HOFOR og fup-argumentation

HOFOR bruger fup-argumentation

En HOFOR-talskvinde var i radioavisen forleden dag. Sagen handlede om Egedal kommunes påtænkte forbud mod anvendelse og opbevaring af pesticider i et bestemt område.

Noget af debatten indebærer, at langt de fleste af de fund, der gøres, stammer fra anvendelse af gamle og ikke længere godkendte pesticider. Det er helt overvejende BAM, der findes.

Men Egedal og HOFOR ønsker at ramme dagens landbrug. Det er derfor ikke så rart, at det er gamle, ikke godkendte pesticider, der findes. Så det må der findes en argumentation til, som betyder at man alligevel kan lægge disse obsolete fund til grund.

HOFORs fup-argumentation.

Som jeg hørte det i radioavisen, går argumentationen lettere omskrevet således: Det er muligt, at de fund, der gøres, er gamle og ikke længere godkendte pesticider. Men disse var engang godkendt og derfor er det i orden at lægge disse fund til grund og forbyde opbevaring og brug af de i dag godkendte pesticider.

Fund er i øvrigt et ikke eksisterende begreb rent juridisk og fagligt set et dårligt begreb se

Fund – en måde mere at fordreje debatten på.

“False analogy” hos HOFOR.

For den uinformerede lyder dette måske som en holdbar argumentation. MEN DET ER DET IKKE. Det er faktisk anvendelse af et retorisk uholdbart argument – på engelsk “The fallacy of a false analogy”. Det er defineret således i Rationalwiki (undskyld at det er på engelsk men jeg kunne ikke finde noget på dansk, som lige ramte):

“A false analogy is a logical fallacy that occurs when someone applies facts from one situation to another situation but the situations are substantially different and the same conclusions cannot logically be drawn. Sometimes these differences are outright ignored by the person presenting the fallacy; other times, they may not be aware of the differences.”

Analogien fejler fordi…..

Man skal selvfølgelig vide noget om tingene, før man gennemskuer denne logiske fejl. Uden at gå i detaljer er det vel klart for de fleste, at pesticider i dag har andre egenskaber, end de havde tidligere. Godkendelsen har langt bedre redskaber til rådighed i vurderingen af pesticiderne. Og kriterierne for godkendelse er blevet meget strammere end de var tidligere. Dette er bare nogle af grundene til, at analogien er falsk. Den ene situation siger intet om den anden!

Det andet fra Rationalwiki er bevidstheden. Jeg tror faktisk ikke, at talskvinden for HOFOR ved noget om emnet og derfor så ved hun nok ikke, at hun argumenterer på invalid vis. Men det er egentlig også lige meget, om hun er uvidende eller handler i ond tro – hun fremfører et ikke validt argument og jeg  håber, at de rette personer bliver klar over dette og bruger denne viden i den kommende debat eller retssag.

Statistics – public access correspondance GEUS/Dennis Helsel

Public correspondance access reveals the misleading and the cover up by GEUS.

Introduction.

This post will be in English for the benefit of foreign readers in particular Dennis Helsel.

It is written with several purposes in mind:

It will shortly review the long number of different explanations by GEUS to divert attention from the fact that proper statistical treatment of data was not performed when analysing average or median concentrations over time for a number of pesticides i.e. samples with non detects were not included.

It will show that Dennis Helsel was mislead when joining with GEUS to write at “response” to the scientific article published by Hansen et al. to demonstrate how the same data should have been properly analysed. It is my guess that by teaming up with Dennis Helsel – the very person that was referred to in the critique of not using all data – GEUS had hoped to discredit the article we wrote.

Hansen et al. artikel

It will comment on the flawed understanding of basic statistical concepts that underlies some of the “explanations” given by GEUS.

It will review the statements made by Dennis Helsel showing that no real criticism of the article by Hansen et al. can be put forward.

It wil serve as a readily available source of information for posteriority. This document is obtained through the process of public access of information legislation and it therefore belongs to the public domain.

It follows that this will be of interest only to those interested in the ways an institution lies, misleads and attempts to  cover this up – and it provides the documentation for this. It will be kept short (hopefully J ). Some relevant posts allready appears on this website – they are in Danish but links will nevertheless be provided.

For more information go to http://www.straight-talk.dk/

Correspondance GEUS – Helsel.

The document obtained through public access legislation of the correspondance between GEUS and Dennis Helsel (should be read from the end and upwards by date)

Correspondance GEUS Helsel

First “explanation.

GEUS first published graphics of mean and median concentrations over time in 2011. At that time I started to critizise that these values were based only on analyses above the detection limit and I stated with reference to published articles by Dennis Helsel that all analyses should be included i.e. including the so called non-detects. It was argued that the method used by GEUS was erroneous and was giving upwards biased estimates of means and medians.

This critique was reiterated over several years without GEUS ever responding.

As the critique was made public in 2014 in an article in Maskinbladet it gained

First public critique of GEUS

some political awareness. The minister was called to a hearing 27.11.2014 in the Parliament. However when asked directly why non detects were not includede the minister could provide no answer.

Second explanation.

In a written answer to Parliament (question 271) the following explanation for not including non detects is given (my translation): … the graph would according to GEUS only show horizontal lines along the x-axis, as there are large numbers of non detects compared to detects.

Third explanation.

GEUS at a later point in time tried to argue that the reason for not including non detects was a requirement stated in the EU legislation. It was argued that monitoring should be performed in the affected part of the aquifers. This was actually part of a draft response by GEUS and Helsel but it was removed (for good reasons as such a requirement is absent from the directives).

GEUS: løgn, vildledning og statistisk inkompetence

Fourth explanation.

The last “explanation” is the misleading of Dennis Helsel. It is now postulated that samples with non detects are actualle real zero concentration i.e. really 0. It is postulated that the samples with non detects stem from groundwater that is older than the time when glyphosate and bentazone were marketed in Denmark:

“Larsen: I will infer that knowing these two pesticides have only been used for about 20 years, …Where we don’t find pesticides in the deeper part of aquifer, there is no reason to believe that the pesticide is present even in concentration below the detection limit.The travelling time to the deeper parts of the aquifers is more than 20 years.”

This statement clearly shows that GEUS is either simply uninformed or trying to deceive. Glyphosate and bentazone have been marketed in Denmark since the middle of the 1970’ies i.e.  more than 40 years. This alone invalidates their argument.

GEUS report on monitoring shows a cumulative age distribution of active intakes in 2014 (figure 22) showing that only c. 20% of the groundwater is as old or older than more than 40 years corresponding to the time glyphosate and bentazone has been on the market. Thus there is a high probability that a given groundwater sample will represent water from a time at which glyphosate and bentazone was in use on the Danish market. Figure 21 additionally shows that the relationship ( the deeper the older) is actually rather weak.

Groundwater monitoring 2014

Thus there is no reason to conclude that the groundwater samples with non detects are so old as to stem from at time where glyphosate and bentazone were not on the market. It should be stated that as far as I know there exists no concrete dating of the samples with non detects. It is all speculation (as previous “explanations”) basen on erroneous knowledge of the two compounds.

What actually happened in 2011.

GEUS was asked to provide a means to follow the development in concentration in the groundwater for a number of pesticides and metabolites. They based this on a datacompilation that had been done since 1995. This consisted of all analyses split into number above the 0.1 microgram/L limit, below this limit but above the detection limit (together they constitute findings) and number below the detection limit = non detects. As concentrations were requested this was calculated based on analyses with real numbers – not knowing what to do with non detects (the work by Dennis Helsel was unknown to GEUS until recently). This is the reason that non detects were not included.

Poor statitical thinking.

A comment should be made on the attempt to argue that only the affected part of the aquifer(goundwater) shoul be included i.e. using only findings. This represents a complete backwards and inappropriate statistical thinking. If the affected part of the groundwater was of interest (the universe/population) the a sampling programme should be established for this universe. GEUS uses all samples and the ones above the detection limit (the highest concentrations) are the called the universe. This means that no proper sampling plan has been determined for the sampling of the universe and consequently no inferences can be made.

What is Dennis Helsel saying:

The following has been compiled by Jens Streibig and myself:

11/11 2015:Helsel: ”I am glad to co-author this with you as long as point 1 in my comments remains—the deletion of nondetects is not the way this type of work should be done” It becomes patently clear why GEUS had to come up with another explanation for not including non detects as Hansen et al. had clearly done it the right way.

14/10 2015:Helsel: ”I haven’t yet added a statement about what could be done with data having 10% or fewer detection. I would suggest using logistic regression to test the trend (it tests for a change in the percent that are detected, not the concentration itself…..But the lognormal (distribution) is the one traditional used in water chemistry. It is better than ignoring the nondetects, but certainly confidence intervals should also be provided, and they will be wide.” To be perfectly sure – logistic regression was performed by Hansen el al. However being a short communication this was only mentioned in the text. The demonstration of the proper method was the most important and showing what the proper estimates of mean and median concentrations were (albeit with large confidence intervals) as opposed to the misleading presentation made by GEUS.

Larsen: ”The paper by Hansen et al 2015 is mixing up the surveillance and the operational monitoring, and we will therefore claim that an estimation of values (or summary statistics) for concentration in the part of the aquifers, which has never been affected by the use of pesticides (the water is too old), is not relevant.” This is just mumbo-jumbo – it has nothing to do with surveillance or oprational monitoring to do- actually the Waterframe Directive instructs us to use both types of monitoring for trend analysis. The following text from the directive states:

“2.4.4. Identification of trends in pollutants

Member States shall use data from both surveillance and operational monitoring in the identification of long term anthropogenically induced upward trends in pollutant concentrations and the reversal of such trends. The base year or period from which trend identification is to be calculated shall be identified. The calculation of trends shall be undertaken for a body or, where appropriate, group of bodies of groundwater. Reversal of a trend shall be demonstrated statistically and the level of confidence associated with the identification stated.”

“…we know that they do not (follow lognormal distribution)  since a fraction of the samples should be assigned the value zero as some of the monitoring wells collect water that is older than the date when the two pesticides were released to the Danish Market.”  This has no validity as shown earlier.

7/10 2015:Helsel: ”I agree with  most of what is in Hansen et al paper. Not using data that are nondetect is a very bad idea, so their argument to use censored method is quite correct… They are appropriate for estimating trends, or means and median, or the characteristic of the distribution. The methods do not estimate values for single samples”!!! Which has not been claimed by us.

”The trend line they show is perfectly fine, and is a much better representation of the trend in the data than is the line shown by using only detected values. The assumption they make is that given the detected values observed, and WITH NOT OTHER INFORMATON FROM SCIENCE, the read areas are a good model for the concentrations measured as below the detection limit” No comment needed.

6/10 2015: Helsel: ” Certainly with over 90% of data reported as nondetect, MLE is unsuitable for estimating individual chemical concentration” This has not been claimed either.

Conclusion.

Thus the overall conclusion is that GEUS has attempted to use Dennis Helsel to counter the critique put forward regarding the (lack of ) statistical treatment of monitoring data in the monitoring reports. It turns out that the article by Hansen et al. is completely valid and to the point in that it demonstrates the proper way of analysing data that are censored and shows the vast difference to the invalid method used by GEUS.

And I have not even included the misleading that took place when GEUS failed to inform about all the different “explanations” mentioned above, the confusion GEUS tried to create by trying to bring EU legislation into the picture. It is furthermore apparent that a complete blurred picture is painted of what is going on. Referring to table 19 in the monitoring report above the data compilation is on an analysis basis not boring, has no bearing on ground water bodies, findings are just the analyses with the highest concentrations and has nothing to do with ground water bodies at risk – indeed there is no consistency in the use of terms with shifting between ground water bodies at risk, part of aquifer and it seem as if GEUS equals ground water bodies at risk with boreholes which are affected….

This is all based on the document on the correspondence GEUS/Helsel. The actual response which is even more misleading but this will have to await the time when I have figured out how it can be viewed freely and therefore be able to contrast the statements made with the facts. If this takes too long I may try other avenues.  In the mean time a link to the GEUS-Helsel article is given so that interested people can obtain it:

GEUS Helsel article

 

The last action in this story is a mail to Dennis Helsel from Jens Streibig and myself. Here we wanted to clearly explain the way in which he was mislead by GEUS. This mail is pasted below (with minor additions as a figure could not be copied).

Dear Dennis

I want to briefly return to our publication of glyphosate and bentazone monitoring results in Denmark (Attached). I fully acknowledge that the Danish situation is far too complex for foreigners  when it comes to groundwater contamination with pesticides. It is a politically hot potato thanks to the way GEUS has reported concentrations without including the ND.

We were rather surprised about you being co-author of GEUS reply (Attached) to our paper.  I understand from various documents we have obtained that you mostly agreed with our way to include missing values (see url:  http://www.straight-talk.dk/statistics-public-access-correspondance-geusdennis-helsel/ )

We can understand you being co-author if  GEUS has convinced you that ND were true zero values because according to GEUS glyphosate has only been used for the last 25 years and water samples  older than that could not be exposed to glyphosate.

The very fact, however, is that both glyphosate and bentazone have been in use for the last 43 years.

GEUS provides  monitoring of  the age distribution of ground water (see below).

Age distribution of active water intakes (side 59, figur 22 i linket nedenfor figuren kunne ikke kopieres)

Grundvandsovervågning 2014

Thus approximately 80% of intakes samples of water were less than 40 years old.

Consequently,  there is no reason to discard ND samples postulating that they represent true zero’s based on age. Indeed we question that the samples used in our analysis have been dated specifically and wonder if such documentation has been presented to you?

The criticism that too few actual values are present we accept (we did read your recommendation as summarized in table 6.11 in your book. Statistics for Censored Environmental Data Using Minitab and R. 2nd ed. Wiley.) and therefore we also did logistic regression. However, for illustration it was important to present median  values with the huge uncertainty in order to put the medians presented by GEUS in a statistical context.

Finally, you should be aware that this is probably the 5th explanation by GEUS for not including all samples. Unfortunately, this is in the small language of Danish, so it is not worth to spend too much time on this for non-Danish speaking individuals.

We have followed your publications over the years and find them very valuable, albeit GEUS did not know your research when we published our Paper.  GEUS clumsily try to protect their way of publishing

Best regards Claus Hansen and Jens Streibig

Jens Carl Streibig, PhD, DSc.
Professor Emeritus

Department of Plant and Environmental Sciences
Crop Sciences
University of Copenhagen
Hoejbakkegaard Allé 13
DK-2630 Taastrup
DENMARK

TEL +45 35 33 35 60
DIR +45 35 33 34 57
FAX +45 35 33 34 78
jcs@plen.ku.dk
http://plen.ku.dk/english/

http://rstats4ag.org/

Dosis sola facit venenum

Paracelsus (1494-1541)

Regrettably we have received no reply from Dennis Helsel.

 

Forbud mod Roundup i private haver – studie i løgn og vildledning

Påbud mod at bruge Roundup i Bederområdet.

Der har lige været en historie om, at man i Beder-området i Jylland vil give private haveejere påbud mod at bruge Roundup i haverne.

Det er den foreløbige kulmination på den politiske hetz mod pesticider og glyphosat i særdeleshed. Det er en hetz, der fuldstændig mangler saglige begrundelser og som udelukkende baserer sig på en politisk ideologi underbygget med myter og løgn.

Det ligger således “smukt” i forlængelse af historien om Miljøstyrelsen:

http://www.straight-talk.dk/miljoestyrelsen-torn-between-two-lovers-2/

Steen Gade, SF og private haver.

Det er en hetz, der startede for længe siden. Steen Gade var for en tid ude af politik og han blev (belønnet med) direktør i Miljøstyrelsen! Han var rundt og hilse i alle kontorer. Inden da var hetzen mod private haver blevet startet af blandt andet SF. På mødet i vores kontor spurgte jeg ham direkte, hvorfor SF var så meget mod og ville forbyde anvendelse i private haver, når der nu ikke var nogen saglige grundte til det. Han svarede, at det var udelukkende for at fratage landbruget  det argument (som landbruget desværre havde brugt), at der i haverne jo pr. areal blev brugt mere pesticid, end der gjorde i landbruget. For at fratage landbruget et argument – så kynisk og usagligt ræsonnerer man i politik: det politiske mål helliger midlet uanset hvad.

Hetzen er fortsat af embedsværket.

Hetzen er blevet fortsat af embedsværket. Der bliver hele tiden “argumenteret” for at private ikke skal have lov at anvende pesticider og der bliver hele tiden lavet tiltag, der skal gøre det besværligere: alt skal helst være klar til brug produkter (og så er det ligemeget om det overhovedet er bæredygtigt at transportere så meget vand rundt i DK, at producere så meget overflødig plastikemballage, som havner i miljøet eller skal recirkuleres osv), der bliver lagt afgifter på efter et system (et såkaldt fare-scoringssystem), der medvirker til at produkter problematiske, selv om der ikke er nogen risiko forbundet med at bruge dem!

Det koster Miljøstyrelsen.

Når ikke Miljøstyrelsen går aktivt ind og fortæller hvad, der er ret og hvad der er vrang – ja så betaler Miljøstyrelsen den pris, at den mister sig FAGLIGE troværdighed. Når aldrig Miljøstyrelsen får sat tingene på plads rent fagligt men hele tiden stiltiende accepterer alle de fagligt fejlagtige påstande fra diverse NGO’er eller – endnu værre – kun ytrer sig politisk, så skaber man en tillidskrise i forhold til OM Miljøstyrelsen overhovedet er en faglig instans!

Ingen saglige argumenter – kun mytiske påstande.

Læg mærke til, at der ikke på noget tidspunkt gives saglige begrundelser for at ville begrænse eller forbyde anvendelsen i private haver. Det mest anvendte trick er at skabe en myte om overdosering i private haver. Der er ikke nogen som helst viden om, hvorvidt der rent faktisk sker en overdosering i private haver. Det er ikke noget, der er undersøgt – det er grebet ud af luften og benyttes som et retorisk trick.

Hvis endelig der skulle ske en (formodentlig i enhver forstand marginal) overdosering, så er der ingen menneskelige eller miljømæssige konsekvenser heraf. Læg mærke til, at hvis der var, så ville det være blevet brugt med det samme som argument. Men det er bare påstanden om overdosering man spiller på.

 

Ingen saglige argumenter – kun løgne og vildledning.

I den konkrete sag fra Beder bygger det hele på løgn. Jeg har fået aktindsigt i analyser fra Beder-området. Der er knap 7000 analyser. Der er overhovedet INGEN fund med glyphosat og kun 3 med AMPA (nedbrydningsproduktet fra glyphosat – det har ikke været muligt for mig at konstatere, hvor dette er sket). Sagt på almindelig dansk så finder man ikke Roundup’s aktivstof overhovedet og for alle praktiske formål heller ikke nedbrydningsprodukter.

Løgn og vildledning fra rådmanden i Århus.

Det er derfor fuldstændig løgnagtig og vildledning, når Rådmand Kristian Würtz kæder Roundup sammen med grundvandet. Tallene viser jo klart, at der overhovedet ikke er nogen risiko for grundvandet forbundet med brug af Roundup. Tværtimod viser tallene så klart som noget, at der ikke er en risiko.

Man kan spørge sig selv om, hvordan rådmanden har fået den fejlopfattelse? Her tyder en omfattende mailkorrespondance, som jeg har haft med Århus kommune, på, at det er embedsværket, der ikke formår at forstå tallene og dermed har bibragt politikerne denne fejlopfattelse.

Beder og pesticider.

I det hele taget viser tallene fra Beder, at der kun er et problem med rester af pesicider. Det er helt overvejende BAM – et problem, der med overvejende sandsynlighed skyldes, at vandværkerne selv har anvendt ukrudtsmidlerne Prefix eller Casoron G på områderne omkring boringerne for at holde perlegruset fint!

Jeg giver til sidst en opsummering (klip taget fra en mail til kommunen) af Beders pesticidsituation – som efter alle standarder er helt uproblematisk – både i forhold til landbruget og i forhold til private haver.

“Der er 6870 analyser.

Der er 25 analyser med et indhold over 0,1 mikrogram/L.
De 21 af disse er BAM.
Der er 2 med nedbrydningsprodukt af atrazin.
Der er 2 med bentazon, hvoraf en er på 2,9 mikrogram/L – det drejer sig om 99.455, der kun er målt denne ene gang. Er denne undersøgt for ”kontaminering” på den ene eller anden måde?

Der er 339 analyser med indhold over 0,01 og under 0,1 mikrogram/L.
De 140 af disse er BAM.
De 109 af disse er dichlorprop.
De 72 af disse er mechlorprop.
For disse to sidste ligger indholdet på <1/5 af grænseværdien på 0,1 mikrogram/L.

Stort set alle overskridelser (21/25) af grænseværdien ( > 0,1 mikrogram/L) er BAM (som ikke anvendes længere og som aldrig har været et landbrugsprodukt). Der er 2 overskridelser af en atrazinmetabolit (som ikke anvendes længere men som har været brugt i jordbruget). Og der er 2 overskridelser af bentazon, som stadig anvendes (her bør man dog undersøge, hvorvidt der er forhold, der kunne lede til kontaminering).
Der er 25/6870 = 0,36% med overskridelser. Renset for ikke længere anvendte pesticider er der 2/6870=0,03% med overskridelser.”

Som ethvert rationelt menneske kan se, er der ikke et pesticid problem i Beder. Af en eller anden grund har Århus kommune ikke villet/kunnet bekræfte denne opgørelse.

Miljøstyrelsen – “torn between two lovers”.

DN og Walther Brüsch

DN er ude med en fornyet propaganda mod anvendelse af pesticider og glyphosat i særdeleshed. Propagandaen italesættes af en ny stemme, Walther Brüsch, men budskabet er det samme som tidligere – lige usandt, ikke-underbygget og vildledende.

Walther Brüsch taler nu DN’s sag. Han var tidligere ansat i GEUS men talte også dengang som en DN’er. Som han selv udtaler: “Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af en forening som DN. Det er et sted, jeg har altid har haft et godt øje for, og som jeg deler holdninger med”. Han behøver nu ikke længere temperere sine udtalelser med et modicrum af saglighed og sandfærdighed.

Miljøstyrelsen, DN.og fagligheden.

Man kan jo spørge sig selv, hvor står Miljøstyrelsen i forbindelse med sådanne udtalelser. Det er påfaldende, at Miljøstyrelsen aldrig går officielt ud og kommenterer/dementerer disse propagandistiske udtalelser. fra DN (og andre NGO’er). Adspurgt vil Miljøstyrelsen sikkert hævde, at de – et eller andet obskurt sted – har tilkendegivet et eller andet. Problemet er, at Miljøstyrelsen er et tvetunget individ. På den ene side er der et stærkt ønske om at agere politisk – helt ned til mange individuelle sagsbehandlere. På den anden side er der også hensynet til det faglige. Deraf overskriften “torn between two lovers”.

Ønsket om at agere politisk var nemt under det røde regime – det ligger mange sagsbehandleres hjerte nær. Man kunne uden særlige faglige begrundelser lave allehånde vurderinger, tiltag, handlingsplaner, forskningsprojekter, udredninger og deslige – altsammen noget der understøttede “den røde linie” – på bekostning af fagligheden. Det er klart, at når der skulle ageres i dette krydsfelt mellem politiske ønsker og fagligheden (the two lovers) – så var det fagligheden, der tabte stort.

Miljøstyrelsen – det faglige.

Hvad kunne Miljøstyrelsen gøre i lyset af den propaganda, der kommer fra DN. Ja, man kunne jo have imødegået de konkrete udsagn, som DN fremsætter. DN siger eks: “Giften slår alle planter ihjel. Der må findes andre metoder end at ødelægge hele økosystemer, når man skal dyrke afgrøder”. Det er jo for det første ikke sandt, at glyphosat slår alle planter ihjel (selv om man kunne ønske sig det, så kunne man også skaffe sig af med agerpadderokke). Og fordet andet er det specielt usandt, at man ødelægger hele økosystemer (med glyphosat går jeg ud fra for hvis det bare er dyrkningen af afgrøder, så er økologisk dyrkning jo også udelukket). Miljøstyrelsen har jo fået foretaget vurderinger af dette bl.a. af DMU (nu Århus Universitet). Denne vurdering giver på baggrund af et omfattende datamateriale glyphosat en reel frikendelse for negative effekter i miljøet.

DMU 2000 – Ecotoxicology of Glyphosate

Så Miljøstyrelsen havde alle muligheder for at gå ud i offentligheden for at give det rigtige billede af glyphosats manglende effekter i miljøet og dermed dementere DN’ historie. Miljøstyrelsen kunne også fortælle helt objektivt, at man naturligvis ikke kan anvende pesticider – eller noget som helst kemikalie, for det er ikke unikt for pesticider – uden at man kan finde spor efter det alle vegne! Ikke bare i grundvand men også i fødevarer, i luften, i jorden og vandmiljøet. Det følger af vores moderne tilværelse. De kunne også have fortalt, at den eneste måde at håndtere denne vor moderne tilværelse på er, at man sætter grænseværdier og laver risikovurderinger for de pågældende stoffer.

Miljøstyrelsen lyver.

Og det er på den baggrund, at jeg må fastslå, at Miljøstyrelsen lyver. Miljøstyrelsen begår den løgn, der kaldes “lying by omission” : “Lying by omission, otherwise known as exclusionary detailing, is lying by either omitting certain facts or by failing to correct a misconception”

http://rationalwiki.org/wiki/Lying_by_omission

Når Miljøstyrelsen ikke går ud i offentligheden og imødegår vildledningen, så lyver de. Og det er bebrejdelsesværdigt. Men det falder godt i tråd med, at det var Miljøstyrelsens “lover”, politikken, der vandt styrelsens  kærlighed.

Esben Lunde Larsens rolle

Man kan sluttelig spørge sig selv om Esben Lunde Larsen er klar over dels at Miljøstyrelsen kærlighed ligger hos politikken og ikke fagligheden og at det fortsat er den “røde” politik, der regerer i Miljøstyrelsen – og for den sags skyld også i de andre styrelser.

Måske kan nogen med dette oplyse ham!

Grundvand – ekspertanbefalinger og faglig forståelse

Forståelsen af grundvand og grundvandsbeskyttelse

Det er paradoksalt og meget tilfredsstillende, at der nu har været en international vurdering af Danmarks godkendelsessystem i forhold til grundvandet OG at denne vurdering kommer til det samme resultat, som jeg har forsøgt at komme igennem med i mange år i Miljøstyrelsen.

For at illustrere dette vil jeg gøre noget kildemateriale tilgængeligt her på hjemmesiden.

Det drejer sig om en mailkorrespondance og notat fra 2011, hvor jeg kort fortalt får til opgave at skrive et diskussionsoplæg af min chef Lea Frimann Hansen. Det tragiske var, at hun syltede det og det kom aldrig til diskussion blandt kontorets sagsbehandlere.

Strukturen er, at I får mailkorrespondance (i kursiv) og notat og derefter endnu en mail (i kursiv), der som I kan se, havde til formål at uddybe emnet, da ledelsen øjensynlig ikke forstod notatet.

Først mailen af 22. september 2011, hvor notatet var vedlagt (link nedenfor):

Kære Alle
Efter intense overvejelser både herinde og på hundeturene har jeg fået skrevet noget ned – nogenlunde struktureret og i hvert fald så struktureret, at det kan læses (selv om der er afsnit, der nærmest er noter eller huske-ting). Og så struktureret, at der er en del konklusioner. Så jeg sender det til jer for at vi kan starte processen på fælles plan. Jeg bilder mig ind, at det hele er faktuelt og at det derfor nu kun er faglig substans og hvad deraf følger, vi skal drøfte – ikke hvad politisk gennemførligt osv.
Kadancen i det videre forløb må Vibeke være ansvarlig for – jeg synes naturligvis, at det haster meget, for hver eneste dag og debat gør det vanskeligere at være saglige. Og jeg ved ikke om der foregår noget med eks. styringen af GRUMO eller VAP, hvor dette input skulle med.
Mvh Claus
PS Vibeke: hvis Henrik skal være med må du videresende.

Diskussionsoplæg grundvand pesticider

Dernæst mailen, som blev udbedt som uddybning:

 

Fra: Hansen, Claus Tonni
Sendt: 27. september 2011 13:06
Til: Gimsing, Anne Louise; Aagaard, Alf; Søgaard, Rasmus; Møller, Vibeke; Marcher, Steen
Cc: Frimann Hansen, Lea
Kære alle,

Efter en snak med Lea vil jeg prøve at tydeliggøre, hvad mine anbefalinger er mht. hvad vi “skal gøre når, der rapporteres om fund, fund med overskridelser af grænseværdien, stigning som funktion af tid i fundhyppighed af enten det ene eller det andet.

Da jeg er usikker på, præcis hvad “spørgsmålet” er, vil jeg forsøge at klargøre en række af de statements, der er i det omsendte dokument. Så kan det være, at svaret ligger der, når spørgsmålet er helt klart. Jeg har trukket kernepunkter frem med fed.
Det kan godt være, at vi på en eller anden måde skal forholde os til fund under grænseværdien (og det må vi aftale nærmere) men der kun en type fund, der på baggrund af vores regler er interessante: fund over grænseværdien. Denne distinktion er det min opfattelse, at Miljøstyrelsen klart skal melde ud. Det hænger sammen med, at det er naturnødvendigt, at der vil ske nedvaskning af pesticider og metabolitter i et eller andet omfang – det følger af den måde pesticiderne vurderes på. Dette skal alle være klar over, og det følger deraf, at der er ikke noget, der hedder, at der må ikke gøres fund eller der hedder, “jeg forventer at grundvandet er rent” eller lignende.
Vores regler sigter mod at sikre grundvandet mod uacceptabel nedvaskning – og kun indirekte er vi dermed med til at sikre at drikkevandet ikke overstiger grænseværdien. Der er ikke i reglerne nogen beslutningsprocedurer, der retter sig mod drikkevand. Det følger entydigt, at hvis vores regulering sikrer, at der ikke sker en uacceptabel nedvaskning, så vil drikkevand altid overholde grænseværdien.
Såfremt der er fund over grænseværdien i drikkevand skal vi bruge dette til at checke om der er indicier for at der sker en uacceptabel nedvaskning til grundvandet. I den forbindelse skal alle mulige forhold inddrages: VAP resultater, mulighed for nedvaskning i tilknytning til boringen etc. En sådan holistisk analyse – som egentlig var det, som NIRAS burde have bidraget med – skal afgøre om det er sandsynligt, at det er den landbrugsmæssige anvendelse, der er årsag til fundet i drikkevandet. Vi skal vel så i samarbejde med Naturstyrelsen vurdere nærmere, jf. nedenfor.
Med den fokus og med de krav der rettes mod Miljøstyrelsen og godkendelses ordningen som følge af moniteringen i GRUMO, så skal vi gøre klart for omverdenen, at reglerne i direktiverne har en definition af grundvand, der er anderledes end den, der findes i de danske regler og at der er sket en fejl i de danske regler. Som skrevet er grundvand defineret som “primært grundvand” i direktiverne. De danske regler opererer med alle mulige højere ordens grundvand og som eks. GRUMO-tegningen i dokumentet viser, som moniteres der også i grundvand, som ikke er omfattet af direktivets definition. Dette er ikke en triviel forskel, for det fortegner billedet af grundvandets tilstand og denne bias bliver som nævnt værre i og med at prøvetagningsstrategien går mod at tage yngre grundvand, der alt andet lige også med større sandsynlighed derfor bliver ikke primært grundvand. Jeg tænker (håber) at det er med velberådet hu, at definitionen er sådan i direktivet, for man vil løbe ind i alle mulige problemer med at sætte den “øvre grænse” for hvad der så er grundvand.
Så en af de ting man skal klarlægge ved afrapportering af fund over grænseværdien i GRUMO er, om overskridelsen er sket i det primære grundvand eller i ikke primært grundvand. Det samme skal ske, hvis der gøres fund i drikkevand. Såfremt der er tale om ikke primært grundvand, kan jeg ikke se det anderledes end, at der ikke er lovmæssig baggrund for at foretage indgreb. Hvordan man håndterer dette problem i drikkevandssammenhæng, kan vi godt samarbejde med Naturstyrelsen om, men det er Naturstyrelsens ressort (måske skal man fortynde sig ud af problemet eller andet).
Som antydet vil der næppe ske en omkalfatring af GRUMO – desværre. Hvis man så spørger, hvad kan man få ud af det eksisterende system eventuelt med nogle mindre omkostningstunge ændringer.
Det er stadig udgangspunktet, at det faktisk er grundvandsforekomsten, der er vores relevante enhed. Det vil derfor være ønskeligt, at moniteringen blev afrapporteret på denne basis. Det må også kunne gøres inden for de eksisterende rammer. Da man ikke vil bekoste flere prøvetagningspunkter i grundvandsforekomsterne for dervet at kunne karakterisere dem er der kun en måde at få et billede af grundvandsforekomsten og det er prøvetagning i tid. Og igen vil det næppe være muligt at øge prøvetagningsfrekvensen væserntligt – så fremover får vi nok kun en prøve en gang om året. Som vist i dokumentet vil en grundvandsforekomst være højst variabel i tid og rum, så en prøve om året giver et meget groft billede af tilstanden (men billedet kunne forbedres, såfremt man efter fund over grænseværdien iværksatte en mere til forholdene afpasset intensiv prøvetagning).
Hvis man kigger på grundvandsforekomsten som enhed, så vil man – hvis man følger denne gennem en årrække, eks. 20 år – for et bestemt stof se, at der er lange perioder og få (1, 2 eller?) fund/fund over grænseværdien i prøverne fra denne forekomst. Det gør det naturligvis svært at karakterisere denne – man skal have lange tidsserier, for at sige at der er prøvetaget repræsentativt i tid (måske kan gennemsnitsfund-over-grænseværdien-procenten for eet stof sige noget om sandsynligheden for at en enkeltprøve taget et tilfældigt år overstiger grænseværdien: den er jo lav, måske x%, hvilket omsat til en enkelt grundvandsforekomst betyder at det kun er en prøve ud af 100/x, der overstiger grænseværdien eller sagt på en anden måde: man skal monitere en enkelt grundvandsforekomst i x år for at ramme den prøve, der overstiger grænseværdien). Men selvfølgelig – for hvert år der går uden fund over grænseværdien jo bedre har grundvandet det. Og hvis man finder noget hyppigt i en grundvandsforekomst ved man jo, at her skal der checkes nærmere for utætte boringer, punktkilder etc.
Så i lyset af disse vanskeligheder må man – hvis man skal basere sig på det eksisterende system – operere med “grundvandet under Danmark”. Man skal yderligere basere sig på koncentrationsmål. Man skal derfor hvert år beregne koncentrationen for de enkelte stoffer i alle prøver, der er udtaget i et år. Da dette datasæt vides at være “skævt til venstre” med mange analyser under detektionsgrænsen (og derfor left truncated) forekommer det rigtigst at beregne medianværdien, dvs. den koncetration, hvor halvdelen af prøverne har en mindre koncentration. Det vil sige, at at medianværdien beregnes på baggrund af alle de analyser, der foreligger incl. analyser, hvor koncentrationen er mindre end detektionsgrænsen. Man kan selvfølgelig beregne andre fraktiler, såfremt det ønskes. Men det er Miljøstyrelsen, der skal vælge. Man kan så følge udviklingen i denne medianværdi som funktion af årene, for at vurdere udviklingstendenser for enkeltstoffer. Der skal ikke summeres over stoffer. Som foreslået af VM kan man grafisk benytte Box-plots og trække linien gennem medianen.

Uanset valget vil man formentlig få ganske ens billeder for den tidslige udvikling, men det er psykologisk vigtigt, at man vælger det “rigtigste” mål – 99-percentilen kunne nok vise udvikling i tid men ville bibringe et forkert billede af koncentrationsniveauet i grundvandet.

Det hele leder til en tentativ konklusion, nemlig at der foregår ikke en uacceptabel nedvaskning til grundvandet – og det støttes jo i øvrigt af VAP.
Og så må “de derude” godt forstå, at af de ovennævnte grunde kan GRUMO ikke bruges til at vurdere om godkendelsesordningen virker – det kan VAP bedre anvendes til.
Efter bedste evne
Claus

Der er så kommet en international evaluering, der kan læses på vedlagte link og man kan for sig selv se, at der er tale om stort set den samme (skønt mildere udtrykt) kritik, som jeg har fremført i mit notat.

Det var, også ud fra almindelige anstændighedsprincipper over for den opgave jeg fik af chefen, en skandale, at man ikke fik diskuteret mit notat og måske der er nogen, der beklager, at det ikke skete dengang for så havde man stået sig langt bedre i eksperternes vurdering.

 

http://mst.dk/media/131551/grundvandsevaluering-rapport.pdf

 

 

GEUS fra løgn til inkompetence og mere vildledning

GEUS har med løgn og vildledning forsøgt at bortforklare, hvorfor ikke alle målinger tages med i gennemsnitsberegninger

GEUS har en gang forsøgt at bortforklare, hvorfor ikke alle målinger indgår i beregning af gennemsnit og median (pressemeddelelsen http://www.straight-talk.dk/  ). Nu forsøger man med en ny forklaring i svar på spørgsmål 271 til Miljøudvalget http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/271/svar/1229483/1499770.pdf

Lad os være videnskabelige til en afveksling for styrelserne og GEUS. Meningen med at tage prøver er, at man vil vide noget om grundvandet – det er for det meste hele filosofien i anvendelse af statistik (prøver bruges til at sige noget om (prøvetagnings)universet).  Det er således også noget, der fremgår af eks. bestilling af 27. januar 2011 fra Miljøstyrelsen til GEUS, hvor der skrives:

“Bestilling af oversigt over den tidsmæssige udvikling i fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i dansk grundvand i grundvandsovervågningen fra 1990 til 2009″ (min understregning og fedmarkering)

Det fremgår også af teksten i moniteringsrapporten selv, hvor der skrives:

”Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for forbudte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.”

Så både ud fra videnskabelige/statistiske betragtninger og ud fra bestillingen skulle man følge udviklingen i grundvandet.

Hvorfor er det så blevet til, at man afbilder median/gennemsnit i prøver med fund i stedet for at anvende prøverne som de rettelig skulle?

Det er med overvældende sandsynlighed inkompetence.

Det er et velkendt fænomen inden for monitering, at man er uvidende om hvilke metoder, der skal anvendes statistisk til at beskrive og analysere moniteringsdata. ”Problemet” opstår, fordi moniteringsdata indeholder mange observationer, hvor koncentrationen ligger under rapporteringsgrænsen (detektionsgrænsen, kvantifikationsgrænsen m.m.). Det kan på grund af statistisk inkompetence være svært at se, hvad man stiller op med ”mindre end” – det er ikke normalt inde i basal statistikundervisning. På grund af denne inkompetence har man grebet til én af 2 ”løsninger”.

  • Man har enten smidt alle målinger væk, hvis målingen var < (mindre end), hvilket er det værste valg eller
  • man har erstattet målingerne med ½xrapporteringsgrænsen (eller en anden fraktion) hvilket er det næstværste

På denne måde opnår man et datamateriale, der består af rigtige tal MEN begge metoder er uvidenskabelige og giver fejlagtige resultater. Der er skrevet mange artikler i de videnskablige statistiske journaler og der er skrevet monografier om dette emne, eks.

Dennis Helsel, Statistics for Censored Environmental Data Using Minitab and R, 2012

http://eu.wiley.com/WileyCDA/WileyTitle/productCd-EHEP002278.html

Hvis GEUS og styrelserne var inde i denne litteratur, ville man ikke have begået de fejl, der nu er begået og som man desperat forsøger at lyve og bortforklare sig ud af.

Det er af alle grunde klart, at skulle man følge udviklingen i grundvandet. Men på grund af inkompetence endte man med at gøre noget helt andet og stærkt vildledende. Man endte med at følge udviklingen i de boringer, hvor der var fund, hvilket man (i tilknytning til figurtekst og i brødteksten) godt nok har fortalt i rapporten, men det er der nok ikke mange, der forstår betydningen af. Og vildledningen bliver næsten fuldkommen, når man ser på, hvad der skrives i teksten i eks. i summary (side 7 i sidste grundvandsmoniteringsrapport):

”Tidsserier for udvalgte pesticider i grundvandet udviser generelt faldende koncentrationer for forbudte og regulerede stoffer, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA.”(min understregning og fedmarkering)

De beregnede median/middelværdier kan (hvis man vælger at være helt uvidenskabelig og ikke-statistisk) i bedste fald betragtes som et indeks(noget som styrelserne også har antydet over for GEUS – uden effekt) – men der er desværre ingen som helst dokumentation for, at et sådant indeks som princip siger noget som helst om udviklingen i grundvandet (slet ikke når prøvetagningen i øvrigt betragtes jf. senere). Dermed bliver det afbilding af median/middelværdi i nogle tilfældige boringer (rundt om i landet) – noget som ikke har den ringeste interesse.

GEUS og styrelserne forsøger nu i svar på spm. 271 (se nedenfor) at bortforklare sig med at ” …, ville figurerne ifølge GEUS blot vise vandrette streger langs x-aksen, idet der er et stort antal ikke-fund sammenlignet med fund.”

Helt overordnet må man sige til GEUS: tag nu og læs på lektien og brug de anbefalinger, der findes – eks i ovennævnte litteratur. Så vil det blive klart – også for GEUS – at begrundelsen i svaret er uden hold i virkeligheden. Der findes metoder.

Det er for det første urigtigt, at man ville få vandrette streger langs x-aksen. Man kunne på Y-aksen lægge vandrette streger ind på grænseværdien og på rapporteringsgrænsen. Hvis man så afbildede de årlige værdier med boxplots (se powerpoint nedenfor og kun nævnt som illustration – datamaterialet indeholder så mange nondetects (ca. 95% af alle målinger), at man kun muligvis kunne gøre dette) ville man få figurer som i powerpoint i linket (ud over to boxplots, hvoraf den højre er den, der ligner virkeligheden, er der også andre nyttige figurer)

Claus Hansen – Miljøministeriet fusker og manipulerer

 

(side 45 i ovennævnte bog).

Det vil sige figurer, der viser, at box’en forsvinder fuldstændig under rapporteringsgrænsen med kun ca. 5% max af observationerne over. Ydermere vil kun nogle brøkdele af en procent være over grænseværdien for pesticider. Man kan jo så diskutere, om det overhovedet er værd at tale om udvikling, når der er så få værdier, der ligger drysset hen over årene? Men afbildingen vil vise det sande billede – i relation til koncentrationen på y-aksen (hvor man på den nuværende måde misinformerer, idet man skal skrive, at det er koncentrationen i prøverne og ikke estimater på grundvandet).

Og man ville ikke få afbildinger langs x-aksen men langs linierne for grænseværdi og rapporteringsværdi!

Hvis man vil rapportere og analysere udviklingen på ordentlig og videnskabelig/statistisk vis, så anviser ovennævnte bog en mere anvendelig metode, idet man kan opstille en model, hvor man beskriver og analyserer vha logistisk regression. Her anvendes en responsvariabel ”a probability , the probability of the concentration being greater than or equal to (GTE) the reporting limit”. På denne made kan trends belyses på en statistisk sund måde. Måske ville det være endnu mere korrekt at anvende grænseværdien (idet fund ingen interesse har af forskellige grunde), således at man modellerede sandsynligheden for at overstige grænseværdien.

Når så alt dette er sagt, skal man ikke glemme, at hele prøvetagningsstrategien er forfejlet. Moniteringsrapporten siger det selv (uden dog at gøre et stort nummer ud af det) på side 110 i sidste rapport:

”Udviklingen i fundandelene er påvirket af, at der indgår stadigt flere terrænnære indtag, og dermed mere sårbart vand frem til 2009-2012. Dette betyder også, som før nævnt, at tidsserierne i figur 38, 39 og 40 ikke kan give et repræsentativt og dækkende billede af grundvandets tilstand, dels fordi det ikke er de samme indtag, der er prøvetaget, dels fordi antallet af analyser med fund er lavt.”

Det betyder, at den tidslige udvikling er ”confounded” med ændringer i prøvetagningen (som vil tvinge resultaterne opad) og man kan derfor ikke sige noget om tidslig udvikling. Her mangler man fuldstændig at tage konsekvensen og f.eks. kun rapportere for faste målepunkter gennem hele perioden (noget som styrelserne faktisk har sagt til GEUS uden resultat). Dette skal naturnødvendigt rettes fremover – ellers kan man lave nok så fine statistiske analyser – de vil altid være misvisende, hvis prøvetagningen ikke er i orden!

 

Neden for vil jeg indsætte kommentarer (kapitaler) til svaret på spm. 271 de steder, hvor man lyver, vildleder og snakker udenom:

Spørgsmål nr. 271 (alm. del) Vil ministeren uddybe, hvad ministeren mente med at man udelod visse prøver i præsentationen af de årlige rapporter for at vise udviklingstendenser”, jf. besvarelsen af samrådsspørgsmål D den 27. november 2014?

 

Svar Jeg lægger til grund, at det er min besvarelse af samrådsspørgsmål C og E den 27. november 2014, der henvises til.

Jeg har bedt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at uddybe, hvornår der er udeladt prøver i præsentationen af udviklingstendenser i de årlige overvågningsrapporter MINISTEREN SKULLE HELLERE BEDE GEUS OM AT MEDTAGE ALLE ANALYSER OG ANVENDE DEN RIGTIGE VIDENSKABELIGE STATISTISKE METODE: ”I GEUS’ årlige afrapportering af grundvandsovervågningen er der siden 2011 vist udviklingstendenser IKKE I GRUNDVANDET for 6 udvalgte pesticidstoffer med henblik på at vise, om der er en effekt af de tiltag, der er gennemført i forbindelse med godkendelser af pesticider. Deethyldeisopropyl atrazin (DEIA) er blandt andet et nedbrydningsprodukt af atrazin, der blev forbudt i 1994, og 2,6-dichlorbenzamid (BAM) er et nedbrydningsprodukt af dichlobenil, som har været forbudt at anvende siden 1996. For bentazon og dichloprop er der pålagt væsentlige restriktioner i 1995- 1997 af hensyn til grundvandet. Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA er vist som eksempel på godkendte stoffer uden risiko for grundvandet.

I figur 38, 39 og 40 i ”Grundvandsovervågning 2013” er der ved beregning af gennemsnits- og mediankoncentrationer for de seks udvalgte pesticider og nedbrydningsprodukter kun medtaget fund – det vil sige værdier over detektionsgrænsen BEHANDLET OVENFOR. Udviklingstendenserne er ikke et billede af den samlede belastning af grundvandet NEJ MEN DET ER DE VÆRSTE OG MAN KAN IKKE FINDE NOGEN, DER VIL TEGNE ET VÆRRE BILLEDE, men udelukkende eksempler på at der, selvom stofferne stadig i visse tilfælde findes over kvalitetskravet, ses en udvikling i koncentrationerne af de viste stoffer over årene MEN DE VISER IKKE TIL FULDE, HVOR LIDT DER FINDES OVER GRÆNSEVÆRDIEN OG DET ER IKKE VIST, AT FIGUREN HAR NOGET MED UDVIKLINGEN I GRUNDVANDET AT GØRE. Alle resultaterne fra de seks udvalgte pesticider fremgår af overvågningsrapportens tabel 27, der viser en opgørelse af antal analyser under detektionsgrænsen, antal analyser fra detektionsgrænsen til 0,1 µg/l og med koncentrationer over (>=) 0,1 µg/l. Alle data er således præsenteret i rapporten. Hvis analyser uden fund (under detektionsgrænsen) var medtaget, ville figurerne ifølge GEUS blot vise vandrette streger langs x-aksen, idet der er et stort antal ikke-fund sammenlignet med fund DET ER OVENFOR VIST AT VÆRE LØGN. Det vil således ikke grafisk være muligt at illustrere udviklingstendenser for koncentrationen i de boringer, hvor stofferne findes (den påvirkede del af grundvandet) MAN SKAL SLET IKKE VISE NOGET FOR DE BORINGER, HVOR STOFFERNE FINDES (DEN PÅVIRKEDE DEL AF GRUNDVANDET. DETTE ER DEN SAMME LØGNAGTIGE FORMULERING, SOM GEUS BRUGTE I PRESSEMEDDELELSEN OG SOM NATURSTYRELSEN HAR INDRØMMET IKKE FINDES  I NOGEN DIREKTIVER – EMNET ER BEHANDLET HER http://www.straight-talk.dk/ . I rapporten er også nævnt en række forbehold i forbindelse med figurerne. GEUS er blevet bedt om at tydeliggøre metodeafsnittet i fremtidige afrapporteringer af grundvandsovervågningen.” AF OVENSTÅENDE ER DET KLART BEVIST, AT DET IKKE ER ET SPØRGSMÅL OM AT FORKLARE, HVORFOR MAN HAR BEGÅET FEJL OG FORSØG PÅ AT RETFÆRDIGGØRE DETTE MED BORTFORKLARINGER – DET ER ET SPØRGSMÅL OM AT GØRE DET, DER ER VIDENSKABELIGT OG STATISTISK KORREKT, DVS. DET RIGTIGE.

Jeg henholder mig til svaret fra Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen og kan i øvrigt henvise til besvarelse af spørgsmål nr. 248 (alm. del).

GEUS: løgn, vildledning og statistisk inkompetence

Det statistiske problem.

I 2011 tog man for første gang 3 aktivstoffer og 3 metabolitter med i moniteringsrapporten for at vise den tidslige udvikling af disse stoffer i grundvandet.

Man afbildede koncentration mod tid. MEN man beregnede gennemsnit/median kun på basis af de prøver, hvor der var fund (koncentrationer over detektionsgrænsen) og ikke medtog de såkaldte nondetects (prøver med indhold under detektionsgrænsen).  Man skrev godt nok dette i teksten i tilknytning til figuren  men i indledningen til moniteringsrapporten skrev man det, som om man fulgte udviklingen i grundvandet. Og de fleste forstår nok heller ikke pointen med, at man har udeladt prøver uden fund.

Dette er imidlertid en klassisk og alvorlig statistisk fejl – det er fusk og det leder til vildledning af de fleste, som læser rapporten.

Da jeg læste dette i rapportudkastet, sagde jeg den 28.11.2011 fra over for det interne system og krævede, at denne dissens blev lagt op i systemet, så de rette kunne bære ansvaret for vildledningen og løgnen (Dissens 2011 ).

Jeg ved ikke om det blev lagt videre og kunne konstatere, at man ikke ændrede noget i rapporten og heller ikke foretog sig noget aktivt i hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen (se dog kommentarerne til moniteringsrapporterne de følgende år nedenfor).

I flere år op til denne dissens havde jeg prøvet at fortælle om den korrekte databehandling, når det handlede om data som moniteringsresultaterne, dvs. at der blev begået den klassiske fejl i moniteringen, nemlig at man smed målinger (op til 95% af hele datamaterialet) under detektionsgrænsen væk: “The worst practice when dealing with censored observations is to exclude or delete them.” (Dennis Helsel, Statistics for Censored Environmental Data Using Minitab and R, p. 1, Wiley, 2012)

Det er min opfattelse, at i hvert fald Miljøstyrelsen (på baggrund af mine input i tidens løb) også mente, at fremgangsmåden i rapporten var forkert – også selv om Miljøstyrelsen udtrykte sig alt for slapt. Men det fremgår også af de følgende kommentarer fra de to styrelser,  at man ikke var klar over, hvad der rent faktisk lå til grund for de afrapporterede figurer.

Miljøministeriet: vi forstår ikke hvad GEUS laver.

I 2011 skriver Miljøministeriet således til rapportens forfattere:

”I opgørelsen til Rigsrevisionens effektdel er middelværdierne alene beregnet på analyser med fund. Dette giver principielt et misvisende billede af den generelle tilstand, såfremt det er denne, man ønsker at beskrive. Ønsker man omvendt alene at beskrive en udvikling i koncentrationerne, er det vigtigt at anføre, at der er tale  om ”relative værdier” i forhold til grundvandets tilstand.”

”Hvis der præsenteres en figur baseret på årlige middelværdier af koncentrationerne i de prøver, hvor der er gjort fund, opnås der koncentrationer, der kun dækker de ”mest belastede” boringer og dette kan hurtigt fejlfortolkes som grundvandets ”sande tilstand”.

”Såfremt analyser uden fund ikke indgår i opgørelsen er det vigtigt, at det fremgår meget klart af præsentationen af data, at opgørelsen alene er baseret på positive prøver og derfor ikke er et udtryk for grundvandets tilstand, men alene et relativt udtryk for den tidsmæssige udvikling.”

Hvorfor har GEUS ikke gjort rede for alt dette i 2011-rapporten som reaktion på kommentarerne til moniteringsrapporten?

 

I 2012 har styrelserne ikke nogen kommentarer til den uændrede fremgangsmåde i moniteringsrapporten. Jeg har via aktindsigt fået oplyst af Miljøstyrelsen:

” Der er ikke foretaget ændringer i konceptet for ovennævnte opgørelser over udviklingen i gennemsnits- og mediankoncentrationer for udvalgte stoffer fra 2011 til 2012, hvorfor Miljøstyrelsen ikke har givet kommentarer til konceptet i forbindelse med kommentering af rapporten i 2012.”

Dette er en klar forvaltningsmæssig fejl i og med, at der ikke var sket nogen rettelser eller forklaring på den statistiske fejlbehandling.

I 2013 skriver Miljøministeriet til moniteringsrapportens forfattere:

”Miljøministeriet har bemærket, at databehandlingen er foretaget på baggrund af fund og ikke alle resultater i flere kapitler, bl.a. Kap. 4 Hovedbestanddele og Kap 7 Pesticider.  Dette viser ikke et retvisende billede af grundvandskvalitet i grundvandsmagasinerne. Man skal være meget varsom med udtalelser på baggrund af en sådan databehandling.

Side 99 nederst, bemærkning til figur 40 – 42: Den tidsmæssige udvikling baseres på analyser med fund i stedet for det samlede antal analyser. Dette bevirker, at der præsenteres ret høje koncentrationer, som ikke er repræsentative for grundvandet. Dette bør bemærkes i brødtekst og tabeltekster, så misforståelser undgås.”

Altså nøjagtig samme kommentarer som 2 år før. Ministeriet har øjensynlig stadig ikke fået forklaringen på, at nondetects ikke medtages i beregning af gennemsnit. Igen, hvorfor fremkom GEUS ikke med en forklaring på dette tidspunkt eks. i moniteringsrapporten eller i et brev til Ministeriet.

Nu senest har Miljøstyrelsen den 28. november 2014 (efter samrådet) skrevet:

….. Der er særligt behov for at redegøre for de ting, der blev behandlet på ovennævnte samråd, herunder hvor, hvordan og hvorfor der beregnes gennemsnit samt hvilket grundvand, der prøvetages og hvorfor netop dette er valgt. Dette leder til en grundigere beskrivelse af kravene i vandrammedirektivet samt konsekvenserne af ændringerne i prøvetagningsstrategien. En diskussion af anvendt statistik og faglige vurderinger/skøn er på sin plads.

Over en periode på 4 år har Miljøstyrelsen for 3. gang spurgt om hvor, hvordan og hvorfor ligesom en nøjere beskrivelse af plan for prøvetagning efterlyses. Det er således klart, at hverken Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen lige siden den pågældende opgørelse er medtaget i moniteringsrapporterne ikke ved, hvad det er, der foregår og at der øjensynlig ikke findes en klar plan og en metodik for beregningerne.

 

GEUS: løgn og bortforklaring

Miljøministeren blev indkaldt til åbent samråd den 27.11.2014. På samrådet forsøgte Hans Christian Schmidt flere gange at få oplyst, hvorfor man smed de målinger væk, hvor indholdet lå under detektionsgrænsen. Dette kunne ministeren ikke svare på, så ikke engang til et samråd kunne styrelserne præstere et svar og ej heller GEUS.

GEUS (der ikke plejer at deltage i offentlig debat – det er de for magtfuldkomne til) udsendte (nødtvungent?) sent i 2014 en pressemeddelelse, hvor det med løgn og vildledning forsøges bortforklaret, hvorfor man ikke medtager nondetects. Pressemeddelelsen indeholdt følgende:

”I følge EU´s Grundvandsdirektiv fra 2006 skal medlemslandene følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den upåvirkede del altså ikke medtages. GEUS har derfor de seneste år i GRUMO rapporterne beregnet median- og gennemsnitskoncentrationer pr. år for seks pesticider eller nedbrydningsprodukter, hvor der alene er medtaget analyser med fund over detektionsværdien.”

Det er fejl, løgn og opspind fra ende til anden.

Det er fejlagtigt anført, at det er Grundvandsdirektivet, der er baggrund. Dette er ikke rigtigt – det er derimod Vandrammedirektivet, der er hjemmel. Dette har Naturstyrelsen bekræftet i den aktindsigt, jeg har fået i korrespondancen omkring udsendelsen af pressemeddelelsen. Det har GEUS ikke fundet belejligt at korrigere.

Det må endvidere undre, at hvis det er et direktiv fra 2006, der udstikker disse retningslinjer, hvorfor er der så ingen, der er bekendt hermed i og med, at de krævede beregninger først kommer i 2011.

I direkte forlængelse heraf anfører GEUS, at direktivet pålægger landene at ”følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer.”

Dette er rent løgn. Naturstyrelsen har oplyst om formuleringerne i GEUS’s pressemeddelelse:

”følge udviklingen i den del af grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den upåvirkede del altså ikke medtages”

ikke findes i hverken Grundvandsdirektivet eller Vandrammedirektivet!

GEUS skriver videre men henvisning til den opdigtede og løgnagtige tekst:  ” GEUS har derfor de seneste år”. GEUS giver altså (”derfor”) et direktiv som begrundelse for, at man følger visse stoffer tidsligt. Dette er så også en løgn. At det ikke er direktivet, der bestemmer disse beregninger fremgår allerede af ovenstående kommentarer til moniteringsrapporterne men også af et svar fra Miljøstyrelsen, hvor der skrives:

”Beregningerne af gennemsnitskoncentrationer for de seks stoffer fra boringer med fund af pesticider blev indført i 2011 efter Rigsrevisionens undersøgelse af statens sikring af grundvandet for at illustrere, om der sker en udvikling i koncentrationen for udvalgte stoffer (primært forbudte/ regulerede stoffer)”.

Så GEUS’s inkompetente og fejlagtige statistiske behandling af data er således et faktum og alle de løgne og vildledende forklaringer, man har forsøgt at bortforklare dette med, kan dokumenteres som værende netop løgn og vildledning.

Det forekommer så i øvrigt uforståeligt, at Naturstyrelsen ikke overhovedet reagerer offentligt på denne pressemeddelelse – det er trods alt Naturstyrelsens ressort. Dermed deltager Naturstyrelsen i GEUS’s løgn.

Fejlagtig prøvetagning

At prøvetagningen så i øvrigt er så uklar og fejlagtig, hvis man vil undersøge trends, at det helt ødelægger mulighederne for at følge koncentrationen tidsligt er så en helt anden sag. Det har endnu ikke været muligt at få indsigt i, hvordan moniteringsplanen rent konkret er tilrettelagt – men det er vel bare et spørgsmål om tid.

Aktindsigt, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens manglende vilje/evne

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen gør tingene vanskelige.

Hvis man er kritisk over for myndighederne og ønsker oplysninger, så kan man være sikker på, at myndighederne ikke gør, hvad de kan, for at det skal gå hurtigt.

Aktindsigt.

Mit råd er derfor, at hvis man overhovedet kan, så skal man formulere sine spørgsmål som ønske om aktindsigt. Det betyder, at svarene skal falde langt hurtigere, end  hvis det blot er et almindeligt spørgsmål til myndigheden.

Jeg havde et simpelt spørgsmål om, hvor den tekst, som GEUS skrev i deres pressemeddelelse, stammede fra. Det ville tage op til 4 uger at besvare.

Jeg formulerede derfor den 18. december 2014 spørgsmålet således, at jeg gerne ville have aktindsigt i de dokumenter, som GEUS hentede sin formulering fra. Jeg fik det svar, at man ikke kunne svare inden for de 7 dage, som man i medfør af Offentlighedsloven havde til at svare. Dette betød, at jeg først kunne få svar efter nytår:

Naturstyrelsen:

“Din anmodning behandles efter fristerne i offentlighedsloven. Naturstyrelsen kan i den anledning oplyse, at det ikke er muligt for Naturstyrelsen at besvare din anmodning inden for syv arbejdsdage efter modtagelsen, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 2, 2. pkt. Det skyldes, at Naturstyrelsen holder lukket mellem jul og nytår.”

Men hvad siger Offentlighedsloven egentlig:

Behandlingen af anmodninger om aktindsigt mv. 

Aktindsigtsanmodninger afgøres af den myndighed, der har afgørelseskompetence

i den underliggende sag, og ellers af den myndighed, der har dokumentet

i sin besiddelse

Anmodninger om aktindsigt skal afgøres snarest og som udgangspunkt inden

for 7 arbejdsdage

Ansøgeren skal underrettes, hvis anmodningen ikke kan afgøres inden for 7

arbejdsdage

Der er opstillet målsætninger for, hvor hurtigt myndigheden mv. bør bestræbe

sig på at færdigbehandle aktindsigtsanmodninger:

– Simple sager inden for 1-2 arbejdsdage

– Andre sager inden for 3-7 arbejdsdage

– Sager med stort antal dokumenter mv. inden for 14 arbejdsdage

– Særlig omfattende sager mv. inden for 40 arbejdsdage

Endvidere gælder:

Udtrykket ”7 arbejdsdage” medfører, at bl.a. lørdage, søndage og helligdage ikke skal

medregnes ved beregningen af fristen. Hvis f.eks. en kommune vælger at holde lukket

en bestemt hverdag, indgår den pågældende dag derimod i fristberegningen. Det er

uden betydning, hvornår på døgnet anmodningen modtages hos myndigheden. En

aktindsigtsanmodning pr. e-mail modtaget en mandag kl. 23.59 anses således for modtaget

den pågældende mandag.

Det er således helt klart, at mit spørgsmål ikke er behandlet efter reglerne i Offentlighedsloven. Det synes som om, at myndigheden glemmer, at der skal svares snarest og fokuserer på, at der skal svares inden for 7 arbejdsdage. Simple sager – som min – bør (=skal) være besvaret inden for 1-2 arbejdsdage og det faktum, at styrelsen holder lukket på hverdage ifm jul og nytår, har ingen indflydelse på svarfristen.

Derfor burde jeg have haft svaret allerede nu.

Så kan man spekulere på, om styrelsen er ukendt med reglerne eller om de er i ond tro. Uanset hvad, så er gør det tingene meget mere vanskeligt for borgere, der gerne vil have svar i en fart.

Følgende var at læse i Politiken:

Ombudsmanden vil holde skarpt øje med de nye og kortere tidsfrister for, hvor lang tid myndigheder må bruge på at behandle en anmodning om aktindsigt.

»Vi vil holde myndighederne hårdt fast på at give offentligheden og medierne den ret, som følger af loven. Og at give den hurtigt«, skriver Jørgen Steen Sørensen i sin Kronik.