider er grebet helt forkert an. Dette leder til en vildført offentlig forståelse og debat.

Lad mig give baggrunden:

I forbindelse med glyphosat-afgørelsen i 2000-tallet blev det – fordi GEUS forsøgte at anvende drænvand som ækvivalent/repræsentativt med grundvand – vigtigt, at tage stilling til hvilket grundvand, der skal beskyttes, dvs. hvad er objektet for reglerne. Det står i definitionerne i direktiverne.

Vandrammedirektivets definition.

Da den danske version er fejlagtig, vil jeg – som man også forvaltningsmæssigt ville i tvivlstilfælde – tage udgangspunkt i den engelske tekst (vi kommer ind på den danske tekst senere i forbindelse med den fejlagtige oversættelse), hvor definitionen på grundvand lyder således:

”Groundwater” means all water which is below the surface of the ground in the saturation zone and in direct contact with the ground or subsoil.

Det vil sige, at reglerne i direktivet og følgelig i direktiver, der relaterer sig til dette, specifikt fortæller hvad det er for grundvand, der er relevant, nemlig vand i “the saturation zone”.

De geologiske facts og definitioner angående dette kan beskrives således:

Jordoverfladen kan for så vidt angår grundvand i princippet inddeles vertikalt i to lag eller zoner

  • En øvre ”zone of aeration” eller ”unsaturated zone” og
  • en nedre ”zone of saturation”.

Principielt er det sådan, at i den øvre zone er der luft (deraf navnet aeration) og vand i mellemrummene mellem jordpartiklerne og det vand, der findes i dette lag, kaldes jordfugtighed (se dog nedenfor).

I den nedre zone er de geologiske lag permanent vandmættede så langt nedad, det er muligt, og denne zone kaldes/defineres som ”the saturation zone”. Overfladen af dette vand kaldes det primære vandspejl.

Vandet i den nedre zone udgøres (naturligvis) af grundvand, men der kan også findes grundvand i den øvre zone. Det opstår, hvis der findes lag i den øvre zone (”of aeration”), der virker vandstandsende, idet der så kan opstå lokalt mættede jordvoluminer. Dette kaldes en ”perched aquifer” eller et ”perched watertable” eller  ”perched groundwater”. De danner det, vi på dansk kalder sekundært, tertiært osv. grundvand med ditto vandspejle.

Disse ”perched aquifers” kan findes i alle niveauer i ”zone of aeration” – lige fra pløjelaget over en pløjesål (som findes almindeligt udbredt i danske marker) i 20 cm dybde, omkring drændybde og nedefter. De varierer også i størrelse samt i tid – fra ganske kortvarige til længerevarende – afhængigt af geologi og vejr.

Kun primært grundvand er omfattet af vandrammedirektivet.

Den centrale pointe er imidlertid, at dette grundvand findes i ”zone of aeration” og ikke i ”zone of saturation”. Derfor er der ud fra almindelig geologisk, faktuel viden og ved almindelig læsning af definitionen i VRD kun basis for at inkludere vand under det primære vandspejl dvs. vand i ”the saturation zone” (som defineret entydigt (i ental) i geologisk terminologi) i definitionen på grundvand. Dette svarer til det, der kaldes regionalt grundvand (som også Miljøstyrelsens tidligere 8. kontor også i notat af 23. september 2003 anfører er den engelske opfattelse).

Grundvand i den øvre ”zone of aeration” er altså ikke inkluderet i VRD’s definition af grundvand, dvs. formål og forpligtelser som følger af reglerne i dette direktiv gælder ikke for dette grundvand.

Dette giver umiddelbar, simpel og logisk mening i overensstemmelse med almindelig geologisk terminologi.

Den danske oversættelsesfejl.

Der er så sket flere oversættelsesfejl i denne definition i den danske version af VRD. Den danske oversættelse lyder:

”Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.

Den væsentligste (af 3) fejl – og den der giver ophav til forvirringen – er, at der i den danske oversættelse står ”mættede zoner”, dvs. flertal i stedet for ental ”the saturation zone”, som der står i den engelske tekst. Det er dette, der gør at selv den mindste lokale grundvandsforekomst, uanset hvor eller hvor lille, bliver omfattet af grundvandsdefinitionen i den danske version, og derfor bliver den også omfattet som beskyttelsesobjekt.

Både på baggrund af betydningen af de geologiske termer, som nævnt ovenfor, og på baggrund af den engelske tekst (som jo også det tidligere 8. kontor i Miljøstyrelsen ville henholde sig i tvivlstilfælde, jf. personlig mail) synes det klart, at der uden belæg – faktisk imod – bliver gået langt videre i den danske tekst ved at inkludere alt grundvand dvs. også ”perched water” i ”zone of aeration”, hvor definitionen i direktivet i virkeligheden siger, at grundvandet skal være i ”zone of saturation”.

Monitering baseret på fejl – debatten vildført

Miljøstyrelsen og andre myndigheder bør helt klart overveje, hvad man har foretaget sig administativt på denne baggrund. Og især skulle man sørge for ikke at fortsætte med denne fejlagtige opfattelse.

Hele billedet af grundvandsmoniteringen skal revideres, idet alle fund skal gøres op igen på en måde, hvor man kun inddrager det grundvand, som findes i den mættede zone.

Hvis myndighederne ikke tør ændre praksis af den ene eller anden grund og på trods af kendsgerningerne vælger at holde fast i, at alle mættede zoner i jorden er grundvand, så er der flere ting at betænke. Dels lovmæssige/forvaltningsmæssige forhold – der kunne jo tænkes at komme retlige efterspil. Ligeledes skal man overveje, hvilke forpligtelser der følger af VRD fsv. angår monitering, kravfastsættelse osv. for grundvand, idet alt dette så også skal gælde for grundvand overalt i jorden også de allermindste og øverlige. Der vil være overordentlige vanskelige definitioner at fastlægge, hvis man fortsætter med den fejlagtige tekst. Som eksempel kan nævnes, at også grundvand på en pløjesål (som jo er en mættet zone i jorden) skal overholde grænseværdier for pesticider, nitrat og mikrobiologiske forureninger, og konsekvenserne vil blive uoverskuelige.

Konklusionen er derfor klar: det er på tide at få rettet op på forståelsen af lovgivningen, moniteringen og debatten i lyset at, at kun primært grundvand er omfattet af Vandrammedirektivet.

Bentazon-rapport fra Miljøstyrelsen: En bestillingsopgave fra miljøminister Ida Auken

Bentazon, grundvand og Ida Auken.

Før Ida Auken kom til magten.

Før Ida Auken kom til magten, var  hun ofte i pressen med løfter om at forbyde bentazon. Da hun (heller ikke) dengang havde nogen viden om dette stof og hele pesticidområdet, kunne det kun ses som en opportunistisk politisk udmelding. Og så var det tydeligt, at hun lod sig rådgive af/lyttede til politiske udmeldinger fra diverse interesseorganisationer: DN, DANVA o.l. og så GEUS, som i denne sammenhæng også nærmest er en interesseorganisation. Fælles for alle disse organisationer er at de anvender sig af en særlig retorik, der i bedste fald er vildledende og værste fald direkte usand.

Efter Ida Auken kom til magten.

Efter at Ida Auken satte sig i miljøministerstolen fik Miljøstyrelsen en bestillingsopgave, der gik ud på at skrue en forbudssag mod bentazon sammen. Det skal siges, at Miljøstyrelsen i det væsentligste stod fast på, at man kunne gøre noget, der var sagligt begrundet. Dette passede ikke miljøministeren og der har sikkert været mange træfninger, hvor man har forsøgt at forklare miljøministeren dette – udkastet var frem og tilbage mange gange, idet hun ikke VILLE acceptere, at der ikke var grundlag for at gribe ind. Det er også derfor, at det har taget mere end et år, før rapporten endelig er blevet udgivet.
Nu er rapporten så endelig kommet

http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/bentazon.htm

Det blev ikke til et forbud (af gode grunde, som jeg vil vende tilbage til), men miljøministeren har dog fået sig et lille skålpund kød: der “identificeret et problemområde med kløver til frø”, som nu skal undersøges nærmere. Dette er sat i anførselstegn, da der ikke er nogen faglig indikation på, at bentazon er et problem i denne afgrøde – og der en række ting, man kunne have gjort for at belyse dette, men som man ikke har gjort. Men ministeren skal jo i det mindste virke som om, at hun er handlekraftig.

Ida Auken optrådte i fjernsynet, hvor mange af disse ting skinnede igennem og jeg skrev en protest mail til mit daværende “system”, hvor jeg gjorde opmærksom på dette. Denne mail er i sagens natur lidt indforstået, men jeg alligevel har jeg indklippet her:

Fra: Hansen, Claus Tonni
Sendt: 3. februar 2012 09:51
Til: Frimann Hansen, Lea
Emne: SV: Ferieplan indtil 1.5.2012
Kære Lea
Tak for dette – jeg vil plotte det ind i kalenderen
Jeg har set ministeren på dr1 og har nedenstående overvejelser. Jeg ville være rigtig glad, hvis du kunne bruge lidt tid på at forklare mig, hvorfor hun udtaler sig således, om det er en bevidst strategi eller hvad.
Jeg synes, at Ida Aukens optræden i tv-avisen med Mette Wahlsted (eller hvad hun nu hedder) var en skidt forestilling. Hun udtaler sig på forkerte præmisser og får serveret en række fejl.
Nu kan det godt være, at hun i virkeligheden er orienteret bedre og som Steen siger, hun har haft bedre optrædender ved andre lejligheder. MEN det er klippet med Mette Wahlsted, som ligger på DR’s hjemmeside og det er det, som folk ser.
Heri går følgende galt:
Fortidens synder – nutidens brug.
Jeg troede ikke, at det var dette, der skulle undersøges. Jeg troede, at vi skulle se om vi kunne forklare visse konkrete fund.
Det billede, der p.t. er af bentazonfund, i GRUMO, drikkevand og VAP system, giver ikke nogen anledning til indgreb UANSET om det skyldes fortidens eller nutidens brug. Så jeg forstår ikke, hvorfor Ida Auken lægger så meget vægt på denne problemstilling.
Hvis Naturstyrelsen synes, at der er grund til at reagere over for visse fund i vandhanen hos nogle mennersker, så kan de gøre, hvad de nu har hjemmel til.
Der er imidlertid ikke nogen grund til at Ida Auken overhovedet taler om eventuelt forbud, da det jo handler om landbrugets regelrette anvendelse, som indtil videre er dokumenteret uproblematisk.

Hun opererer fortsat med “fund” eller “pesticider, der KAN gå i grundvandet”. Når hun bruger den retorik, er det så fordi hun ikke er oplyst om den distinktion, der er mellem de forskellige formuleringer og at de anvendte udtryk ikke er gangbare i eksisterende lovgivning og forvaltning? Hvis hun kender hertil, så er hun i ond tro og hvad kan meningen med udtalelserne så være – at gøde jorden for et ikke lovligt indgreb?

Hun siger, at vandværkerne ligger inde med en masse viden og de grønne organisationer ligger inde med en masse viden og det var lige præcis den viden, der gjorde os meget bekymrede før valget……. Jeg finder det stærkt bekymrende, at hun mener, at der hos disse organisationer ligger viden, der skal inddrages. Jeg har ikke oplevet, at der ligger konkret viden – kun at der er masser af udmeldinger, der i bedste fald savner fundering og i visse tilfælde grænser til løgn og manipulation.
Hvad mener hun med, at det er den viden, som hun har taget ind i sit eget system…..?

Hun udtaler sig f.eks. flere gange som om, at hun kender til slutresultatet eller i hvert fald foruddiskonterer det:
“Jeg tøver ikke med at forbyde bentazon, såsnart den viden vi havde før valget, som gjorde os meget bekymrede, er kommet igennem, blevet valideret i vores systemer og faktisk viser, at den bekymring er berettiget” og “vi kan få et forbud, der faktisk kommer til at virke og som vi kan beholde”.
Er hun ikke blevet orienteret om, at der dette ikke lovmedholdeligt kan komme til at ske?
Med den slags udtalelser kommer hun til at foretage en pinlig bodsgang. Eller kan man tænke sig, at man vil bøje reglerne for at frelse ministeren?

For nylig erfarede jeg flg. fra den psykologiske forskning: hvis man tror, at en given ting (berettiget eller uberettiget) er sand, så bliver man mere og mere overbevist om sandheden jo længere tid, der går (uden yderligere oplysninger) – meget mere overbevist, end hvis man i stedet for får mere og mere dokumentation for sandheden af ens opfattelse.
Jeg ved godt, at det er noget, jeg har sagt før og jeg ved, at du har sagt at det ikke skal vække bekymring, men jeg savner oprigtigt lidt mere uddybet feed back til de forskellige punkter og om der er en aftale om, at det er et politisk spil, der kører.
Og jeg savner også at få at vide, hvornår vi så kan tale om oplægget til grundvandsforståelse. Det var den 22. september sidste år, at jeg udsendte oplægget, altså for 4½ måned siden.

Mvh Claus

Bentazon-rapporten vil blive gennemgået.

Rapporten om bentazon munder ud i, at der ikke er grund til at gribe ind men at der skal ske en undersøgelse at et marginalt anvendelsesområde. At der ikke er grund til at gribe ind, kunne man have konkluderet uden at lave alt dette arbejde – men sådan kan man øjensynlig ikke trænge igennem med, når der trods al faglig viden er et politisk ønske om lave et forbud (jeg minder her om citatet i bunden af siden). Men selv om konklusionen overordnet falder fagligt korrekt ud (med den lille skønhedsfejl), så er der alligevel grund til at gå gennem rapporten, da den indeholder en mængde vildledninger, ukorrekte statements og lignende. For hvis ikke nogen fortæller om disse, vil de fortsat florere i den offentlige debat og være med til at vildlede og danne grundlag for ufaglige, politisk dikterede  beslutninger.

Så følg med – jeg håber snart at vende tilbage med nye indlæg om bentazon-rapporten.

Er der et særligt aspekt, du gerne vil have op, så benyt muligheden for dialog.